Jeg vågnede i fredags ved at Sophie brækkede sig i en pose. Mums. Vi sover i samme seng, en seng der måler 120x180, så det er ikke ligesom noget man kan overhøre (og ja, I kan tro at det er skønt at ligge i en seng, hvor mine fødderhænger ud over sengekanten). Nå men tilbage til brækkeriet. Det er nu 2. gang i de 3 ugers tid vi har været her at hun er så dårlig at hun ikke er taget med til skolen. Svækling. I dag var Milan så også dårlig og blev hjemme fra skolen, så jeg overtog hans timer. Jeg ved ikke rigtig hvad der er galt med dem, for jeg fejler (heldigvis og 7, 9, 13 for det) ingenting, og har haft det fint indtil videre, oversat til de tungnemme: ingen tyndskid til Mie. Halleluja, for det ville jeg da virkelig ikke kunne overskue med det toilet. Måske de kun spiser wienerschnitzler derhjemme i Tyskland. Uagtet vidste jeg at det en dag ville komme mig til gode at jeg hader at gøre rent derhjemme, og voila det kom så nu. Min krop er vant til bakterier og stærk mad, så intet chok til mig. Meen jeg er nu alligevel lidt overrasket over at jeg er stået over, når jeg kigger på den klud vi anvender til at gøre vores service rent med når vi har spist. Jeg tager et sniger billede af den en dag, så vil I vide hvad jeg mener.

Nåh men tilbage til skolen, så underviste jeg altså Milans klasser i dag, hvilket er 3., 5. og 6. klasse. I 3. klasse sang og legede vi, det var pisse hyggeligt. 5. klasse havde Milan godt advaret mig mod, at de er sindssygt umotiveret. Så vi legede 20 spørgsmål og ellers snakkede vi bare lidt. I 6. klasse gad jeg ikke rigtig undervise, så jeg tog mit kamera frem og så begynde de at danse og synge. Bum bum, hvor er det nemt at være lærer. Haha den går nok ikke i længden hvis der skal lidt viden ind. Men det var rigtig rart at have nogle klasser som bedre kan forstå og tale engelsk. Jeg håber at jeg får muligheden for at undervise de ældre klasser når Milan rejser.

Ellers går det stille og roligt, jeg begynder at vold kede mig. Det er samme trummerum hver dag, vågner omkring kl. 6.30 hver morgen - af mig selv. Ja jeg ville være overrasket (da jeg absolut ikke er a menneske), hvis det ikke var fordi at vi går i seng kl. halv NI hver aften - så ligger jeg og hører noget musik i en time inden jeg falder i søvn. Normalt når jeg vågner står jeg op og går op på taget og sidder og læser eller hører noget musik og nyder udsigten og lidt sol, men den sidste uges tid har det pisset ned hver morgen, så jeg har bare gået lidt rastløst rundt mellem etagerne og spillet lidt kort i køkkenet. Fik es kabalen til at gå op forleden - uden snyd. SÅDAN! Vil lade være med at nævne hvor mange forsøg det tog, for så ville bedriften blegne lidt.

Nåh men tilbage til den daglige trummerum. Omkring kl. 8 får vi te med et eller andet til, nogle gange er det toast med nutella, andre gange noget brød så tørt at det hænger fast i halsen.. hele vejen ned, så jeg sidder næsten og hoster for at få spist det hele. Teen vi får er mælkete med jeg ved ikke hvor meget sukker. Den hjælper med at få skyllet det tørre brød ned. Nutella maden klarer det fint selv :)

Når klokken så bliver 9.30 får vi ris med grøntsager og linsesuppe. Efter det vi har fået til teen, en time før, er jeg sådanset mæt, så det er hver dag en kamp for at spise op. Det smager godt og man vænner sig også til at skulle spise alt det varme mad om morgenen, men en fan er jeg altså stadig ikke.

Klokken 10 burde vi gå mod skolen, men tyskerne er altid mega langsomme, så de fleste dage står jeg og venter på dem i 10-15 min ude foran huset. Forstår ikke hvorfor jeg ikke bare kan være lige så langsom, men jeg er vant til at hvis man skal gå klokken 10, så er man klar klokken 10. Og en længere periode i Newcastle med Benita har kun understøttet dette, da hun altid er klar til tiden.

Så har man en lille time i skolen til at gøre sig klar til timerne og kl. 14 er timerne slut. Herefter er der 3 muligheder: biblioteket, internetcafeen, hjem. Tyskerne bruger nok i snit 3 timer hver dag på internetcafeen, men det gider jeg simpelthen ikke. Jeg er taget til Nepal for at opleve en masse nyt, ikke for at sidde og snakke med dem derhjemme flere timer hver dag, selvom jeg virkelig savner Jer alle utroligt meget!! Så nogle dage tager jeg i biblioteket og tegner og læser med børnene, det er rigtig hyggeligt, og de er jo simpelthen så søde de små bavianer. Så går jeg en tur i byen og så hjem ved en 16-17 tiden. Når man kommer hjem får man igen sukkerteen, de fleste gange heldigvis uden noget stads til. Og ja så er der ikke så meget andet at lave end at vente på at der eraftensmad omkring kl. 19-20. Jeg ser nogle dage en af de film jeg har med. Tror jeg har set The Notebook 10 gange efterhånden. Stadig god. Hehe men Soldaterkamerater er nu alligvevel min yndlings. Og andre dage sidder jeg og læser, kedede mig så meget at jeg i biblioteket lånte den første Harry Potter bog. Den var meget god, så jeg tænkte 'ok, så læser jeg dem allesammen', men nu er jeg gået i gang med 2'eren og er allerede træt af dem, så den plan holder nok ikke. :) Milan kan nogle af sætningerne fra bøgerne udenad. Sikke en nørd ;) Hehe, at jeg kan det med Sex and the City er på ingen måde det samme.

For lige at runde af, så når vi har spist omkring kl. 20, så går Sophie og Milan i seng, og så er der ikke så meget andet at lave, med mindre man vil se Indisk soap serie med familien ovenpå. Og det bliver jo mørkt allerede kl. 18, så det er ikke fordi det føles som klokken er 20. Og efter et par dage vænner man sig til at rykke døgnet. Sjældent har jeg sovet så meget.

I morgen aften har vi indviteret Diddi, Dai og Sanisha over på en restaurant på den anden side af vejen og spise aftensmad. De hollandske frivillige siger at det skulle være lækkert mad. Så det bliver spændende.