Profile
Blog
Photos
Videos
Det er vist godt at forbindelsen mellem os og jer der hjemme ikke kun gaar gennem bloggen, for vi er ikke saa gode til at faa skrevet ret ofte. Men nu synes jeg det er blevet tid til et lille indlaeg herfra igen.
Som i kan se, har jeg valgt at give dette blog indlaeg titlen "Rollerne byttes om". Dette skyldes at Martin nu skal til at arbejde fuldtid, hvor imod jeg skal til at studere (og arbejde ved siden af).
Martin har faaet fuldtidsjob hos konsulatet som visum officer - Ja, han havde jo foerst faaet job ved PresVac, men saa kom chancen hos konsulatet, som han ikke kunne sige nej til. Det skal man jo ogsaa lytte til.
Han har afsluttet sine eksamener paa Fudan universitet og startede officielt hos konsulatet d. 19 Juni.
Da dette betyder vi nok kommer til at blive haengende her ovre lidt laengere end vi foerst havde regnet med, saa har jeg besluttet mig for at jeg vil laere at tale sproget ordentligt. Jeg har en stor interesse for sproget, og synes allerede det er super spaendende at faa undervisning 2 gange om ugen af min dygtige tutor. For at goere noget mere ved det har jeg saa tilmeldt mig et sprog program paa Donghua University allerede fra September. Ved siden af det skal jeg passe mit arbejde hos GCT, men der er god opbakning fra deres side til dette projekt, saa jeg skal nok faa fint tid til studierne ogsaa.
Ellers er der faktisk ikke sket saa meget nyt... livet i Shanghai har efterhaanden laenge vaeret hverdag for os, dog en noget anderledes og til tider mere hektisk hverdag end hjemme i Danmark.
Vi traenger lidt til at tage paa nogle flere weekendture, og komme lidt vaek fra beton junglen her. Derfor tager vi her i weekenden en tur til Nanjing - en "lille" by paa omkring 6 mill. indbyggere. Byen er nok mest kendt for Nanjing massakren, som foregik i December 1937. Japanerne angreb og draebte omkring 200.000-300.000 mennesker. Kineserne har aldrig tilgivet Japan for dette, hvilket nok ogsaa handler om at Japan aldrig officielt har erkendt dette. Derfor har kineserne et lettere anspaendt forhold til Japan.
Et eks. er "oplukkeren" Shanghai World Financial Center, som er Kinas hoejeste bygning, der staar ovre paa Pudong. Japanske investorer har vaeret med til at bygge denne, og mange kinesere synes den ligner et svaerd, som bliver spiddet lige ned i hjertet af Shanghai. Vi andre synes saa bare den ligner en oplukker, hviklet har noget at goere med det firkantede hul i toppen. Hullet maatte absolut ikke vaere rundt (selv om det maaske havde vaeret paenere) for saa ville det ligne Japans flag, og dette symbol skulle ikke staa og blomstre ud ovre hele Shanghai.
Naa, men anyway, vi glaeder os til at komme lidt vaek i weekenden :-)
Hoejdepunktet i sidste uge var min foedselsdag, som foregik stille og roligt. Martin lavede dejlig morgenmad til mig og om aftenen var vi ude og spise paa en laekker graesk restaurant. Modtog et par dage efter en pakke fra moaar. Det er bare det BEDSTE i hele verden at faa pakker hjemme fra med alt muligt hyggeligt indehold som slik, mayonnayse, laekre cremer fra matas og MERE slik. Det er fuldstaendigt sikkert at sende pakker her ud. Der er i hvert fald ikke noget som er gaaet tabt i posten endnu... HINT HINT ;-) Glaeder mig stadig til at se Selmas fine foedselsdagskort, som er under vejs :-)
Det var alt for denne gang.
Knus fra os.
- comments
Birgit West Møller Dejligt at få livstegn fra jer, selv om vi for nylig har skypet sammen. God weekend-tur. Vi tager 3 dage til Skagen i næste uge og besøger Inge og Frede. Jacob har i stedet for julefrokosten indbudt til sommerfest 8. sept., men vi skal nu nok finde på en julefrokost alligevel. Kærlig hilsen farfar og farmor
Per West Møller Rart at høre at det går jer godt, selv om det må være lidt overvældende med småbyer på 6000000 indbyggere. Kan du ikke i forbindelse med dit sprogstuderen overtage Martins job på presvac, for at lære kinesisk på naturmetoden via kommunikation med de mange kinesiske medarbejdere?