Profile
Blog
Photos
Videos
Fik sat myggenettet op i går, så kan de bæster kraftedeme (bliver jo nødt til at bruge danske bandeord, hvis jeg ikke skal have glemt dem inden jeg kommer hjem) lære det. Det gjorde det en del nemmere at sove, så jeg har sovet dejligt i nat. Eller, så dejligt man nu kan sove, når man sover på noget der føles som en sten. Vågnede kl. 7 - helt stolt over at vågne så tidligt. Haha, der skal åbenbart ikke så meget til i disse dage.
Milan og jeg har i dag været oppe i et tempel der ligger i et af bjergene udenfor byen. Sophie tog ned på internet cafeen i stedet, da hun stadig ikke er helt på toppen. Det tog ca. 50 min at gå op til templet. Aner ikke hvor langt der var, men tror vi var 300 m. højere oppe end Sankhu, så det var stort set bare trapper hele vejen. Asiscs'ne klarede den sgu meget godt, men skal nok derop et par gange mere inden jeg kan kalde mig en certificeret bjergged. Udsigten deroppefra var vild, man kunne se ud over hele dalen. Det var underligt nok sjovere at gå ned igen. :)
Solen har skinnet hele dagen, så er nået at blive lidt bruno. De synes jo ellers at jeg er noget af det smukkeste med min hvide hud, mens jeg kigger misundeligt på deres. Jeg får nok deres farve, før de får min hudfarve :) Man skal passe lidt på solen her, fordi vi er i 1500 meters højde bliver man hurtigere end ellers forbrændt, og samtidigt mærker man det ikke på samme måde, fordi det er koldere i denne højde end længere nede i niveau med havoverfladen.
Vi har lige fået en snack, som var tørret ris med bøffel kød. Kødet var rigtig lækkert, men det tørrede ris smagte bare beskidt. Generelt er jeg også bare en smule træt af ris, tror jeg spiser 6 dl. kogte ris om dagen. Om morgenen, eller omkring kl. 9.30, får vi ris med grøntsager og linsesuppe og så omkring kl. 20 får vi igen ris med grøntsager og linsesuppe. Grøntsagerne skifter og smager rigtig godt og jeg kan rigtig godt lide linsesupperne Didi laver. Men risene... puuuh jeg har virkelig svært ved at æde så meget ris, så tidligt på dagen. Didi og jeg har lavet en aftale om at jeg får lidt mindre ris end de andre om morgenen, men vi er ikke altid helt enige om hvor meget mindre :)
Man får te næsten hele tiden, det er nepalesernes måde at være høflige på. Det er hvad vi i Danmark kender som Chai te, altså krydret te med mælk, som jeg jo er en stor fan af. Deres te er generelt lidt mere krydret end vi kender dem derhjemme, så selv sort te smager rigtig godt, ikke som det frugt gejl vi har derhjemme. Nogle gange er der også en snack med, enten noget brød ala wienerbrød, bare uden at være sødt, som er så tørt at det skal dybbes i teen for ikke at sidde fast i halsen på vej ned.
Nepaleserne har sådan en mærkelig vane med at sige en lyd, som jeg ellers kun kender fra når min farfar har fået æbleskroget galt i halsen og prøver at få det væk. Det skulle eftersigende betyde at maden smagte godt. Jeg tror at hvis jeg sagde den lyd, så ville risene komme med op igen, og jeg orker altså ikke at skulle spise de samme ris flere gange, en gang må være nok. :) Så jeg springer det over.
- comments
Benita Kom ind Finn - Kom ind Finn. Tak for lidt hyggeligt læsning og billeder efter nogle lange arbejdsdage. Ser ud som om du hygger dig alt til trods. Dejlige billeder. Nyd hvert sekund.
Mie Hej Bernie. Hygger mig meget. Det slaar afstemninger til hver en tid. ;) Haaber du har det rigtig godt, du er vel ved at vaere paa vej til Kick off i Sverige?
Benita Er lige kommet hjem fra Kick Off. Missede lige dit svar:-). Godt at høre du hygger. I øvrigt - så gir jeg ris og grøn karry når du kommer hjem :-)
Mie Naar det er med Groen Karry tror jeg godt lige jeg kan klare det. ;) Men super at du giver aftensmad, naar du skal laere mig at sylte. Haha