Profile
Blog
Photos
Videos
Ubeskrivelig natur og Søelefanter
Første nat i telt var veloverstået, og efter lidt sukkersødt amerikansk cornflakes til morgenmad, gik turen ned af den smukke vestkyst. Der er ikke noget at sige til, at det eftersigende skulle være et af de aller smukkeste kyststrækninger i verden! Ubeskrivelig smuk natur kilometer efter kilometer. Flotte klipper, krystalblåt vand og smukke græsbeklædte bjerge!
Og hvad møder man lige pludselig på sin vej - Søelefanter! Der er altså et enestående dyr. De er kæmpe store - kroppen ligner mest en hvalros, men snuden minder om en elefants snabel, og så ligger de og kaster sand over sig med deres luffer, for at blive kølet af. Flere hundrede af dem lå side og side på stranden kun 10 meter fra alle os nysgerrige turister! - Ja faktisk lå de så tæt, at der gik 10 min. inden Sille fandt ud af, at det altså også var sø-elefanter og ikke store sten :)
Turen fortsatte ned af Highway 1 på jagt efter Michael Jacksons palæ Neverland, som Sille længe har drømt om at se! Se Neverland kunne man ikke - heller ikke ude fra, men porten indtil Neverland kunne man se, og vi var bestemt ikke de eneste der havde fået samme idé! Der var nok 40 andre udeforan porten - selvom den altså ligger et godt stykke ude på landet. Der var lagt mange blomster (da det jo var hans 3 års dødsdag få dage forinden, vi var der) folk hørte musik med ham, der var papfigurer som forestillede ham, store plancher man kunne skrive hilsener på osv. osv. Sille talte med en kvinde, som hver år efter Michael Jacksons død havde didekeret en hel uge til ham, hvor hun besøgte Neverland, så shows om ham og bare gjorde alt, hvad der havde noget med ham at gøre (ja selv fotograferer naboens køer...) - det kan man da kalde for en fan med stort F! - Sille fik en stor krammer af damen, fordi vi kom helt fra Danmark for at se stedet... :)
Så gik turen mod Danskerbyen Solvang, hvor 30-40 % af befolkningen har noget dansk blod i årerne. Her kan man få frikadeller, medister, æbleskiver, se den lille havfrue, rundetårn, en landsbykirke, statue af H.C. Andersen, gå ned af gaden Atterdag og møde manden i turistkontoret som kunne tale lidt dansk. Det føltes lidt som om, at vi gik i Danmark for mange år siden J!
Så gik campingpladsjagten igen - og endnu engang var vi uheldige ift. prisen - 45 § - MEN tilgengæld var det lige ved stranden med den smukkeste soledgang, og så så vi fire stinkdyr nede på stranden efter solnedgang - med deres store flotte puffede haler og kridhvide stribe ned af ryggen! Wauw!
En kold øl blev nydt foran teltet mens vi misundede naboens fede "flyder" af en amerikansk bil, og de andre naboer kom over og spurtge interessant ind til os, da rygtet om at vi kom hele vejen fra Danmark, hurtig var blevet spredt J
Endnu en dejlig dag på den Californiske vestkyst!
Sille og Helle-Mai
- comments