I går da jeg kom hjem listede jeg ind i lejligheden i tilfælde af der var nogle, der lå og sov. Da jeg kom hen til mit værelse hang Charlottes nøgler på mit dørhåndtag. 'Sært!' tænkte jeg og lagde dem på gulvet foran mit værelse, hvis der nu var nogen der skulle bruge dem.

Da det blev rigtig sent, sov jeg meget længe i dag og fordi det var koldt i lejligheden blev jeg liggende under dynen og så en film, før jeg gad at stå op. Der var meget stille i lejligheden og det viste sig at jeg var selv. Jeg tog så et bad og åbnede min mail. Der var kommet en mail fra James om at Charlotte havde glemt sine nøgler og var blevet låst ude. Jeg kunne se at mailen var sendt omkring kl. 16 i går. Panik! Åh nej, jeg håber Charlotte er okay. Det er hun sikkert. Hun har nok sovet hos en ven. Bare hun ikke hader mig. Ahh! Og som om det ikke var nok, så valgte forbindelsen på min tlf. det helt rigtige øjeblik at ryge. Jeg har ikke haft forbindelse på min mobil hele dagen, så jeg har kun kunnet kontakte Charlotte over facebook. Typisk og virkelig frustrerende! Charlotte svarede ikke det meste af dagen, så jeg følte ikke at jeg kunne forlade lejligheden i tilfælde af at hun kom hjem. Jeg skulle ellers have været ude og købe sengetøj, men det må jo blive en anden dag.

Dagen har jeg så fået til at gå med at vaske tøj og lave frikadeller og bare tulrer rigtig godt og grundigt. Det har egentlig været okay hyggeligt og dejligt at være selv i lejligheden, uden at tænke på om man støjer eller hvornår køkkenet er optaget. Men det har da også været rigtig kedeligt! Og gud ved hvor mange gange jeg har kigget hen på døren og tænkt: 'Charlotte, kom nu hjem!' eller hvis der har været en lyd ude på gangen har jeg hver evig eneste gang tænkt på om det var hende. Men endelig tjekkede hun facebook og skrev at hun er på vej hjem. Så kan jeg endelig holde op med at lege bekymret mor. Pyha.. :P