Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag til Torsdag den 17ende: Hvori Jakob risikerer at få salmonella, lærer hvordan man slipper ud af et kvælertag, og brokker sig over nutidens ungdom
Ugen viste sig også hurtigt at være præget af udbuddet fra universitetets ekstremt luksuriøse rekreationscenter. Tirsdag opdagede jeg nemlig at denne uge var der gratis prøvetimer for alle de forskellige sportsklubber på campus, og da andre arrangementer allerede var begyndt at tage pladsen de fleste af aftenerne (sport i Canada dyrkes uden problem fra 9.30 til midnat) tog vi en rask beslutning og tog til Seikido direkte efter kaffekommensammen, på trods af store protester fra mine stadigt ømme ben. Seikido er en blanding af taekwondo og Aikido, hvilket ikke sagde os meget, og sporten eksisterer muligvis kun i det lille øvelseslokale vi dukkede op i, hvor vi blev modtaget af en meget entusiastisk serbisk læremester.2 timer senere havde vi lært at slippe ud af håndlåse, greb, og kunne sparke på måder som udskød den fuldente recovery af mit ben en rum tid endnu.
Den største prøvelse den dag var dog at få vores ting ud af omklædningsskabet, da canadiske låse er baseret på et indforstået system der vækker stor frustration hos dumme europæere.
Torsdag skyndte jeg mig videre fra velkomstreceptionen for at nå at gøre mig klar til gratis badminton, og formåede at score noget gratis pizza i universitets kantine. Prøvetimen var sjov, men mine badmintonevner er efterhånden ekstremt rustne, så nogen superstjerne var jeg ikke. Da klubben udelukkende bestod af doublespil, ikke involverede træning, og havde lange ventetider mellem kampene (største sportsklub på campus fordelt på 6 baner = går ikke op) røg den ned på min prioriteringsliste over sportsklubber.
Jeg prøvede også at socialisere lidt med mine naboer på gangen, og deltog både i vores første gangmøde (valgkampagner for at blive rådsmedlem for kollegiet, advarsler om at blive snuppet på gangen med alkohol osv= Jakob ikke interesseret) og i en fødselsdagsfest for en af Vejlederne, hvor vi alle tog en bus downtown for at spise. Vi spiste på en ærkeamerikansk restaurent som var ganske glimrende, selvom det var et større projekt at få dem til at lave mit kød ordentlgt. I Canada er rødt kød nemlig ikke en officiel del af menuen, men de indvilligede i at give mig det, så længe jeg forstod at jeg var blevet advaret. Efter at prikke tjeneren på skulderen igen for at klargøre at det ikke var tartar jeg ville have ventede jeg på maden, og senteden prompte ud i køkkenet igen da "rød" i mistænkelig grad lignede "medium-gennemstegt". Men godt smagte det i sidste ende.
På denne tur blev jeg virkelig slået godt og grundigt i hovedet med den stores aldersforskel, og hvor svært det egentlig var som den ultimative alderspræsident at finde noget at relatere til med folk. Det hele kulminerede da jeg pludselig indså at min lillesøster ville være 3dje ældste på min gang, overhalende samtlige canadiere inklusive fødselsdagsbarnet. Som er en andenårselev, som vejleder og forklarer os andre hvad vi skal gøre. Og som netop blev 19, og fejrede det ved at få EN ØL TIL MADEN! Ja, mine damer og herrer, jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde jeg ikke følte en lidt overlegen glæde ved uden videre at kunne bestille en stor heineken mens alle omkring mig sad og drak vand.
Dette betyder dog ikke at en canadisk universitetsstudernde slet ikke drikker øl, tværtimod går de til den med stor iver uden for offentlighedens vågne øje, hvilket de demonstrerede til fulde ved hjemkomst til kollegiet. En aldersgrænse på 19 år betyder dog at folk starter med at drikke ved 17 års alderen, i forhold til Danmark hvor vi er tidligere ude. Resultat: En canadisk fest for førsteårsstuderende svarer til en fest i slutningen af den danske folkeskole, og en fest består her mest i råben/skrigen, a lá ""WOW VI DRIKKER!!" "HVOR ER DET VILDT VI DRIKKER!" og "LAD OS DRIKKE NOGET MERE!!!"
Så efter at have fået nok af et nærmest endelæst spil øl-bordtennis (glem hockey, dette er Canadas nationalsport!) gik jeg derfor ind til noget mere afslappende afslapning sammen med englænderen Matt, og snakkede om hvor forfærdelige teenagere var.
Det var så til og med torsdag den 17; Fredag følger snarligt!
- comments