Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har heletiden haft et mål om at møde en masse andre mennesker på vores tur, ellers bliver vi jo skøre af kun at gå og glo på hinanden. Vi har derfor kontaktet vores organisation og spurgt om der var andre praktikanter i Shanghai lige nu. Der var kun 1, men 1 kan åbne mange døre. Vi fik den skotske pige Fionas nummer og mail, og skrev straks til hende. Dette resulterede i et par øl sammen med hende og en anden skotsk pige søndag aften. Hvor var det hyggeligt, og hvor sker der dog helt fantastisk vildt meget for sådan nogle som os her i Shanghai.
Pernille har tilmeldt sig Shanghai Dolls, hvor igennem man kan få alverdens tilbud om forskellige events - mest for tøser. Den anden skotske pige Emily spiller Gaelic Football, og der foregår også en masse socialt i forbindelse med dette, så det skal vi helt sikkert også prøve. Der må også være lidt mandehørm til Martin :)
Dette er blot få af de mange muligheder der har åbnet sig, så vi glæder os til at give os i kast med det hele. Vi har også besluttet at vi vil lære lidt sprog, og har derfor gennem et online forum fundet nogen, som er interesseret i at lære os Mandarin mod at de så får øvet sit engelske. Det glæder vi os også til at komme igang med. Kan da kun pynte på CV'et at kunne lidt :)
Martin er idag blevet introduceret til sit praktiksted. Han har været lidt nervøs, men har også glædet sig til at komme igang. Vi tror der er mange internationale medarbejdere på hans praktiksted, så det skal nok blive rigtig godt. Mere info herom følger i næste blog.
En lidt kedelig nyhed er at Pernilles praktikophold er gået i vasken, og Junior Expat Team er derfor ved at finde hende et nyt sted. Det er en lang historie hvorfor det er gået så galt, men det er hendes kommende chef der hele vejen igennem , fra før vi tog hjemmefra, har været et problem. Han er utilregnelig og har opført sig rigtig dårligt, både overfor Pernille og Yiwen, som skulle med til introduktionen. Det er på en måde en lettelse hun ikke skal derhen, og vi ved at Junior Expat Team arbejder på højtryk for at finde noget nyt hurtigst muligt :)
- comments
Birgit West Møller Indlægget får "kun" 4 stjerner p.gr.af Pernilles chef. Håber, I finder en bedre. Men hvor er det godt, at I søger så mange kontakter. Rigtig sejt! Kærlig hilsen fra farfar og farmor