Profile
Blog
Photos
Videos
7ende September: Hvori der optræder stewarder med løse håndled, en utilsigtet nat-tour af campus, og hvor ryggen lægges under pres
Goddag allesammen! Her kommer det længe ventede første indlæg i beretningen om min store vandring til udlandet, og som titlen indikerer vil den fokusere på den overordentig lange rejsedag den 7ende september.
På Ørhagevej (hvor familien sans Elisabeth havde været samlet dagen før) stod vi op på det ugudelige tidspunkt 5.55, og fik en hurtig morgenmad og last minute checking af pakningen, og tog derefter ud til terminal 3 i lufthavnen.
Der mødte vi op med min ven Thomas, som skal akkompagnere mig på rejsen, bo samme sted og læse det samme. Han havde allerede checket os ind, så første etape af rejsen gik smertefrit, bortset fra da vi skulle sige farvel til familierne selvfølgelig.
Vi gennemgik sikkerhedscheck nr 1 ud af 3, og jeg udover at skulle fiske min PC op af tasken hele tiden kunne jeg konstatere at det at have 2 jakker og et bælte på for at spare plads i kufferten ville blive irriterende i det lange løb.
Vi fløj til Geneve med et sas fly, og begyndte gradvist at både sulte og tørste. Ved mellemlandingen bev vi sikkerhedschecket igen, og fik foreløbig slukket tørsten, men mad kom der først da vi var godt på vej til Montreal, første stop i Canada.
Undervejs fik vi små doser af is, chips, indbagt lammekage og lidt kylling, som var lige nok til at holde mig igang, men stadig efterlod Thomas med stigende hungren efter mere. Vi blev serviceret af en steward som hurtig blev til prima underholdning i sig selv, da han gjorde til sin mission at mobbe mig på en ikke videre maskulin måde. Vi fik set 2 film, nat på museet 2 og terminator salvation, og ankom til montreal. På trods af at vi skulle videre med samme fly til Toronto blev vi, som de to sidste og lettere forvirrede passagerer gennet ud i Montreal lufthavn. Usikre på hvad der egentlig var forvented af os arbejde vi os ned til customs, derefter bagage kontrollen, og pudselig var der tidspres på for at nå at samle vores bagage op og aflevere den til at komme tilbage på præcis samme fly igen!!! Spørg mig ikke om det geniale bag det koncept, men sikkerhedschack 3 gjorde at vi kun med nød og næppe nåede igennem montreal indenfor en time, og lige nåede flyet, rimelig svedende pga. mine to 22kgs kufferter og mine to jakker. På den korte tur til Toronto fik vi nået at se film 3 The hangover færdig (kaptajnens beskeder afbrød hele tiden, på først engelsk, dernæst fransk, så tysk! Meget Provokerende), og landede endelig i Toronto. Kl 18 Canadisk tid, midnat dansk tid.
Flyturen var ovre, men vi var ikke færdige endnu da der stadig var turen til London, Ontario tilbage. Ved et tiltrængt held fik vi fundet vores shuttle-bus tids nok til at komme på en tid en time før den vi havde bestilt, og blev kørt mod London. Pga. vores sær-stop ved universitetet var vi de eneste tilbage i bussen til sidst, og havde derfor god tid til at snakke med chaufføren, der bl.a. udtrykte sin begejstring over det danske landshold. Senere fik chaufføren også snakket med en del fodgængere også, da vores campusresidens Delaware Hall viste sig meget svær at finde. Vores tur udviklede sig til en Tour by night af hele campus mere end en gang i det kulsorte mørke, før vi til sidst endeig fandt det. Til vores held var den 7ende en national helligdag, så der var masser af unge udenfor ti at hjælpe os ind og introducere os til stedet, og ved halv ti tiden var jeg og Thomas indstalleret i vores værelser på hhv. 3 og 4 sal.
En grum overraskelse var mangelen på lagner og dyner, så vha mine dynebetrækker, et tæppe og nogle jakker fik jeg skabt en form for seng. Efter at have kæmpet med den interne telefon og internettet var klokken efterhånden 6 om morgenen dansk tid, og havende været vågen i 24 timer synes jeg det var på plads med en lur. Men som mit held har det begynder en spontan gangfest foran min dør i det sekund jeg lægger hovedet på puden, og selv ørepropper kan ikke blokere samtalerne fra en flok højrøstede Canadiske førsteårsstuderende. Til alt held går de videre, og jeg får endelig lukket et øje...
Indtil klokken 01.40 canadisk tid hvor festen vender tilbage og vægger mig. Da jeg ikke synes en jetlagsramt, ekstremt søvnig og gnavent brokkende dansker var det bedste førstehåndsindtryk at give mine naboer prøvede jeg at holde det ud, indtil jeg var nødt til at forlade værelset for at træde af på naturens vejne (fællestoiletter bliver en PAIN at vende sig til). Ved denne lejlighed kunne jeg ikke undgå at løbe ind i folk på gangen, og de viste sig selvfølgelig at være venlige og imødekommende mennesker (OMG your accent is so cool! Bliver jeg aldrig træt af at høre). En såkaldt "Soph", en ældre vejledende studerende, fik endda ondt af mig efter de havde spurgt om mit jetlag, og fik det generelle lydniveau dæmpet i en sådan grad at jeg endelig kunne sove efter en laaaaaang rejsedag.
Hvad der sidenhen skete følger når jeg får mere tid, hvor der nok også kommer billeder.
Indtel da, så hyg jer! Knus fra Jakob
- comments