Hej allesammen! Jaja, jeg lever skam stadig, men det samme ar ikke kunnet siges om min computer, som først i dag er kommet på ret køl igen! Så nu kan jeg endelig få delagtiggjort jer med mine oplevelser, frem til forrige søndag; Men bare rolig, den manglende uge bestod mest af læsning til midtermerne som jeg befinder mig i nu, så den burde jeg hurtigt kunnet indhente!
Så her kommer endelig:

Tirsdag den 13 til søndag den 18ende: hvori Jakob tager hul på de forfærdelige midtermer, besøger både DK og tyskland in spirit, og hvorvejret bliver i sandhed canadisk.

Tirsdag var vi efter undervisning til en How-to-do multiple choice seminar i Canada, som skulle lære os lidt om hvordan man begik sig til Canadas foretrukne eksamensform. Det var begrænset med ny info, men at det var vigtigt at læse spørgsmålende grundigt var da en vigtig ny besked vi aldrig havde tænkt over at få med hjem. Efter en omgang aftensmad tog jeg videre til en privat thanksgivingsmiddag hostet af nogle af de andre danske biomedicinere, som havde en lejlighed off-campus. Dette var imidlertid et alle-tager-mad-med-og-spiser-hinandens-mad arrangement, og da A) delaware ikke havde noget køkken og jeg derfor ikke kunne tge nogetmed, B) jeg kom forsent pga. eksamensseminaren, C) allerede havde spist pga. a) og b) og endelig D) ikke havde betalt for maden pga. alle de førnævnte synes jeg det ville være ufint at æde de andres mad. Så jeg nød bare synet og julefrokoststemningen, og diskuterede politik i lange baner, om alt fra integration til religion til USA.
Jeg fik dog lov til at få en omgang virkelig lækker græskartærte da der var lavet 3 gange så meget som der var brug for og de var desperate efter at få den afsat...jeg klagede ikke! Efter at have hjulpet med at oprydde lejligheden gik jeg hjem for at studere; Grunden til eksamensseminaren var nemlig af den første af sin slags, en ond styg immunologi midterm lå og skulede i den nære horisont: 2 dage til! Dudududuuuuun!

Denne nyresten sad også og trykkede en heldel om onsdagen, hvor jeg dog tog mig den frihed at gå til karate. Denne gang stod det på baglæns-kakomi spark, hvilket betød at vi stod en masse mennesker og hoppede svajende rundt på et ben, mens jeg i hvert fald så småt begyndte at få krampe i mit lår (Når sensei beder om opmærksomhed så får han det, uanset hvilken anstrængende positur du må finde dig i at stå og vente i). Jeg tog mig dog ikke frihed til at gå i biografen senere, men terpede hele aftenen hvilket gjorde mig klar til en dejlig kort afbrudt nervøs omgang pre- eksamenssøvn.
Onsdag markerede derudover også første gang jeg var nødt til at tage to portioner frokost for overhovedet at blive mæt, hvilket gav mig muligheden for at prøve en amerikansk specialitet for første gang: Mac and Cheese, der som anvnet antyder er macaroni og ost. Hvilket bliver ret kedeligt i længden. Til gengæld fik jeg lejlighed til at gøre mig godt bekendt men en af kantinedamerne -som var unik i forhold til de andre ved at hun var under 50, snakkede godt engelsk, var flink, og ikke var kæmpestor.

Torsdag var så den store dag hvor jeg skulle testes i immunologi for første gang ud af 3 (jubiii!). Heldigvis varede det kun 50 minutter, så det var hurtigt overstået, og jeg følte det var gået rimeligt godt. Svarende skulle dog ikke være "enten 1,2,3,4 eller 5", men kombinationer af 1+3, 2+4, alle 5 osv, så alene med logisk sans kunne mange spørgsmål besvares. Irriterende var det dog at mange af spørgsmålene mere var baseret på "husk fodnoten på slide 23 i mit diasshow nummer 3!" i stedet for generel forståelse af stoffet.
Efter alt det studierelaterede var slut belønnede jeg mig selv med at gå til videogame Club, hvor der var en Street Fighter 4 turnering i gang. Jeg morede mig stort, og gik derefter tilbage til Delaware for at gøre klar til at fejre en af mine vejlederes 19 års fødselsdag. Efter at have varmet op på kollegiet tog jeg, Thomas og en gruppe mere eller mindre alkoholmyndige canadiere downtown, for at vandre til en lejlighed hvor man kunne varme mere op inden man gik på bar.
Her fandt endnu en milepæl på denne tur sted: 15/10 SÅS DER SNE I CANADA FØRSTE GANG! Jeg synes det var vildt skønt (så har jeg i hvert fald ikke pakket forgæves), men de canadiske piger i deres lårkorte og ben uden sokker eller strømpebukser synes det var knapt så morsomt. Derfor var der stor glæde da vi kunne blive varmet op i lejligheden med lidt musik og ølspil, inden det var tid til at tage videre til baren Tap House (denne gang dog med Taxa). Her var Thomas og jeg for første gang i problemer med at legitimisere vores identitet; sikkerhedsvagterne her havde ikke meget tilovers for danske kørekort, og først efter heftig diskussion om hvordan man kunne identificere udvekslingsstuderende måtte vi komme ind. På trods af sit navn var Tap house dog ikke en pub, men et ekslusivt dansested, hvilket betød at jeg lynhurtigt kedede mig grusomt, da den canadiske dansekultur sprang op igen = ekstrem god underholdning for singler, ikke så meget for non-singler (læs: mig). Så slutningen på aftenen var ikke så optimal som den kunne have været, men en overstået eksamen var en dejlig belønning i sig selv!

