Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har jeg sidste dag på skolen, det er samtidigt sidste dag inden helligdagene og sidste dag af sportsugen, så jeg glæder mig til at se hvad det betyder for dagen der kommer.
Ovenstående er skrevet inden jeg tog til skolen i dag. Nu, 2 timer efter, er jeg så tilbage hos familien igen, da skolen er slut. Jeg nåede at være der i 1 time og fik snakket lidt med et par af lærerne og så sagde den ene "Skolen er slut vi kan gå nu". Jeg kiggede bare måbende på ham, nu? Ja. Øhh ok.
Typisk nepalesisk, det ville jeg aldrig vænne mig til og glæder mig til at komme hjem til et sted hvor det ikke er sådan. Hvis man spørger dem om noget her, så ofte kan de ikke svare eller også svarer de kun halvt eller også glemmer de at sige ting. Ikke fordi de er uhøflige, men fordi det for dem intet betyder, det er ikke vigtigt for dem. Deres liv handler i bund og grund om bare at få tiden til at gå. Det har jeg meget svært ved at vænne mig til og har egentlig heller ikke lyst til at vænne mig til det.
I dag er første festival dag, i dag tilbeder de hundene. Hvilket jeg synes er meget ironisk. Åbenbart kan man være en idiot overfor dyrene resten af året og så en dag tilbede dem for deres guddommelighed. Dai, manden i huset, er utroligt glad for at slå den ene hund, Dester. Dester er en krudtugle uden lige, men han slår jo ikke kun hunden når den er sindssyg, men også når det lige passer ham og hunden er i nærheden. Idiot.
Hundene har fået blomsterkrans om halsen og rød tikka i panden. De er simpelthen så fine. I går fik de begge bad, så de er rene og pæne. Badet var pisse sjovt at se, tog nogle billeder og en video af det. Vil se om jeg kan nå at tage et billede af hundene inden de får smadret blomsterkæden. Chancen for et billede af Pinto er nok større end af Dester. Pinto har familien haft i 3 år og den har for et års tids siden hoppet ud over terrassen, så den har brækket det ene bagben - som nu bare hænger og dingler. Den er meget rolig og kan, pga. benet kun bevæge sig meget langsomt rundt. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg synes om det, om den burde være aflivet eller ej. Den lader til at have det godt nu, så på den måde er det jo fint den ikke er blevet aflivet, men jeg synes nu at de burde have "amputeret" den del af benet den ikke kan bruge. Dester har familien kun haft i et par måneder, den er et år og fuld af energi, den kan stort set løbe på loftet. En lille pelskugle der farer rundt - når den ikke er spærret inde i buret. Et bur de 2 hunde deler, der vel er en kubikmeter i areal.
I går er Didi og Dais søn kommet hjem, han er vel omkring 20 år og bor i det vestlige Nepal ved den indiske grænse, hvor han arbejder i en lufthavn for Buddha Air, selskabet Dai også arbejder for. Jeg spurgte Sanisha forleden hvad Dai laver og hun fortalte at han kører piloterne til og fra deres hjem. Det kunne jeg nemt komme med en kommentar til, men vil lade være og blot konstatere at det har forsynet hans familie med et stort hus og en levestandart højere end de fleste nepalesere. Bidraget fra at have voluntører boende har helt sikkert også hjulpet hertil.
De næste par dage kommer til at foregå i Sankhu hvor der skal fejres Tihar (lysets festival). Det skulle være årets største hindu festival og de fleste nepaleseres yndlings. De sætter lys i vinduerne om aftenen de næste par dage, skulle være utroligt flot.
Og ellers kan jeg jo se MacGyver. Verdensklasse.
Jeg vil prøve at nyde de sidste dages kedsomhed i Sankhu inden turen går videre til Kathmandu, bungy og Indien.
- comments