I dag tog det lidt lang tid at få sparket mig selv ud af sengen. Jeg gik i bad og besluttede mig derefter for, at i dag var dagen, hvor jeg skulle se Cirque d'Hiver, Cimetière du Père-Lachaise og hvis tiden var til det la Grande Mosquée de Paris. Det var den dog ikke da jeg jo kom lidt sent op. Jeg kom først ud af døren kl.15. Jeg tog bussen til Cirque d'Hiver, som er en stor rund bygning fra 1800-tallet og Napoleons tid, der blev brugt som en permanent arena til et cirkus. Det gør den stadig. Desværre kunne man ikke komme ind og se den, så jeg tog et billede og skyndte mig videre.

Jeg skulle gå op til Cimetière du Père-Lachaise, som er en kirkegård, hvor der ligger mange kendte. Der var ikke så langt. Uden for skyndte jeg mig at spise min madpakke. Da jeg kom ind lignede den egentlig bare en hver anden fransk kirkegård med de der små huse og monumenter overalt. Den virkede ret overfyldt. De eneste to jeg kendte var Camille Pissarro, som var en rigtig dygtig dansk-fransk impressionistisk maler og Edith Piaf, som var en meget kendt fransk sangerinde. Det var derfor åbenlyst disse to kendisser jeg gik efter at få at se. Desværre fandt jeg aldrig Camille Pissarro's gravsted, da kirkegården viste sig at være enorm! Meget større end jeg havde forestillet mig. Jeg fandt langt om længe Edith Piaf's gravsted. Det var faktisk ikke videre imponerende. I alt endte jeg med at bruge et par timer derinde, før en af vagterne kom og sagde at de lukkede om ti minutter. Der var jeg endnu ikke nået hele vejen rundt selvom jeg havde gået rimeligt hurtigt uden at kigge på alle stederne. Der var mange forskellige. Nye og skindende. Gamle og forfaldne. Store og nærmest majestætiske. Almindelige flade sten i jorden. Der var åbenbart også et krematorie. Jeg ved dog ikke om det var i drift. Det var det måske, men jeg havde bare lidt svært ved at tro på at man bare så 'åbenlyst' brænder folk. Det må da være totalt mærkeligt vide at ens kærer bare lige bliver brændt der. Jeg var der henne og kigge. Det var en flot bygning. Ikke det mindste forfalden og sådan lidt kirkeagtig i udseendet. Bare med to storstene ved siden af spiret. Der stod folk udenfor og ventede. Jeg havde forinden set at der kom et begravelsesselskab ud af kapellet. Jeg tænkte bare: 'Jeg håber godt nok ikke at det er det samme selskab. Det er da for mærkeligt hvis det foregår på den måde, at man først holder bisættelsen i kapellet og derefter kører hen til krematoriet og får den afdøde brændt mens gæsterne venter udenfor og BUM, ti minutter efter er der urnenedsættelse et sted på kirkegården'. Ej det kan ikke passe. Men hvem ved? De kan nok godt være lidt sære på visse punkter hernede J Hele vejen rundt om krematoriet var der en mur med mange, mange små fliser i. Bl.a. fandt jeg en kendt cykelrytter. Ikke at jeg kendte ham på forhånd, men der var et billede af ham på en cykel i Tour de France. Hvad der var lidt sjovt, var at senere da jeg gik lidt rundt på kirkegården, kom der en af de der asiater gående med sin rullekuffert, der larmede hen over brostenene. Det er godt nok svært at forstå hvad der får dem til at tage en kuffert med overalt. Altså hvor meget grej kan der lige være brug for når man går på kirkegården?

Efter jeg var blevet gennet ud af kirkegården, tog jeg bussen hen til den danske kirke. Det var min sidste chance for at komme til kor, så jeg besluttede at tage derhen. Jeg tog en anden bus end jeg plejer bare for at variere lidt. Kirken ligger jo tæt på triumfbuen og Av. des Champs-Élysées, så da jeg stod af bussen vrimlede det med politimænd i hvide skorter og hvide handsker. Sådan gør de når en af ambassadørerne f.eks. skal afsted. Jeg gætter på at det er den gruppe inden for politiet der svarer til det danske PET. Der var fransk og britisk flag op ad Av. des Champs-Élysées, så jeg gik ud fra at det måske var den britiske ambassade, der fik besøg af premierministeren. Alt omkring kirken var spærret af, så jeg kunne ikke komme derind. Han skulle nok bo deromkring regnede jeg ud. Jeg besluttede derfor at blive og se når de kørte forbi, for ikke at have spildt en busbillet. Men nej det var ikke den britiske premiereminister. Lidt efter kom nemlig selveste præsident Barack Obama kørende forbi og alle kunne jo se at det lige præcis var mig han vinkede til. ;) Sejt nok! Jeg syntes nok der var lidt meget security i forhold til normalt. Men når det er USA's præsident forstår man det bedre. Så ham kan jeg simpelthen sige jeg har set i levende live nu. Ikke lige en seværdighed jeg havde regnet med at se i Paris. Men den slags sker jo. ^^

Da alt dette var overstået gik jeg over til det busstoppested, hvor jeg skulle med fra. Der holdt to af de der minibusser politiet har lige efter hinanden. Begge med en chauffør i. Så kom der en gammel drukkenbolt hen. Han skulle også med bussen. Men inden den kom, skulle han da lige stå og snakke med den ene chauffør gennem ruden i bilen. Han stod og snakkede rigtig længe faktisk. Så kom de andre betjente tilbage. De tog hatte og handsker af og slappede lidt af. Den ene tændte en cigaret. Drukkenbolten var fræk nok af sig til at forsøge at nasse en smøg fra betjenten. Der blev selvfølgelig sagt nej. Det er meget normalt hernede at man nasser smøger fra hinanden. Troede bare ikke at der var samme uskrevne regler for en tjenestemand. Vi snakker altså de her fine betjente i deres fine hvide skjorter med fine hvide handsker og fine matroslignende hatte. Betjente så formelt klædt på at jeg følte ubehag ved at spørge om noget så dumt som: 'undskyld, hvad sker der heromkring?' Så det lod jeg være med og stod i stedet i uvished. Men nej, det er da lige meget hvem man spørger, ikke? Drukkenbolten kom hen til busskuret og da han så ved en fejl at der var 59 minutter til næste bus kom, var han endnu frækkere af sig og tillod sig at spørge betjentene om han kunne få et lift. Som om det ikke var nok med en smøg. Ihh altså.. Sjov fyr! Jeg kunne ikke lade være med at stå med et smil på læben.