Profile
Blog
Photos
Videos
Som i kan se har jeg laegt billeder ud fra vores weekendtur til Huangshan黄山 (De Gule Bjerge). Hertil kommer en lille beretning om turen.
Det er efterhaanden laenge siden vi har vaeret paa tur. Sidst var til Beijing i Juli med Christine og Simon. Saa nu synes vi det var paa tide at komme ud og opleve lidt igen. Vi traengte til at komme vaek fra storbyens evige larm, menneske mylder, bilos, tunge trafik og travlhed og ud til noget smuk natur. Dette har maaske ogsaa noget at goere med at vi savner Danmark og jer der hjemme rigtig meget. Vi er lidt rastloese saa der skulle altsaa ske noget, saa tiden kunne gaa lidt hurtigere! Derfor valgte vi at tage til det naert liggende Huangshan, som vi har hoert saa meget om, og som vi laenge gerne har ville opleve.
Det tog ca. en time at flyve til Tunxi i Anhui provinsen. Her boede vi den foerste nat paa et dejligt hotel, hvor vi paa ingen maader var ret aktive, ud over vi lige gik en tur i deres old street. Tilbage paa hotellet forkaelede Martin sig selv med et karbad (den dreng ELSKER karbad!!) og jeg gik ned og fik en massage. Det var den vaerste massage jeg nogen sinde har faaet! Kvinden som masserede anede ikke hvad hun lavede... Der ud over var det en oliemassage jeg havde koebt, men halvvejs under behandlingen gad hun tilsyneladende ikke at bruge olie mere, saa der blev det bare til en almindelig kinesisk massage. Kan ogsaa prise mig lykkelig for jeg ikke gik der fra med en knaeskade, saadan som hun moslede min knaeskal rundt! Bagefter bad hun om 30 rmb i drikkepenge!! Og her ville enhver jo saa have sagt NEJ efter saadan en elendig massage! Men hvad goer Pernille? Hun giver da en 20'er i drikkepenge, fordi hun taenker, at den stakkels dame nok faar en elendig loen og det er synd for hende... Naa, men det var da en oplevelse vi kunne grine ad bagefter, og saa blev der det ekstra at berette om her paa bloggen ;-)
Loerdag stod vi tidligt op og spiste morgenmad for at komme afsted ud til bjerget, som jo var vores egentlige maal for denne tur. Vi tog en bus ud til en lille bitte flaekke, som tilfaeldigvis havde et turistbureau med engelsk service - meget fornemt maa man sige. Ejeren/medarbejderen/chauffoeren eller hvad han nu var, kunne koere os videre ud til indgangen af bjerget for 15 rmb pr. person, saa det valgte vi at goere. Da vi kom der ud og fik koebt vores billetter, som takket vaere vores studiekort blev meget billige, guidede hr. ejer/medarbejder/chauffoer os paa rette vej, og fortalte at det var en rimelig lang gaatur op til kabelvognene, saa han haabede vi kunne lide at gaa. Det kunne vi jo godt, men det kunne vaere dejligt hvis nogen havde fortalt os, at vi skulle bestige et halvt bjerg FOER vi ankom til kabelvognene, som gik op til toppen. Da vi ankom dertil, viste det sig at man sagtens kunne have taget en bus hele vejen op til kabelvognene. Men anyway, saa var det da en flot gaatur forbi et vandfald (med meget lidt vand i), gennem en bambus skov osv. osv...
Oppe paa bjerget var vi (isaer mig!) ret traette af at gaa allerede (min form er aabenbart ikke saa god som jeg troede, paa trods af jeg slaeber mig selv ned i gym'en 5 dage om ugen :-/), men vi skulle dog lige gaa en halv times tid hen til hotellet. Vi fik hurtigt checket ind og spist lidt frokost, hvorefter vi lige tog os en velfortjent lur paa et par timer. Det havde jo allerede vaeret en lang dag. Senere paa eftermiddagen gik vi ud for at se os omkring, maalet var at se solnedgang. Efter ca. en times hiking, og ENDNU FLERE trapper! kom vi frem til et sted, som skulle vaere god at se det fra. Selv om det nu er lavsaeson, var der alligevel rigtig mange turistgrupper, med guider som raaber i deres mikrofoner. Kinesiske turistgrupper er djaevlens vaerk, saa er det fastslaaet! Det er det rene kaos og stoej forurening.. Det var lige foer vi troede vores solnedgang ville blive oedelagt. Men saa fandt Martin et lille plareau man kunne gaa ud paa lidt henne ad en sti. Det sted var vi saa heldige at ingen andre opdagede, saa vi havde det helt for os selv under hele solnedgangen, som var utrolig smuk.
Herefter gik vi hurtigt tilbage til hotellet, da solen jo var gaaet ned og det blev hurtigt moerkt, var det ikke laengere saa sikkert at faerdes ude paa bjerget.
