Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 3dje: Hvori Jakob har underbukser uden på sine jeans, udlever Sleeping my day away, og oplever dansende Canadiere i deres naturlige omgivelser.
I weekenden var der homecoming på western, hvilket er en slags forlænget gamle elevers aften, hvor universitetet står på den anden ende for at fejre tilbagekomsten af gamle elever, ikke bare en enkelt aften, men hele weekenden. Første punkt på programmmet var den store homecoming parade, som betød at at jeg stod tidligt (dvs. Kl 8) op for at være klar, og tog mit undertøj på uden på bukserne. Min oprindelige plan var at deltage i paraden sammen med de andre fra Delaware (motto: we party in our underwear), men det var alligeel lidt for tidligt de gik af sted, så jeg og englænderen Matt tog af sted senere til Victoria Park downtown, hvorfra en flok internationale skulle mødes og se paraden.
Parken viste sig at være startstedet for paraden, så alle var samlet og ved at gøre klar. "Alle" viste sig dog at være så meget sagt, og specielt Delaware delegationen var lettere sørgelig at se på. Da man samtidig skulle gå i præcisse kolonner og grupper hele vejen igennem indså jeg at jeg ved at deltage i paraden ikke ville få set noget af den, udover min egen begrænsede lille gruppe. Det endte derfor med at jeg, Matt og amerikaneren Sara gik på fortovet langs paraden et godt stykke af vejen; det lykkedes mig at få det hele på video, så jeg må se om min ekspertise udi blog-kunsten vil lade mig vise jer den. Det var i hvert fald underholdende, og der var både band (komplet med tambourmajor og hele molletjavsen), cheerleaders, næbdyr-dukker, og ekstravagant udsmykkede "floats", som var lastbiler ekstravagant udsmykkede så de ledte tankerne hen på studenterkørsel hjemme i DK- selvom jeg dog ville ønske der fandtes vogne med Dr. Mario tema derhjemme!
Efter at være blevet trætte af paraden gik vi på en Tim Hortons kaffebar, de canadiske svar på starbucks, og slappede lidt af dér. Hjemme på universitetet havde jeg en masse tid til overs indtil om aftenen hvor jeg havde købt billet til et såkaldt Homecoming Dance, som jeg havde købt billet til mest af nysgerrighed. Da jeg kun havde fået 5 timers søvn om natten tog jeg min første middagslur i årevis, og ved 9 tiden gik jeg, Thomas og hollænderen Vedrana af sted til restaurenten the Wave hvor Dance'en skulle foregå. Selvom vi kun var 3 blev det en ok underholdende aften, skønt musikken var forfærdelig 90% af tiden. Alt foregik til det samme afskyelige techno/dance UMPH UMPH UMPH beat, som Kristina kan skrive under på at jeg hader, og derfor var selv den mindste smule dårlige pop var en guldklump i en flod af forfærdelig musiksmag. Aldrig har jeg været så glad for at høre Spice Girls. Eventen var som nævnt kaldet en Dance, og da det var en nonalkoholisk fest var det også på dansegulvet at gæsterne fandtes, og her underholdningen var at finde. Dette betyder ikke at vores dans var specielt sjov, at se den canadiske dansekultur på tæt hold var bare dybt fascinerende; lad os sige det sådan: De er ikke blufærdige herovre, og standardprocedure for par-dans er at man ikke kigger hinanden i øjnene. Jeg vil af hensyn til bloggens læser undgå at gå i detaljer, men sådan stod folk der lige havde mødt hinanden og "grindede" i timevis, mens 3 +20 årige europæere kiggede lamslåede på dem. Kl 1 om morgenen var det dog sengetid for de små, og festen sluttede. Efter en svinsk omgang nat-nachos på the spoke cafeen gik vi andre også hjem i seng....igen.
- comments