Profile
Blog
Photos
Videos
Fra Søndag den 13ende og ind i næste uge: Hvori Jakob jogger for første gang i årevis,møder vrede kinesere, hverves til Islam og deltager i indiansk PowWow.
Søndag kunne jeg heller ikke sove alt for længe, da jeg kl 10 stod parat til et 5km motionsløb. Løbet var til ære for Terry fox, den næststørste canadier of all time, som var en ung mand som løb marathon over canada efter at han havde fået konstateret kræft. Og han løb med ét ben i form af en protese. Respekt. Løbet er en canadisk tradition, der er den største en-dags fundraiser for kræft i verden. Hvorfor de havde indført "løb iklædt firser tøj!" som tema ved jeg ikke, men det var underholdende at se nogle af de andre løbere.
Da jogging ikke er det jeg har gjort mest i på det seneste, og vejret stadig var ekstremt varmt, var det ikke ligefrem nogen dans på roser, men jeg klarede den på 25 minutter, hvilket jeg selv var pænt stolt af. Det skulle dog vise sig at jeg skulle betale en grum pris næste morgen for min aktive indstilling, men indtil videre følte jeg mig frisk og helse-agtig.
Nu havde jeg lige et par timers pause til lektier og spisning, og kl 14 tog det meste af kollegiet af sted på dagens anden løbetur. Kl 15 var der et nyt arrangement med de internationale studerende linet op: vi skulle mødes og hygge i en park, hvilket var grunden til at jeg havde taget den tidlige løbetur.
I parken fik vi snakket, spist snacks, og spillet en elektronisk og transportabel variant af spillet "taboo", og endelig blev jeg og en amerikaner kaldet Sarah næsten konverteret til Islam. Jeg var i færd med at forklare hende om konfirmation i danmark, da en ivrig iraner fik færten af en diskussion om religion, og straks gjorde sin entre. 2 minutter senere havde vi lært hvordan alle vores synspunkter vedr. Religion i virkeligheden stemte utroligt godt overens med islam, "så overvej det venligst!"
Tilbage på Delaware var der for en gangs skyld stile; folk lavede lektier, og Thomas og jeg slappede af og så den seneste One Piece episode - hvilket nok hurtigt bliver en søndagstradition!
De følgende hverdage begyndte en dagligdag så småt at forme sig, med timer indtil senest kl 15.30, hvilket vil sige at der var masser af tid til at presse nye arrangementer og oplevelser ind om eftermiddagen og aftenen.
Følgende er udvalgte highlights fra til ...
På den akademiske front blev det efterhånden mere klart hvad de forventede af os lektiemæssigt, og udover at prøve det sidste af vores fag, Understanding Disease, var der ikke meget forskel endnu. Både jeg og Thomas er dog ved at opbygge et hadsforhold til vores immunologilærer; thomas forstår ham ikke pga hans kinesiske accent, og jeg fik førsterækkesparket til en dosis aggresiv forelæser i da folk stillede ham spørgsmål efter timerne.
Jeg mødtes med de andre internationale elever indtil flere gange; tirsdag var der kaffemøde (uden kaffe dog med frugt og donuts), hvor vi også fik informationer fra div. Organisationer på campus...igen igen igen. Dagen før havde vi deltaget i et "hvordan klarer du dig på UWO" møde der efterlod os med gratis is, dog uden ny viden, så det er ved at blive lidt trættende.
Torsdag var en del sjovere, hvor vi var til en stor velkomstreception i hoved-universitetsbygningen (den med tårnet), hvor vi fik mere fugt og donuts, og blev tiltalt af alle betydningsfulde personer på campus. Det er altid fedt at få at vide for fantastisk vigtige man er for universitetet, og så fik man også set rektor for ens nye universitet. Mødet blev sluttet af med en opvisning i canadisk-indiansk kultur, hvor et par brødre spillede tromme mens deres drenge dansede naturdanse. Det var da meget nydeligt, men pænt langtrukkent, og sjovt blev det først da de bød op til fællesdans.
Mere om denne uge følger!
- comments