Profile
Blog
Photos
Videos
Vilde delfiner og Hollywood :)
Efter at være blevet vækket, for anden nat i træk, af den mest højt fløjtende (skrigende) fugl, vi nogen sinde har hørt, og efter det MEGET tiltrængte bad, gik turen fortsat ned langs vestkysten til Santa Babera og Malibu. Her ville vi bade med de kendte og rige - men vejret var ikke lige til at bade fortalte de lokale, så lidt slukøret kørte vi videre.
I stedet valgte vi at holde ind, for at kigge på de dyre villaer med privat strand på Malibus kystlinjen. Lige da vi har standset bilen, får Sille øje på en delfi, og vi springer ud med kameraer og åben mund og polypper. Pludselig ser vi to delfiner, tre, fire, fem… ja der var nok omkring 10-15 delfiner, som svømmede lige uden for os, hoppede op og ned og i 20 min. bare blev ved med at gøre sig til for vores kameraer. Pludselig havde vi glemt alt om den manglende badetur i Malibu og resten af dagen blev til mange "Wauw - tænk at vi har set vilde delfiner i dag" udbrud!
Så gik turen til Los Angeles, hvor boulevarder med smukke, høje og slanker palmer står side om side, fede fede FEDE biler foran i køen og udsigt til dyre butikker ventede os. Vores GPS-dame Ida guidede os til Hollywood Boulevard og efter et par hotel-forsøg lykkedes det os at finde et ok værelse på Budget In kun én blok fra "Walk of fame", hvor alle de store berømtheders navne er graveret i de berømte fliser former som stjerner.
Hollywood Boulevard er et vildt sted fyldt med neonlys, "look a likes", souvenierbutikker, boder hvor du kan få et manipuleret et billede, så dit navn kommer på "walk of fame" og ikke at forglemme shoppingcentret med udsigten til det kendte Hollywood-skilt på bjergsiden - Cool! Der er generelt en hel special stemning på Hollywoods gader, som både er meget facinerende, uvirkeligt og minder mest af alt om det man faktisk ser på film. Her vrimler med folk, som gør alt for at blive opdaget - alt fra sangere, entertainerer, dansere osv. Alle på jagt efter berømmelse - og penge!
Vi blev hurtig overtalt til en to-timers køretur i åben van rundt i Hollywood, hvor vi fik det nyeste sladder, blevvist hvor berødtheder har arbejdet på burgerbarer, inden de blev kendte, hvor folk er blevet skudt, anholdt, gået i skole og ikke mindst, hvor de kendte bor. Vi fik "besøgt" alt fra Britney Spears til Paris Hilton, set hvor Michael Jackson boede og hørt, at han var så sød, at bestille pizza til sine fans, som stod uden for hans port. Ja vi så (måske) endda Tom Hanks bil kører fordi! Vildt at se, at de kendte bor dør om dør! Selvfølgelig er disse turer total en turist-pengemaskine som gør, at vi nu har 5o billeder de store porte udenfor de kendtes huse, uden overhovedet at kunne huske, hvem der boede hvor - MEN det var nu en sjov oplevelse og vist bare noget man skal, når man nu er i selveste Hollywood J!
S og HM
- comments