Soendag morgen var vi tidligt oppe for at se solopgang. Dette blev dog ikke helt optimalt, idet vi ikke rigtig kunne finde en god plads. Men vi lever stadig hoejt paa den perfekte solnedgang, saa det goer ikke saa meget :-) Vi tjekkede ud allerede lidt over 8, efter vi havde spist. Vi ville hike ned af bjerget, til det sted hvor kabelvognene gaar op, og var ikke helt sikre paa hvor lang tid det ville tage. I starten var vi ogsaa lidt i tvivl om ruten (nogen mere end andre) da vi syntes stien drejede lidt i en forkert retning, og der var lidt for mange steder vi skulle op ad trapper, hvilket jo var lidt underligt naar vi skulle ned. Men der var ikke saa mange andre veje at gaa, og pludselig var vi ogsaa ved det foerste saet trapper som for alvor gik NED. Stejlt ned. Paa vejen ned moedte vi rigtig mange forpustede mennesker, som var paa vej op. Et par spurgte os, meget desperate, om hvor langt der var til toppen endnu, de var heldigvis kommet langt over 3/4 af vejen (vil jeg vurdere). Vi moedte ogsaa massere af baerere - kinesiske maend som baerer forsyninger i form af mad, vand og andre ting op til bjerget. Og de var meget tungt laesset, stakkels maend. Der er ikke noget at sige til at alt var dyrt oppe paa bjerget, naar man ser hvordan det bliver transporteret der op. Jeg har efterfoelgende undret mig over hvorfor det ikke transporteres i kabelvognene, men hvad jeg har hoert er, at det er billigere at bruge maendene til det, og de faar vist nok (ved paa ingen maade om det er rigtigt) 100 rmb for en tur (ca. det samme som 100 dkr.). Det er jo meget tankevaekkende...
Fra hotellet ned til kabelvogsstationen tog det os ca. 3 timer i alt. Derfra tog vi en bus videre til en eller anden flaekke, hvorfra vi kunne komme videre til Tunxi. Vi vidste ikke helt hvordan vi kom videre derfra, og maatte spoerge nogen om hjaelp. Det viste sig der koerte nogle blaa minibusser ude paa vejen, saadan lidt tilfaeldigt. Saadan en skulle vi hoppe paa, koebe en billet og saa ville den koere til Tunxi. Foerst undrede vi os over at den blev ved med at koere frem og tilbage ad den samme vej, og chauffoeren raabte ud af vinduet til folk. Vi fandt saa ud af at den ikke koerte til Tunxi foer den var fyldt, saa det var det der var formaalet med alt den koeren frem og tilbage.
I Tunxi tog vi tilbage til det hotel vi havde sovet paa den foerste nat. Her havde vi noget af vores bagage opmagasineret, saa vi kunne noejes med at tage en rygsaek med op paa bjerget. Vi regnede med vi lige nemt kunne faa noget mad i hotellets udemaekede restaurant, men hertil fik vi bare beskeden "mei you" (没有 - "har ikke") saa der var altsaa lukket. Kl var jo ogsaa 14, og dermed lidt over frokost tid. Naa, men saa maatte vi jo ned i byen for at finde noget mad. Foerste restaurant "没有", 2. restaurant "没有", 3. restaurant "没有"... suk... men det 4. sted var der gevinst, og vi kunne faa os et maaltid mad. Udvalget var ikke saa stort, og det var et af de steder, som proever at vaere vestlige og derfor serverer noget, i bund og grund, elendigt mad, fordi de ikke kan finde ud af det. Men vi var sultne, saa det betoed ikke saa meget. Jeg fik fiskefileter med grim bismag af olie og nogle meget blege pomfritter, og Martin fik fried rice med "skinke", som bestod af smaa tern af spam koed, i ved det der koed paa daase. Det spiste han paent uden om.
Vores fly gik foerst tilbage til Shanghai kl 22.30, eneste daglige afgang Tunxi-Shanghai. Saa vi havde stadig nogle timer som skulle gaa. Derfor gik vi en lang tur i Tunxi, og bagefter tilbage til hotellet hvor restauranten nu havde aabnet igen. Her spiste vi aftensmad, og tog derefter lidt for tidligt ud i en lidt for kedelig lufthavn. Ventetiden brugte vi bl.a. paa at drikke te paa en lille cafe, gaa restloese rundt og kigge paa souvenir bras og proeve nogle massage stole. Her vi man i oevrigt, for kun 1 kr. en meget bedre massage, end den foer omtalte hotel massage ;-).
Vi var hjemme i vores seng ved 1 tiden. Det har vaeret en fantastisk tur, og vi har begge slaaet hjernerne fra og slet ikke taenkte paa arbejde, skole, eksamener, laengslen efter Danmark osv. Vi har bare haft det skoent i den fantastiake natur.
Apropos eksamen, saa var jeg i sidste uge til maaneds test i Kinesisk. Igaar fik jeg resultatet, og havde kun EN fejl, saa fik 98 ud af 100 point. Og saa kan man jo spoerge hvorfor jeg havde den fejl? Ja det ved jeg heller ikke, for den var virkelig dum, og opstod kun fordi jeg ikke var opmaerksom nok. Damn it! Men ellers var jeg glad for resultatet.
Fredag ved midnats tid hopper jeg paa et fly med retning mod Danmark (eller rettere sagt mod Rusland, men derefter flyver det til Danmark) og jer der hjemme. Det skal blive saa dejligt at se jer alle. Martin kommer Onsdag i naeste uge, han skal lige arbejde lidt laengere.
Vi ses meget snart.
Kaempe knus herfra :-D
- comments
Birgit West Møller Tak for det dejlige indlæg og de kønne billeder. Det var en overraskelse at få så kort før, I kommer hjem. Det var også rart med din opringning, Pernille. Vi glæder os til at se jer begge inden længe. Knus fra farfar og farmor.