Profile
Blog
Photos
Videos
Der sker bare noget heletiden her i Shanghai, og derfor føles det som om tiden bare flyver afsted. Især Martin marker det fordi han tager tidligt afsted om morgenen, og ofte mødes vi når han har fri og laver et eller andet, hvor klokken så hurtigt bliver 21-22 stykker før vi er hjemme.
Det "et eller andet" vi laver kan være mange ting, f.eks. at gå en lang tur på hovedgaden, gå på jagt efter praktiske sandaler (jaaeee Per West Møller - din datter er skam fornuftig nok), finde nyt spændende mad osv.. Med andre ord, vi NYDER virkelig at være her og sidder sjældent bare der hjemme foran TV'et, vi har også kun en enkelt international kanal, og den er ærligt talt ved at være lidt triviel at se på.
I sidste weekend var vi en tur i Century Park, som er Shanghais største park. Man skal betale 10 rmb for at komme ind, men det betyder også at den ikke er over rendt af småirriterende sælgere, som vil sælge "watch, bag, watch, bag, ...Louis Vuitton, Prada, Gucci..." grrrrr. Det var nærmest som terapi at komme der ind, væk fra al trafikken og bare smide sig på et tæppe på græsset hvor Martin øvede lidt kinesisk og læste en bog, mens Pernille fik en go lang lur. Er bestemt ikke sidste gang vi har været der inde.
Pernille er startet i det nye praktik hos rejsebureauet og det er superfedt. Hun skal lave rejseplaner og hovedsageligt være ansvarligt for, at der kommer gang i expatområdet - det bliver super spændende. Yderligere har hun også fået chancen for at blive rejseleder, og hendes første store tur er en 17 dage lang tur, rundt til de vigtigste og mest populære sights i Kina - i kan læse om turen her: http://www.viktorsfarmor.dk/Default.aspx?id=259&mode=show&tourId=722 Det er rart at der er noget tillid til at man kan klare opgaven her ovre, ja hjemme i DK var den sku nok ik gået at ansætte en fuldstændig uerfaren person som rejseleder :)
Ud over praktikopholdet som er deltid, supplerer Pernille lønnen med at give privatundervisning i engelsk. Hun havde sin første elev, en voksen kvinde i torsdags, og det gik rigtig godt. Hun bor lige i nabobygningen, så det kunne ikke være mere bekvemt.
For Martin går det også kun fremad. Han går sine egne veje og bruger sine kreative evner til at få kontakt til danskerne i Shanghai og kina. Dette har affødt en stor respekt, for det virker. Han er allerede godt igang med at rådgive et par danskere, som er fastboende i Kina. Han er super glad for det, for på den måde lærer han også hele tiden selv en masse nyt om det kinesiske system - som faktisk godt kan være ret besværligt og tungt at danse med, især skattereglerne :(
Igår var vi til en dansk barbeque fest hvor der også var nogle foredrag, bl.a. holdt Pernilles chef et foredrag om, hvad der er fedt at tage ud og se i Kina. Vi havde en pige med som hedder Lene, som vi har fået kontakt til gennem det danske hus i shanghai, på facebook. Rigtig sød pige, som skal være au pair hos en dansk familie her ovre i et lille års tid.
Det var vist sådan nærmest det der var at fortælle for denne gang. Håber i har det rigtig godt der hjemme. Vi savner jer rigtig meget, men må nok indrømme at vi ikke har det vilde savn til vork kære hjemland, især ikke når vi hører at vejret er noget øv. Sorry Danmark :-)
- comments
Birgit West Møller Tak for det spændende indlæg. Det er dog fantastisk, at I er så godt i gang med arbejde og netværk. Farfar har det godt igen, men hviler lidt mere end ellers. Kærlig hilsen fra farfar og farmor
Per Rodalon er godt til sure sandaler, især hvis temp. er over 30 gr C i skyggen..