Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var skolen lukket, da det var national education day. Hahaha. Det er da simpelthen for sjovt at man lukker skolen på den officielle undervisningsdag i Nepal.
Ugen starter hernede søndag, så de går i skole søndag - fredag. Fredag er dog en halv dag. Så de har fri halvdelen af fredag og lørdag. Men denne tid på året er der festivaller hele tiden, så der er min. en helligdag ekstra hver uge, så man kan sige at de har fri søndag, den skifter bare dag fra uge til uge.
Nu hvor vi havde fri tog vi en tur til Kathmandu i stedet. Det tager ca. 1 time med den lokale bus, som koster 30 ruppies (100 Rs = 1 euro), så prisen for busturen var altså omkring 2 kr. Priserne er så vanvittige hernede. En flaske vand koster 20 Rs for en liter, så altså 1,5 kr. Det er jo næsten som at blive flået med de priser ;) Tror jeg har brugt under 100 kr. i denne uge og det er inkl. transport til og fra Kathmandu, samt nogle bøger jeg har købt.
Bussen var den fede oplevelse, sæderne var selvfølgelig så tæt sammen, at mine lange stænger ikke kunne krølles sammen til at sidde ordentligt på sædet. Men det er jo ikke noget nyt. Chaufføren gav den fuld gas på vej derind, og der er altså nogle rimelig heftige huller i vejen. Jeg kan bedst sammenligne det med, hvis man tager en pose til bland selv slik og kommer lidt af hvert ned i, lukker posen og så giver den en ordentlig ryster for at blande lækkerierne. I en time. Det var mega sjovt, men jeg er glad for at jeg havde nået at synke maden, fordi ellers var den da kommet på visit igen.
Kathmandu er vildt hektisk, med mennesker, biler og motorcykler/knallerter alle vegne, og dertilhørende er en konstant lyd af et horn, fordi det er jo ligesom deres eneste trafikregel - hvis jeg er på vej giver jeg lige et dyt så du ved jeg kommer. Jamen tak tak.
Vi gik bare rundt og købte lidt bøger, tog lidt billeder og så ved en 16-tiden smuttede vi med bolsje-bussen tilbage igen. De spiller nepali-techno i busserne. Det er herre fedt, det må jeg finde et sted, så jeg kan forpeste mine omgivelser med det, når jeg kommer hjem.
- comments