Profile
Blog
Photos
Videos
<!-- /* Style Definitions */ p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-parent:""; margin:0cm; margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:10.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-font-family:"Times New Roman";} @page Section1 {size:612.0pt 792.0pt; margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm; mso-header-margin:35.4pt; mso-footer-margin:35.4pt; mso-paper-source:0;} div.Section1 {page:Section1;} -->
Mandag den 9ende til tirsdag den 17ende: hvori Jakob leger pseudo-samurai, indser at han aldrig bliver den store fan af canadas eksamenssystem, og lærer forbindesen mellem pest og klassisk musik.
Mandag tirsdag og onsdag i disse uger fulgte det vanlige system med karate-quiz karate, dog med et par vigtige ændringer:første tirsdag vandt vores hold med den ubestridte topscore, og kunne derfor se frem til gratis øl og nachos ved næste arrangement! Disse blev hurtigt til trøstespise, da det gik væsentligt dårligere denne uge, på trods af der både var Pulp Fiction og Berømte Grækere spørgsmål. I det mindste er Chuck Norris spørgsmålet altid nemt at gætte!
I karate er vores sensei begyndt at instruere os i våbenlære, så nu ryger en god del af tiden med at svinge et træsværd rundt mens man leger samurai - sjovt for det indre barn de første 5 minutter, dødhårdt resten af tiden. Måske burde man pga vores nyerhvervede farlighed begynde at bruge den tandbeskytter vi har indvesteret i.
Sidst på den første uge begyndte en vanlig følelse af stress at vise sig da den absolut sidste efternøler af midtermseksamenerne (ikke længere specielt midtvejs i termet) skulle overstås om lørdagen, men dette forhindrede mig dog ikke i at gå i biffen torsdag og se The Informant med Matt Damon som sær biokemiker, og i at gå til en omgang anime klub om fredagen. Denne gang ver der også mulighed for at prøve et bizart, meningsløst, 100% japansk og 100% sjovt nintendo wii spil, som bestod i at flexe musklerne i bestemte positurer på bestemte tidspunkter.
Disse små afbrydelser i læsningen forhindrede mig ikke i at klare den rigtigt godt til immunologi midterm nummer to om lørdagen, og jeg tror jeg på dette tidspunkt med sikkerhed kan sige at jeg har bestået alle midtermerne, selvom jeg mangler resultatet fra den sidste.
Med hensyn til midtermern forsøgte jeg også at få lov at se mine besvarelser påde to hvor jeg havde scoret lavest, hvilket viste sig at være en højest ukonventionel idé - at lære af sine fejl er ikke noget folk bruger her, og midtermsopgaverne var nærmest forseglet som hemmelige dokumenter. Da jeg prøvede at undersøge min Understanding disease eksamen blev resultatet derfor at jeg måtte støve et obskurt kontor op på et specifikt tidspunkt, og fik lov til at sidde med mine egne svar i hånden mens en tydeligvis stresset professor lirede spørgsmål + korrekte svar af. Da hun gennemgik 61 spørgsmål på 7 minutter gjaldt det om at have hurtige reflekser for at sige "STOP" og diskutere et forkert svar, især når der var gået to uger siden eksamen og man derfor ikke ligefrem kan huske hele sættet udenad.
Da jeg ikke kunne få lov at tage min besvarelse med mig eller skrive noget ned forlod jeg således sessionen ikke specielt meget klogere end før, selvom jeg dog observerede at mindst 2 af svarene var forkerte i forhold til vores materialer.
En smule bedre var det da jeg gennemgik min toxicologieksamen, hvor jeg fik lov til selv at sidde med opgave +svar og gennemgå det i mit eget tempo, og nåede denne gang op på 5 fejl i forhold til pensum, og mindst 3 spørgsmål vedr ting som ikke fandtes i pensum. Nettoresultatet af disse to undersøgelser endte derfor med kun at være et ikke specielt respuktful syn på det canadiske eksamenssystem fra min side.
