Profile
Blog
Photos
Videos
I går da jeg kom hjem fra skolen, var der kommet en notits om at pakken fra min mor var kommet. Jeg gik så hen på posthuset for at hente den, men der fik jeg at vide at jeg først kunne hente den i dag. Nå.. Derefter gik jeg hjem og holdt hviledag, så mit knæ kunne lade op til skøjteturen i aften.
I dag på vej i skole lagde jeg lidt mærke til folk. Der er mange forskellige mennesker ved kanalen. Der er mange, der løber langs kanalen. F.eks. er der en lille chinese dame, der løber med miniskridt i jeans, der var en chinese mand der stod og strak ud i sin lædderjakke, og så er der selvfølgelig den ældre muslimske mand med sin minihat og sit store grå fuldskæg. Han ligner lidt en sørøver med det skæg og tøj. Han mangler bare en papegøje på skuldren. Der er også mange der går tur med deres hunde. Der er den sødeste dalmatiner, som er ret legesyg. Men de fleste er nu sådan nogle små tæppetissere. Men man kan nu godt komme til at savne sin egen vuf der hjemme.
Efter skole fik jeg kaffe med Cecilie på et virkelig godt bageri. Vi gik derefter hen for at hente min pakke på posthuset. Den var der dog godt nok, men den havde været åbnet. :O Jeg blev bedt om at tjekke om det hele var der inden jeg skrev under på at den var modtaget. Jeg pakkede derfor det hele ud og alt var der undtagen to gamle danske film, et telefoncover og et kilo grødris. OMG! Jeg blev ret sur og chokeret på samme tid. Men der er jo ikke noget at gøre ved det. Hvem i alverden stjæler grødris? Helt ærligt! Heldigvis var mit dankort stadig i pakken. Pyha! Jeg fik at vide på posthuset at hvis vi ville lave en sag ud af det, skulle pakken med alt dens indhold sendes tilbage til DK for at de kunne se at alt ikke var der og så igen sendes til Paris. 'No way! Jeg sender sgu ikke noget tilbage og udsætter mig selv for at få endnu mere stjålet!' tænkte jeg. Så jeg skrev under da det ikke var det værd. Min mor fik dog skrevet en sag hjemme i DK alligevel. Hvor er det altså strengt!
Om eftermiddagen skulle jeg passe Emma og på vej derhen havde jeg en lille episode, hvor jeg ikke kunne komme igennem ud fra metroen. Jeg opdagede lidt for sent at det var den forkerte vej jeg havde forsøgt at gå ud. Typisk! Det var kun Emma i dag, da Oscar havde fået lov at blive i skolen til kl.18 fordi han ikke havde opført sig ordentligt sidste gang. Det var super hyggeligt kun at have hende. Vi så Askepot på fransk og spiste kiwi. Emma legede dog også fe engang i mellem. Jeg tror hun havde lidt svært ved at sidde stille under hele filmen. Jeg sad dog og slappede helt af og blev lidt træt oven i købet. ^^ Hehe.
Derefter skulle jeg ud og skøjte ved Hôtel de Ville sammen med dem fra kirken. Der er en udendørs skøjtebane. På vejen derhen spiste jeg mine rugbrødsmadder og jeg kom derhen tidligt så jeg gik en kort tur hen over Seinen og hen til Notre Dame. Jeg ville lige se den by night. På vejen tilbage købte jeg en pandekage med honning, at varme mig på. På skøjtebanen var der nogle der var rigtig gode. Jeg var ret nervøs for mit knæ. Men det gik fint. Det gik bare lidt mere langsomt end de andre da jeg jo skulle passe lidt mere på. ^^ Men jeg nød det meget. Der var også høj musik som jeg kunne løbe og synge lidt med på inde i hovedet. Nogle kunne endda danse til musikken på skøjter. Jeg stod på skøjter en hel time før jeg måtte stoppe pga. mit knæ. Men jeg syntes egentlig at det var længe. Jeg blev dog og kiggede lidt på. Og da de andre også stoppede, gik vi alle hen på en café og fik en kop varm kakao. :)
- comments