Profile
Blog
Photos
Videos
Tisdag den 8Ende: Hvori Jakob rejser 3 år tilbage i tiden, forbander bureukrati, og bekæmper svineinfluenza
Tirsdag blev vi vækket (for en med jetlag og begrænset søvn) tidligt ved 7 tiden, til en omgang morgenmad i gangen bestående af æber, juice og bagels, og jeg blev reintroduceret til folkene på min gang. Min nabo var så flink at låne mig et lagen, som jeg fik glæde af de næste par dage - Thomas og jeg valgte af bestille sengeudstyr via internettet, og måtte derfor væbne os med tålmodighed.
Vi fik en lynttour omkring vores residens, og jeg faldt i snak med en englænder kaldet Matt; tilsammen var vores accenter rod til megen morskab. Soph'sne og "Frosh"erne (førsteårsstuderende) skulle ud tl et arrangement kun for nye studerende, og som internationale studerende omfattede det desværre ikke os.
I stedet havde Thomas jeg og Matt dog en masse administrative og kø-krævende kedelige, men nødvendige ting at ordne, og bevægede os op til studentercenteret for at få anskaffet vores UWO-id kort. Køen var dog ekstrem, og med +100 numre til det var vores tur måtte vi adsprede os lidt, og heldigvis var der mere end rigeligt vi kunne foretage os. Vi prøvede først at på styr på vores obligatoriske campus-forsikring, som af uvisse årsager ikke var tilgængelig for mig, men var for de andre. Mystisk. Vi gik derefter op til det internationale kontor, hvor vi fik en velkomstpakke, og mødt de koordinatorer som jeg havde bombarderet med neurotiske mails tidligere på sommeren. Heldigvis bar de ikke nag, og vejledte mig i hvordan jeg skulle tackle forsikringssituationen.
Med stadig +80 numre tilbage udforskede vi community centeret, som er en on-campus samling af spisesteder, biograf og butikker. I den gigantiske souvenirbutik/boglade fik jeg erhvervet bøger til 2 ud af 5 af mine fag, da de resterende selvfølgelig ikke havde opgivet litteratur endnu. Endelig kiggede vi ind i et af mangekæmpebiblioteker, før det var ved at blive vores tur i køen.
Så heldige som vi var viste det sig at skønt vi kunne få udleveret vores ID kort, foregik betaling i en helt anden kø, og krævede Cash, som vi havde intet af. Og endelig som finale på det hele var vores buskort til London by ingen steder at finde, og jeg kunne kun få oprettet midlertidig forsikring.
Så alt i alt var der en del at komme tilbage efter. Hurra!!
Tirsdag var også dagen hvor jeg fik prøvet kantinen på vores kollegie for første gang, og sad og spiste med folkene fra min gang. Førstehåndsindtrykket af maden var ganske glimrende, med flere varme retter at vælge imellem, og med salat og frugt levede det ikke op til de sædvanige "Fede amerikanere" fordomme...indtil videre.
Efter maden gik de respektive gang ud hver for sig, for at side at lave introduktionslege, og pludselig slog det mig at aldersfordelingen var 90% 17-18 årige førsteårsstuderende < 9% ca. 20 årige vejledere< Mig selv og andre internationale. Universitetet garanterer nemlig on-campus housing for førsteårsstuderende, og da vi var ankommet mit i deres introuge var det som at blive sendt tilbage til gymnasietiden.
Lad mig sige det sådan: da jeg sad for 4 gang i mit liv og lavede introlege og hørte om de studiet folk skulle ti at begynde på følte jeg mig ikke så meget gammel som at jeg følte de andre meeeeget unge. Det faktum at alle var fra forskellige studier gjorde mig også mere sikker i mit eget studievalg, i forhold til at gå rundt med kun folk som læser det samme hjemme i DK. Men her går alle rundt med alle i det landsby agtige campus, ganske som i amerikanske film, så det er en ret sjov fornemmelse. Med arrangementer udbudt af både min gang, kollegium, det internationale kontor, i byen, for fakulteterne og bare rekreation på uni generelt ser det også ud som om der biver nok at se til - jeg håber bare der er tid til studierne også!
Efter aftensmaden var det meningen vi skulle have spillet capture the flag, men for første gang var vejrguderne imod os, og vi var nødt til at blive inde. I stedet fik vi tiden til at gå med hvad der initielt var et besøg til de andre gange på 3 sal, men udviklede sig ti en negleklipningsindspektion, hvor vi forklarede folk at lange negle udgjorde en stor smittefare, pga. alt det skidt der samlede sig under dem. Så for at beskytte kollegiet mod smitte spredt via håndtryk måtte folk altså af med neglene! Ovverraskene mange hoppede på den.
Og jeg fik mødt den canadiske Nik...eller muligvis Jay.
Efter dette var jetlagget stadig til stede, og efter at havde set en episode One Piece med Thomas kravlede jeg i seng, igen med ørepropper, men nu med lagen, som min Nabo sødt havde lånt mig.
Jeg ved det er nogle lange indlæg og jeg snart er en uge bagud, men der skete absurd meget de første dage, så bare vent indtil hverdagen starter, så skal det nok stilne af!
- comments