Jeg var hjemme i Danmark på en visit på to uger. Årsagen til jeg skulle hjem, var at jeg skulle til en optagelsesprøve på universitetet. Jeg havde i første omgang, før jeg havde fået den eksakte dato at vide, bestilt en billet hjem dagen før jeg havde sagt til min famile at jeg ville være hjemme. Jeg ville på den måde have overrasket min familie med min hjemkomst en dag før forventet. Desværre gik denne lille overraskelsesplan i vasken da jeg senere fik at vide at prøven var dagen før jeg skulle rejse. Jeg var altså nødt til at afsløre det hele og afbestille så jeg kunne bestille en ny billet til to dage før jeg selv havde planlagt det. Øv!

Jeg fløj direkte fra Paris til København sent om aftenen før prøvedagen. Derfor overnattede jeg en nat hos min søde veninde Marie fra efterskolen. Hun var flyttet til staden året før, for at studere. Det var alt for længe siden vi havde set hinanden og selv om det var sent, endte det med at blive endnu senere vi faldt i søvn. Der var jo en del emner der skulle vendes. ^^ Dagen efter stod vi tidligt op. Jeg skulle til prøve midt på dagen. Så jeg tog derhen med bussen.

Prøven var en skriftlig prøve på computeren, hvor vi skulle svare på i alt 85 spørgsmål med fire svarmuligheder på en halv time. Tiden var knap og jeg nåede kun lige akurat i gennem de første 84 spørgsmål. Jeg syntes at spørgsmålene var svære. Der var mange flere biologispørgsmål og kemispørgsmål end jeg havde ventet. Nogle af tingene havde jeg dog heldigvis fået læst på. Alligevel følte jeg at resultet af min prøve kunne gå begge veje. I pointsystemet fik man minus et point for et forkert svar og nul for ubesvaret. Det var altså bedre at lade være med at svare end at svare forkert. Jeg følte i starten at jeg sprang alle spørgsmål over og jeg følte mig presset til at tage en chance på mange af spørgsmålene, hvilket var dumt. Der var mange til prøve, hvis alle lokaler var lige så store som det jeg sad i, kunne jeg regne mig frem til at der nok var omkring 400 til prøve og kun de 180 bedste gik videre. Desværre kommer jeg ikke ind i år, da man i år skulle have 17 rigtige og jeg havde kun 12.

Efterfølgende tog jeg tilbage til Marie, hvor vi spiste frokost sammen. Så skulle jeg med toget hjem til Jylland. Jeg havde heldigvis fået en billig klapsædebillet. Min familie ventede på stationen med flag. Vi var alle så glade for at se hinanden, at alle stod med tårer i øjnene. Jeg rystede over hele kroppen af spændning. Da vi så kom helt hjem fik jeg et dejligt gensyn med min elskede hund. Jeg følte tydeligt at han var glad for at se mig og ikke havde glemt mig. :) Super dejligt!! Jeg var da også ude at se de små nyankomne lam med det samme jeg kom hjem og de var alle ivrige efter at vise mig dem. Til aftensmad fik vi lammekølle. Min livret.. Mmh.. Lasse havde endda fået fri fra arbejde for at hygge med os. Det var en super hyggelig aften.

