Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 10ende- Fredag den 11fte: Hvori det akademiske livvender frygteligt tilbage, næsen stikkes uden for campus første gang, og forbindelsen med omverdenen genskabes
Tosdag var dagen hvor vi for første gang skulle have undervisningstimer, og der var dømt tidlig opstigning da de første var kl. 8.30. Så Thomas og jeg gik troskyldigt ud for at få introductory Toxicology, for selvfølgelig vild, men konstaterede at det ikke gjorde noget da der ingen undervisning var da vi ankom til lokalet. Canadiere er åbenbart vant til punktualitet, og da underviseret ikke var dukket op forsvandt folk 4 minutter over tid. Når man tænker på hvor lang snor man har gevet professorer som ofte "bare har glemt" timerne i DK er det ikke lang snor de får her. Så havde vi tilgengæld god tid til at finde næste lokale for Molecular genetics of Cancer, som var et spændende fag med den nok største anddel danskere på UWO - og da det var et 4 års fag følte vi os første gang ikke ældre end alle andre. Så var der dømt frokostpause, og 13.30 var det sidste forelæsning for i dag, i Immunologi.
Undervisning i Canada er mærkbart anderledes; For det første har man midtermseksamener, nogle gange flere end én, at glæde sig til, man skal også vende sig til ikke at have nogen lærerbøger. I kun 2 af vores fag er en lærebog obligatorisk, resten er det supplement til selve forelæsningsslides, og forelæserne har ikke for vane rent faktisk at fortælle hvad man skal lave til timerne. For mig bliver det nok en hård nyser.
Efter at den akademiske del af dagen var slut samledes alle udvekslingseleverne på det internationale kontor til en "Mød din peer guide" event. En peer guide er en canadisk studerende som fungerer som link mellem canada og de internationale, giver dem info og sådan. Da jeg først havde afleveret ansøgningen for at få sådan een dagen før havde de ikke skaffet mig en endnu, men jeg kunne stadig snakke og hygge med folk. Bagefter var vi en gruppe (mest danskere) som havde lyst til at spise sammen, men som vi gik rundt gik det hurtigt op for os at klokken var over 19, hvilket betyder total nedlukning af alle spisesteder, åbenbart til ære for ramadanen. Vi gav dog ikke op så let, og for første gang siden ankomsten bevægede vi os uden for Campus, hvor vi blev reddet af en SubWay restaurent. Bagefter var der hos nogen stemning for at tage videre på bar, men alle havde liige en ting at ordne først, og gik hver deres vej. Jeg ente med at følge med et par danskere hen til deres kollegie, som var opbygget i 4mands lejligheder modsat vores enkeltværelser, men var blevet rimelig træt og havde ikke overskud til at skulle finde ud af Londons bussystem på en tur alene hjem fra byen, så jeg valgte at gå tilbage til kollegiet.
På vejen hjem passerede jeg også det gigantiske Campus recreationscenter, og besluttede mig for på en eller anden måde at melde mig ind i en sport...fægtning eller kampsport måske.
Fredag introducerede mig og Thomas for yderligere 2 af våres kurser, human bioemi (som bød på en mumlende englænder med hestehale og tyk accent, og en masse snak om egyptere og den industrielle revolution) og senere Introductory Toxicology, som var spændende men også nogt af en prøvelse, da der ikke er pause inkluderet i 2 timers hardcore undervisning på dette universitet.
Da undervisningen var slut var det efterhånden umuligt længere at udskyde en tur til et canadisk indkøbscenter. Min telefon brød sig ikke om den canadiske strøm så var langsomt begyndt at dø henover de sidste par dage, så en ny oplader og et canadisk sim-kort var mål for ekspeditionen. Vi var derfor en gruppe på 4 internationale elever som tog busse ud til Masonville, et storcenter (ca. Rødovre centrum størrelse), hvor vi alle straks begyndte at cruise rundt mellem telefonselskaberne. Efter mangt og meget besvær nåede jeg frem til at den billigste løsning var en helt ny telefon til 50 dollar, som til gengæld kom med 50 dollars taletids-kredit. Bagsiden er så at den ikke vil virke hjemme i DK, og at jeg til min rædsel opdagede at den ikke havde autostavningsfunktion til sms beskeder!
Efter at have udnyttet centerets food court mest muligt og hver købt mad fra forskellige restaurenter, (KFC var mit valg; det var fedtet, usundt og snasket, og lige hvad jeg havde brug for) tog i tilbage til delaware, hvor vi fik den glædelige overraskelse at vores sengetudstyr efter 3 dages lang venten endelig var ankommet! Før vi kunne teste det var der dog filmaften på kollegiet, og efter megen besvær med afspilleren formåede vi at få set Anchorman på storskærm.
- comments