Af andre nyheder fra den akademiske verden var der totalt drama til toxicologi, da læreren pludselig erklærede sig for syg til at færdiggøre undervisningen, hvorefter han stormedeud af lokalet så hurtigt han kunne - men så blev vi andre da sparet et kvarters enzymkinetik! Lærerudskiftningerne fortsætter, og efter 2 sjove englændere, en fedt-fanatisk canadier og en flink australier kom den første rigtige nitte til human biokemi, i form af en lille kone med ekstrem accent og kedeligt emne. Vores anden immunologilærer blev også færdig, og skønt hans indiske accent kun var marginalt bedre end den foregående kinesers accent vil han blive savnet da han var 10x mere forståelig og venlig. Før vi har fået en ny lærer blev vi dog belønnet af en overraskelse i form af en hylende morsom gæsteforelæser, som redegjorde for hvordan sygdomme indirekte havde ført til fantastiske kompositioner gennem tiden. I denne time blev jeg også ekstremt skuffet over den canadiske ungdoms historiekundskab; hvem napoleon var, hvad middelalderen er og at pesten fandt sted her, FØR renessancen er ikke noget der er almen viden herovre åbenbart.
Lørdag den 14endehavde jeg også arrangeret en sushi middag med nogle af de andre for at fejre endnu en overstået eksamen, så vi gik 6 mand afsted til Wonder Sushi il en omgang superbillig All-you can eat sushi. For 25 dollars (110 kr kunne vispise ALT fra menuen så meget vi ønskede, bare der ikke blev levnet noget - hver ikke færdiggjort tallerken kostede ekstra. Det er vist unødvendigt at sige at jeg var i himlen, og udnytte deres menukort til fulde; bl.a. prøvede jg Takoyaki for første gang, som er en slags falafelblækspruttebolle. Efter en (efter min mening) sølle første runde af sushi gik vi amok med den anden bestillingsrunde, og det ente med at være Thomas og jeg der trak læsset for at færdiggøre det hele, men 3 medlemmer af gruppen var også piger.
Da alle andre var færdige og gik over til isen kunne jeg ikke dy mig for i stedet at bestille mere sushi til mig selv, og her blev det tydeligt at det ikke var et specielt ærkejapansk etablissement. Da jeg bad om "nigiri" sushi (som er den type der bare er ris med en skive fisk hen over), kiggede hun meget uforstående på mig, og det hjalp heller ikke at min udtalelse af "Salmon" var uforståelig for hende. Efter mange gestikulatiner og biledsprog gik det op for hende at jeg ville have sushi-sushi, som er deres indlysende navn for nigiri.
Efter sushi gik Thomas og jeg igen til Aneesh's lejlighed, hvor vi denne gang satte episode 2 og 3 af star wars til livs, og således sluttede endnu en skøn lørdag.
Søndag aften på karoekebaren var det totalt inverst af sidste gang, hvor vi nu havde det stort set for os selv den første 1½time, og derfor var jeg On Stage ikke mindre end 4 gange, syngende Eye of the Tiger og backstreet boys som duetter, It's my life som kvartet og The only thing that looks good on me med Bryan Adams solo. Selvom vi af samme grund blev skubbet til side senere på aftenen endte det dog stadig med at blive den første gang jeg var der helt til lukketid.
Jakobs andre oplevelser omfattede et besøg i kirke om mandagen, hvor en englænder havde inviteret Thomas og jeg til julekommensammen nede i byen, hvorfor vi travede afsted af ukendte veje efter karate. Vi var nødt til at klare det til fods da londons offentlige transport selvfølgelig har valgt at gå på strejke, hvilket åbenbart kan fortsætte i måneder her i landet- ikke helt optimalt. Men julehyggen var da ganske hyggelig, og på trods af at jeg sendte slik udover hele gulvet sekunder efter min entre tog de godt imod os. Så vi fik lov til at spise chips og kagehuse, og så den sidste del af en film om Jesus (originalt kaldet "the Jesus movie") Vi brød hurtigt op derefter, og var så heldige at få et lift tilbage tl universitetet.
I en fortsættelse af julestemningen kunne jeg også afhente en sending post der indeholdt et emergency-jule kit derhjemmefra; tusind tak for det! At kunne deltage i skrabejulekalenderen på den anden side af jorden er fantastisk. Jeg fik også insider tips på julevejret, da min frisørs hest's pels var en stensikker indikation derpå: pelsen er tyk, derfor bliver der hvid jul!
- comments