Næste dag var en søndag. Vejret var godt og min familie var allerede gledet tilbage i deres daglig rutine. Jeg følte mig lidt til overs. Jeg kedede mig allerede og følte ikke at jeg fik nok opmærksomhed. Jeg havde brug for noget kvalitetstid efter så lang tid hver for sig. Mere end jeg fik i hvert fald. Midt på ugen var det desværre nødvendigt for min far at tage til Sverige med noget arbejde med en enkelt overnatning. Han havde endda fået kogt det ned fra to overnatninger, fordi jeg var kommet hjem. Jeg værdsatte det bare ikke. Jeg kunne ikke forstå at det virkelig kunne være nødvendigt at tage en hel overnatning derovre, når jeg nu endelig havde taget mig den ulejlighed at komme hjem. Jeg følte mig lidt forladt og blev lidt ked af det. Min mor havde også taget en fridag midt på ugen, for at vi sammen kunne køre op og se min mormor og morfar på deres bryllupsdag. Igen så jeg ikke den anstrengelse hun havde taget på sine skuldrer for at være sammen med mig. Dumt! Jeg var enormt glad for at se min mormor og morfar igen. Og samtidig fik jeg set min onkel og tante deroppe. Det var så dejligt at se lidt af familen igen. En anden dag tilbød min lillebror, som jeg var træt af skulle arbejde hele tiden, om jeg ville være med til at spille FIFA. Jeg tænkte: 'hey, det er måske ikke det jeg har allermest lyst til, men det er en chance for kvalitetstid med ham'. Så vi spillede FIFA sammen og det var super hyggeligt ind til vi kom op at skændes om hvordan de ældre FIFA-spil virkede. Det endte med at jeg gik fordi jeg var så sur. Det var nok det dummeste skænderi nogensinde! Igen havde jeg trådt på min familie uden at se de anstrengelser de gjorde sig for min skyld. Jeg accepterede at de havde arbejde og skole der skulle passes. Men det var som om at så snart det var overstået, skulle alt handle om mig og samvær. Jeg var mega træt hele ugen efter at være kommet hjem og jeg følte mig hele tiden doven og ugidelig. Jeg kedede mig hver dag. Jeg følte mig skuffet over min families reaktion på at jeg var kommet hjem. Men mest af alt følte jeg mig skuffet over at jeg havde det på den måde. Jeg tog senere på ugen en samtale med min familie der ikke endte godt. For den vil jeg gerne undskylde til dem der blev kede af det! Vi tog dog dagen efter til Middelfart allesammen for at få en stor is. Vi havde også hunden med og da vi havde købt vores is tog vi den med ned til stranden, hvor vi gik en tur. Det var i sandhed en dag jeg satte meget pris på! Jeg så en del af mine venner i den tid jeg var hjemme og det var nok nogle af de få tidspunkter, hvor jeg ikke kedede mig. Jeg er enorm glad for at have set dem alle igen. Alt dette skyldtes nok at jeg kom hjem fra en storby, hvor alt kører i et meget højere gear. Og det forventede jeg også at det gjorde der hjemme. Men det gjorde det naturligvis bare ikke.

Da jeg kom tilbage til Paris var der en tirsdagsaften, hvor vi havde besøg af en kvinde, der havde rejst utrolig meget siden hun var teenager. Hun fortalte os om et fænomen der hedder omvendt kulturchok. Det betyder at man nærmest får et kulturchok ved at komme hjem. Man har oplevet så meget og man har nogle behov for at dele det og at andre forstår, hvad man har været igennem. Det er meget normalt sagde kvinden. Jeg genkendte alle de negative følelser jeg havde haft i forbindelse med at komme hjem, som hun beskrev at have haft. Hun sagde bl.a. at hun var skuffet over sin familie og følte sig skyldig og ked af at have bebrejdet sin familie det at hun ikke rigtig var glad for at være hjemme. Hun ville hellere være ude end hjem i den periode. Det er noget jeg nu kan nikke genkendende til. Og nu vil jeg bare sige til min familie, at jeg er super ked af den måde jeg reagerede på og de ting I har måttet igennem!

Jeg var super glad for at se min elskede hund Felix igen. Jeg har savnet ham ekstra meget, da det jo ikke lige er en man kan skype med. Jeg følte han gav sig god tid til at være sammen med mig hvilket var dejligt. Desværre synes han at blive ældre selvom han i mine øjne stadig er den samme lille hvalp som han var engang. ^^ En nat var der et slemt uvejr, der hvor jeg bor. Det lynede, tordnede og regnede. Felix bliver altid bange for torden. Jeg vågnede mest pga. lynene. Men da jeg vågnede midt om natten tænkte jeg straks på stakkels lille Felix. Jeg besluttede mig for lige at kigge til ham og så snart jeg åbnede døren til mit værelse, var han der med det samme. Han var bange, så han kom ind til mig. Han faldt efter lidt tid i søvn på mit gulv og jeg sov ikke før han sov. Han er vel min lille mus.. :P

Til sidst vil jeg lige fortælle at det var mens jeg var i Danmark at det blev bekræftet at jeg pr. 17. juni flyver direkte fra Paris til Portugal. Jeg skal være i Portugal i en måned. Hvad skal jeg lave i Portugal? Jeg skal arbejde som frivillig i et reservat for ulve. Reservatet ligger lidt nord for Lissabon. Jeg har aldrig været i Portugal før og kender heller ikke så meget til landet. Men en ting er sikkert. Jeg glæder mig helt vildt meget!! :D