Fredag var væsentlig mere stille og rolig; både i den ufrivillige form af en ny drabende kedelig forelæser i introductory toxicology, men også i form a chillen og hyggen med de andre nørder i anime klubben, hvor jeg denne gang forsvor rollespillet og bare sad og nørdesnakkede 3 timer straight i stedet, efterfulgt af et par anime episoder hjemme med Thomas på kollegiet. Yessir!
Jeg havde dog også tid til at undersøge en helt ny klub: outdoors klubben, som en stor del af de andre internationale havde anbefalet mig. Så direkte efter sidste time løb jeg ind i en delegation fra klubben ved et busstoppested, og begyndte at spørge dem om muligt medlemsskab osv. De var super flinke, så resultatet blev at jeg tog med dem på tur ud til en æbleplantage hvor den stod på canadisk aplle picking. Det var første gang jeg var rigtig "ude på landet", og det var ekstremt hyggeligt og smukt, og mindede også en hel del om Danmark, så det var en dejlig oplevelse.


Lørdag havde jeg en ekstremt stresset formiddag, hvor jeg både prøvede at vaske tøj igen (hvilket tog lang tid pga en forbandet dårlig vaskemaskine), løb campus rundt for at finde en hæveautomt dervirkede (hvilket ikke lykkedes) samt læse op til det næste set midtermeksamener, alt sammen mens jeg også skulle have mad og gå i bad.
Grunden tilalt denne stress var at jeg og 3 biler fulde af andre mennesker havde besluttet os at tage til en stor Oktoberfest i den tysk-grundlagte by Kirtschner. Så efter frokost blev Thomas, Matt og jeg i ren luksus samlet op foran Delaware af Sara, og efter kortvarigt at have mødt op med de andre billister krte vi i karavane afsted mod motorvejen, ledt af Saras tvivlsomt hjælpsomme GPS.
Vejen var lang da vejarbejde og køer også plager motorvejene i dette and, men fællessang og 20 spørgsmål til professoren gør turen kort. Da vi ankom i byen ved 17 tiden tog vi hjem til en af fest-deltagernes veninde, da hendes forældre boede i byen. Dette var lig med en stor omgang gæstfrihed med pastasalat, øl og (selvfølgelig) bayerske pølser, der satte os i den helt rette stemning. Kl 20 ankom vi til den ommøblerede skøjtehal hvor festen skulle holdes, og blev straks mødt af store mængder lederhosen og alpehueklædte folk fordelt ved de mange schnitzel og ølboder. Udvalget var skuffende begrænset - ingen europæiske øl på menuen desværre, og festen lukkede ned kl 01, men i den tid kunne man sagtens nå at more sig kosteligt med den canadiske øl og polka svingom på dansegulvet til bayersk festmusik. Bizart nok tror jeg at denne fest med dens alternerende 90/80er hits og tyske slagere havde den beste musiksmag af alle de fester jeg har været til i Canada.
Morskaben stoppede dog brat da det var tid til hjemturen, og en hurtig eftertælling gjorde det klart at vi manglede en bil. Godt trætte som vi var var panikken dog ikke den største, i hvert fald for dem tilhørende de andre to biler. Til alt held kunne forældreparret vi havde spist med overtales til at hente de strandede stakler som kunne sove hos dem, og det viste sig senere at politiet lynhurtigt havde fundet bilen, så alt ende dog lykkeligt i sidste ende.

Søndag var jeg overraskende frisk gårsdagens begivenheder taget i betragtning, og dagen gik derfor forudsigeligt nok med en masse læsning, indtil kl 19 hvor Thomas og jeg gik til nabokollegiet Elgin Hall for at fejre hollænderen Vedranas fødselsdag. Her fik vi alle den store glæde at prøve at gøre kål på den nok mest lokkende, sukrede, usunde kage eg nogensinde havde set, som lå som en mursten i maven og gjorde mig glad for at have spist en lille aftensmad! Da det jo var søndag fortsatte festen selvfølgelig senere på kareokebaren Molly Blooms, hvor jeg måtte bruge flere forsøg fordelt over næsten 2 timer før jeg kunne få lov til at synge Holiday med Green day. Nogle gange tror jeg DJ'en, som ligner en krydsning mellem Mads Mikkelsen, Jack Sparrow og Ozzy ozbourne, lever i sin egen lille tågede verden, hvor han suverænt afgør hvad der må og ikke må synges