Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 26ende: Hvori Jakob kommer højt til vejrs, tager en smuttur til Asien, og beundrer Elton johns fodtøj
Denne lørdag var endnu en stor udflugtsdag, og denne gang var det storbyen Toronto (som dog ikke er canadas hovedstad; den er en slags "new york" for canada) som var på programmet. Vi mødte tidligt op til en bustur igen, men denne gang var det en væsentlig mindre gruppe der tog afsted. Vi kunne alle være i en enkelt bus, som endda var halvt fuld af muslimske familier på udflugt. Spørg mig ikke hvad de lavede dér.
Ved ankomst i Toronto var vejret det stik modsatte af ved Niagara Falls; gråt, fugtigtog truende, så set i det lys var det måske heldigt at turen startede med at vi tog til tops i CN tower inden sigtbarheden faldt til 0. Efter et obligatorisk erroristcheck og en ekspres-panorama elevator der gør den i Illum på strøget til skamme, befandt vi os på observationsdækket lige over Eiffeltårnshøjde. Hele tårnet i sig selv er-påstår de- den højeste bygning i verden, men kun inklusive det 100meter pyntespyd på toppen, der gør det over en halv kilometer (!) højt. Udover den standard udsigtsetage i +300m højde var det muligt at vente i kø til 400meterskabinen, hvilket vi dog selvfølgelig ikke havde tid til. Dog nåede jeg at fjolle rundt, og skræmme andre turister på "The Glass floor", der som navnet antyder, lader dig stå på en glasplade en pænt stykke over jorden.
Nede fra tårnet sed bussen os af et yt sted i byen, og på vores vej tilbage mod centrum følte vi os virkelig som udlændige, der ikke passede ind, og så anderledes ud end alle andre. Vi passerede nemlig med stor tydelighed grænsen til chinatown, hvor engelsk eller fransk ikke tales på helt samme niveau som andre steder i landet, hvor alskens helstegte dyr hænger i vinduerne, og hvor kinesiske neonskilte hænger overalt. Alt dette oplevede vi især da vi satte os ned for frokost i en kinesisk food court, hvilket er først-og foreløbig eneste- gang jeg ikke vil klage over portionernes størrelse. For 4 dollars (18kr) fik vi 4 forskellige retter hver, hvor 2 alene var nok til at gøre dig stopmæt. Udfordringen bestod i at prøve at identificere maden mens en meget travl og skinger kinesisk kone skreg af en (YOU WANT THIS??CHICKEN? CHICKEN? NO?YES? IS GOOD, VERY GOOD! CHICKEN? WHAT YOU WANT?) hvilket ikke gør en mere stresset. Jeg endte med at tage tofu, svampe, kødboller og nudler, da det var de eneste ting jeg kunne se hvad var, og så ud til at indeholde færrest knogler.
Vi gik nu ud af chinatown og til centrum af byen, mens vi prøvede at beslutte hvad vi skulle bruge vores begrænsede tid indtil afrejse på. Vi endte med at gå tværs gennem byen til Torontos universitet, hvor vi kunne se vi havde misset endnu en festival.
Vi prøvede at komme ind på Royal Ontario Museum, det største de har i området, men da det var dyrt og vores tid knap gik vi ind på det nærliggende langt mere økonomisk forsvarlige Bata Shoe Museum. Ja, et skomuseum. Det var god underholdning så længe det varede, og samtidig fik vi mødtes med en andne gruppe internationale der var kommet via bil, da alle biletter havde været udsolgt. Efte at have studeret skoens udvikling gennem tiden havde vi lige tid til at klemme lidt kaffebarshygge ind inden mødetiden, hvilket til dels skyldes et ekstremt skybrud. Efter at have spist donuts og såkaldt "danish" wienerbrød måtte vi dog ud sølet, hvorefter vi prompte gik forkert, og spilte 15 minutter på at lede efter mødestedet. Det lykkedes dog, og vi kørte tilbage, og vi gik ganske som sidste gang på baren The Spoke for at få noget tiltrængt aftensmad. Da folk var tømte for energi blev der dog ikke dømt bytur denne aften.
Det er svært at sætte en finger præcist på det indtryk byen gav, på samme måde som det er svært at definere en canadier. Pga. sin store multinationalitet er landet i en slags identitetskrise; "what is a canadian" er det mest populære bogemne, og Toronto var fuld af alskens "-towns" udover chinatown. Selv når man gik rundt i de mere neutrale kvarterer i den ellers meget pæne by er det som om den prøver at være tysk/engelsk/Washington og New york på samme tid. Toronto er dog fuld af spændende ting, og jeg håber bestemt på at komme tilbage og se nogle flere af dem.
- comments