Profile
Blog
Photos
Videos
At være modig i Nepal er at klø sig selv i øjet i bussen.
Men generelt skal man bare passe på med hvor man placerer sine lemmer når man er i bussen, i går var jeg ved at brække næsen på mig selv, fordi jeg hvilede mit hovede på hånden i bussen. Så var der et hul i vejen og jeg nåede kun lige akkurat at flytte albuen inden min hånd ville have kvast min næse. Det er virkelig en oplevelse at køre i bus her, man kommer hinanden så nært. I går var der en mand der synes han skulle bruge mit hofteben som armlæn, fordi jeg sad og lænede mig op af min rygsæk, hvilket resulterede i en albue dybt i maven da bussen ramte et af hullerne i vejen. For helvede det gjorde så ondt at det var ligefør tårerne trillede.
Tilbage i huset var det dejligt at se Didi igen, her er ellers helt tomt, størstedelen af de folk der bor i huset er taget hjem hvor de kommer fra i ferien og kommer først tilbage når jeg er rejst. De bor vidst i øst Nepal et sted. Øv, det ville jeg gerne have vidst inden jeg tog afsted, så jeg kunne sige farvel. Men sådan er Nepal.
En af lærerne fra skolen var på besøg og spise i går. Han er altså lidt af en idiot. Han er underviser for de ældre klasser og har op til flere gange fortalt om hvor meget bedre de er, end dem der underviser de mindre klasser. Og igen i går fik jeg den. Deruover fik jeg kaste historien. Han tilhører åbenbart den højeste kaste og familien jeg bor hos tilhører 3. kaste. Men derfor kunne han jo godt spise hos dem. Hvor ærbødigt af dig. Han er nu meget flink, men godt nok noget hovski snovski. Han skal indtages i små doser vil jeg sige.
I dag har jeg været på skolen igen. Og hørte mig selv sige at jeg gerne vil fortsætte med de mindre klasser, så kan Sophie få de ældre når hun er tilbage på søndag. I dag delte jeg de billeder ud jeg har taget af dem (dem som jeg også har lagt i albummene her) de blev alle meget glade. Der var et par stykker som ikke var der den dag billederne blev taget, så i morgen tager jeg mit kamera med igen og tager billeder af dem, så de også kan få et billede. Ellers har jeg bare leget med dem i dag og haft det super hyggeligt. I 4. klasse spillede vi volleyball og bagefter spillede jeg i pausen badminton med 5. klasse. Min baghånd er stadig lige skarp. Der skal meget lidt til at imponere dem, at samle bolden op med ketcheren og de var solgt. Hold kæft hvor jeg elsker det.
Ellers er det jo tilbage til ris, linsesupper og karry grøntsager. I morges var jeg virkelig ikke sulten og sad og kæmpede mig igennem bunken af ris og grøntsager, da Didi spurgte om jeg ville have mere og i farten kom jeg til at sige "En lille smule" i stedet for "Nej det er nok". Hooold nu kæft, så fik jeg en skefuld grøntsager mere jeg skulle igennem. Ris til egen røv (bogstaveligt talt), når ens nepalesiske er rustent efter et par uger med engelsk. Her til aften huskede jeg at sige det rigtige.
Hvis jeg skal fortælle lidt om mine planer for det næste stykke tid, så tager jeg i morgen eftermiddag til Nagarkot, hvor jeg også var for en måneds tid siden, for at se Himmalaya - denne gang bør der ikke være skyer. Min plan er at gå derop i morgen eftermiddag, tager omkring 3 timer og gå hjem igen søndag morgen inden skolen starter. Glæder mig til at se Mount Everest, også selvom det er meget lille på denne afstand. Weekenden efter ved jeg ikke rigtig hvad jeg gør endnu, tager nok til Kathmandu - da jeg skal have fremkaldt billederne jeg tager af børnene i morgen.
Tirsdag eller onsdag (25/26 oktober) er sidste dag på skolen, så er der helligdage igen, jeg planlægger at tage tilbage til Kathmandu d. 28. oktober. Den 28. eller 29. holder Prakash middag i træningscenteret for alle de voluntører der er i landet, det er på opfordring af den organisation jeg rejser med, som har bedt ham om at samle de danskere der arbejder for ham. Og så har han valgt også at invitere nogle flere. Super ide, og glæder mig til at se Marine igen.
Planen er at tage videre til Indien omkring d. 1. november, men inden har jeg i tirsdags bestilt og betalt et bungy jump d. 31. oktober. Til dem der ikke ved hvad et bungy jump er, så kan jeg fortælle at det her i Nepal er, at man går ud på en hængebro, får spændt nogle elastikker rundt om fødderne, hvorefter man hopper ud fra broen med hovedet først og falder 160 m. inden elastikken - forhåbentligt - hiver en op igen. Det et vidst det højeste i Asien og skulle være et af de vildeste i verden netop grundet hængebros faktoren. Jeg har haft panik over det siden jeg bestilte det, tør egentlig ikke rigtig - men gør det alligevel. Bare for at sige jeg har gjort det. Hehe. Nu har jeg et par uger til at vænne mig til tanken. Om det hjælper eller gør det værre må tiden vise :)
Men somsagt skal jeg videre til Indien omkring den 1. november, mit fly til Australien går fra New Delhi d. 9. november, så planen er at rejse fra Kathmandu til Varanasi omkring den 1., være der i 2 nætter, tage med toget videre til Agra, for at se Taj Mahal, være der i 2 nætter og så tage med toget videre til Delhi og være der indtil flyet tager mig til Melbourne, med mellemlanding i Bangkok.
Jeg har gået lidt og overvejet hvordan jeg skal komme til Varanasi herfra, der er 2 valgmuligheder: fly og bus. Flyet tager 45 min. Bussen tager 26 timer. Flyet koster min. 1.000 kr. Bussen koster 150 kr. Efter min tur hjem fra Pokhara tænkte jeg at bussen var et komplet udelukket. Men efter 3 dage er det somom jeg har glemt hvor forfærdeligt jeg havde det, for jeg hælder faktisk pt. 80/20 til bussen nu.
Jeg er ikke rigtig klog.
- comments
solvejg nej du er ikke... :-) jeg synes ikke engang det lyder spændende med din bungy jump..... puha
Mor hvor har du dog den nøjsomhed fra? eller det er måske kun mig der er nærrig og dig der er nøjsom. det er bungy jump - føj godt det ikke er mig - kan elastikke overhovedet holde til mennesker i vores vægtklasse eller er det "kun for de små mennesker der. Kys
Mie Mor, hvis du nu skal komme med et vildt gæt, hvad tror du så svaret er?e
Erling Lindener Jeg har sat et kryds i kalenderen den 31 oktober! Skal lige korrigere for tidsfaktoren og så huske at krydse fingre på det rigtige tidspunkt. Du skal nok komme ned!