Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidste blog har vi slappet en del af. Her er simpelthen så varmt at det ofte er svært at foretage sig noget som helst. Vi har derfor tilbragt timer i diverst indkøbscentre, hvor temperaturen er lidt mere behagelig. Det har da også resulteret i et par enkelte indkøb. Det er ellers ikke helt nemt at få shoppet her ovre, for lige så snart man træder ind i en butik, så står der straks 1-2 ekspedienter i nakken på en. De følger en rundt over alt hvor man går, og det er simpelthen bare så stressende, og har derfor tit resulteret i at vi ofte valgte at forlade butikken igen. Vi tror det er deres form for service, at de gerne vil stå til rådighed hele tiden. I vores danske kultur er vi jo bare vant til det helt modsatte, nemlig at vi gerne selv vil have lov til at gå og kigge i fred og ro. Derfor er det stærkt grænseoverskridende at have nogen til at rende i r**** på en hele tiden.
Igår var vi, som det første, en tur i Jade Buddha templet. Vi var begge enige om at dette var en af de absolut bedste oplevelser på hele turen. Man trådte som det første ind i en gård, hvor der var gang i en masse røgelse som lugtede meget parfumeret. Der var også kæmpe store gryder midt på pladsen, hvor folk smed ting i - offergaver. Rundt om pladsen lå flere bederum hvor man kunne gå ind. I alle rummene var der kæmpe store udskårne figurer af forskellige guder og buddha (Vi er ikke helt sikre på dette - for det hele stod på kinesisk og der var meget lidt info i vores guidebog). Herinde sad der folk og bad, og nogle steder lå var der lagt frugter eller penge foran guderne - igen offergaver.
Det helt store trækplaster for denne attraktion var den 2 meter høje Buddha som er skåret ud i Jade. Man skulle betale 10 RMB ekstra for at komme ind og se den, hvilket vi selvfølgelig gjorde. Imponerende var den også, som den stod der og tronede i sit helt eget rum. Desværre måtte vi ikke tage billeder af den, så det må i tænke jer til.
Vi rørte også ved en træudskåret buddhas mave, øre og en skål den havde i hånden, dette var for henholdsvis held, helbred og penge - så nu venter vi spændt ;-)
Lige nu er det formiddag i Shanghai, og normalt ville vi jo være ude og opleve noget nu, men vi sidder og venter på at vores billetter til Suede koncerten bliver leveret. Vi har bestilt billetter til koncerten på tirsdag, som bliver leveret til os og så skal de betales til buddet. Glæder og HELT VILDT til den koncert, og vi har fået gode pladser, da man kunne købe to af de lidt dyrere billetter for ens pris. Kunne næsten bedre betale sig end at købe to billige :-)
Vi har ikke så mange planer for eftermiddagen, skal nok bare ned og slentre lidt rundt i det franske kvarter, det er så hyggeligt. I følge vejrudsigten rammer tyfonen Muifa Shanghai i aften og i nat, så den står nok bare på Matador/film aften i aften. Det er jo heller ik dårligt :-D
- comments