I dag var en kold dag, og det har regnet næsten hele dagen. Det var dagen hvor jeg for første gang skulle være alene med både Emma og Oscar. Jeg skulle fordi det var onsdag følge dem fra deres franske skole og over til den danske kirke, hvor de lærer dansk. Det hele gik egentlig godt. Emma var i rigtig godt humør, men Oscar var en lille smule på tværs og stædig. Jeg var rimelig nervøs for hvordan han ville reagere på at jeg satte mig respekt overfor ham. Nu er jeg jo ikke en vildt pædagogisk person. Men han tog det meget pænt og gjorde til sidst som der blev sagt. Sådan! Lille sejr der. :) Ellers var børnene meget søde. De slås nu lidt med hinanden, men det kaldes jo bare søskendekærlighed. Det husker jeg da også selv. Gudskelov for at jeg er den store. Haha :P (Lasse).

Den danske kirke ligger praktisk talt for enden af Champs-Élysées, så jeg besluttede efter jeg havde afleveret børnene at gå en tur ned af den med alle dens overklasse-butikker. De fleste var sådan nogle butikker man slet ikke turde gå ind i. Der stod vagter og sørgede for at der ikke blev stjålet. Jeg turde knap nok tage et billede af butikkerne. Der var en swarowski-butik. Inde i den butik var der en hel trappe med glimtende swarowski-sten. Åh, alt det glitter der var i de forskellige butikker. Jeg lovede da også mig selv at jeg skulle have et par glittersko med hjem fra Paris. Følte mig næsten i himlen bare ved at kigge på alle de fine ting, og sko. :D

Nå men det regnede og var koldt og jeg var begyndt at få ondt i fødderne. Jeg syntes selv at jeg var gået langt, men da jeg vendte mig rundt for lige at tage et sidste glimt ned af Champs-Élysées og triumfbuen for den dag, så jeg at jeg kun var gået halvvejs ned af Champ-Élysées og der var dobbelt så langt endnu. Der var da heller ikke gået mere end en time og jeg havde hele eftermiddagen, der skulle bruges. Øv, men det var der jo ikke noget at gøre ved og som en lille trøst til mig selv købte jeg en varm pandekage at gå hjem på. Så blev det hele godt igen. ^^

Da jeg kom hjem kom rengøringsdamen. Ja, I læste rigtigt: rengøringsdamen! :) Jeg satte mig i min seng med en stor kop varm kaffe. Her hos James er kopperne det der svarer til to normale kaffekrus. Der sad jeg så og brugte eftermiddagen på at se nogle serier og hvile mit knæ på en pude. Alle de trapper begynder virkelig at kunne mærkes på mit knæ. Ikke så godt! :/ Jeg havde ellers tænkt at jeg skulle begynde at træne mit knæ op igen, når jeg kom herned. Men det kan jeg jo ikke når det gør ondt i forvejen. Lorteknæ! :(

Jeg havde besluttet at jeg ikke gad at lave mad den aften. Derfor var jeg blevet enig med mig selv om at jeg bare skulle varme noget af det der knorr-suppe. Ja, det er hårdt at flytte hjemmefra! Hvor er mors mad når man skal bruge det. Nå men da jeg så skulle til at varme min suppe var rengøringsdamen her stadig. Hun var ved at støvsuge inde på James' værelse, så han var meget praktisk rykket ud i køkkenet, hvor han sad og havde en eller anden business-samtale i telefonen. Så jeg kunne ikke lave mad på det tidspunkt. Senere da jeg så igen var klar til at lave mad, var James og hans søn Tristan så i gang med at lave mad. Jeg tænkte: 'fint, jeg venter da bare lidt endnu'. Men de går åbenbart meget op i madlavning og tager derfor mindst en time om at lave spaghetti bolognese. 'OMG! Så bliv dog færdig, så jeg kan varme min pulversuppe! Hvor lang tid kan det lige tage at koge noget spaghetti og smække en kødsovs sammen?' tænkte jeg. Så da jeg endelig kunne komme til i køkkenet var kl. 22. De spiser ret sent hernede. Så det endte med at jeg ikke engang gad til at varme pulversuppe, så jeg tog bare et par gulerødder, noget agurk, en croissant og hvad jeg nu ellers lige havde, der ikke skulle tilberedes. Det var nu lidt tørt, og jeg ville hundrede gange hellere have haft suppe. Men det har jeg så tilgode.