Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 4 til Torsdag den 8ende: Hvori Jakob får afprøvet den canadiske dans, sulter, og bliver seriøs
Her kommer endnu en multi-update vedr begivenhederne fra søndag den 4 og ind i uge 41!
Søndag var ekstremt stille og rolig, og blev brugt på at læse lektier, og holde kontakten med DK ved lige over skype/mail/facebook. Jeg havde dog overskud nok til ikke udelukkende bare at sumpe på mit værelse, og fik klemt lidt styrketræning ind, inden jeg endnu en gang gik afsted til kareoke. Denne gang var det en lidt anderledes oplevelse, for udover at jeg kun opførte ét numer (SUPERMASSIVE BLACK HOOOOOLE) var baren fuld af fulde teenagere, som fejrede op til flere 19 års fødselsdage. Summa summarum: niveauet var væsentlig lavere end det plejede, ikke mindst pga. en lettere svajende piges glas-knusende whitney houston nummer.
Med samme gruppe var jeg til quiz om tirsdagen; igen var det svært, men jeg Acede de græske mytologi spørgsmål, min viden opfrisket af vores tur til grækenland. For første gang kunne jeg blive til alle 3 runder i stedet for at spurte tilbage til gangmøde, men dette resulterede så i at jeg måtte gå sulten i seng: Jeg missede snackbaren med få sekunder efter lukketid, og alle slikautomaterne ville nu have mønter i stedet for kort. Så jeg var nødt til, mens jeg følte mig ganske sølle, at tage en Go'nat bajer for lige at kunne klare mig til næste dag.
Mandag fik jeg lært at slippe ud af forskellige håndlåse og at give albuer i hovedet, hvor sidstenævnte gjorde min træningspartner lettere nervøs da jeg ikke var helt god til at bremse albuen igen. Til onsdagstimerne var karatemesteren tilbage igen efter 3 sesioners fravær, og jeg fik den ære at blive personligt rettet på, og få hans knytnæve ½ milimeter op foran ansigtet. Vindsuset kunne mærkes i ørene! Ud over at lære spark og blokeringer er en time med sensei Hanshi Gari Legacy (fedeste efternavn!) også en historietime, og man sidder med åben mund og hører om mænd der dræber tigere med de bare næver, eller brækker folks ribben på ryggen...ved at slå dem i maven. Efter mandagstræningen fik Thomas og jeg også for første gang afprøvet Rekreationscenterets styrketræningsfasciliteter, og gav den gas med en masse karaterelevant mavetræning. Om onsdagen sprang jeg dog over, da der var dømt biograftur kort tid efter. Denne gang var det District 9 der var på plakaten, og til alle jer derhjemme kan jeg kun sige: SE DEN! Bliv ikke narret af science fiction temaet, det er ikke alien eller Independence day det her, men socialrealisme vedrørende flygtinge, segregration og racisme. Ok, momentvis voldelig socialrealisme.
På den akademiske front var der ved at komme gang i en udskiftning af alle vores lærere; I canada har man nemlig ikke en fast lærer for et fag, selv vis det kun er 3 måneder. Således måtte vi sige farvel til vores gode ven fra Cancer klassen, og fik introduceret en godmodig, men uforståeligt læspende hurtigsnakkende inder i Toxicologi, som gjorde de to timer endnu længere. I human Biokemi var vores nye lærer dog mindst ligeså god til at være en vommet, interessant, sarkastisk englænder som den forrige, og Understanding disease bød på en lille spansk kone som brugte Shakira til at forklare inflammation. I immunologi er jeg efterhånden den eneste tilbage som stadig følger med hos den sure kinesier, som selvfølgelig er den sidste vi slipper af med.
Om torsdagen var der for første gang dømt Serious Bizniz, da første karakterrelevante test i cancer skulle foregå. Det galdt kun 10% af karakteren i Molecular biology of Cancer, og bestod kun af et enkelt essayspørgsmål, men når man ikke kender systemet her i canada tog jeg det alligevel seriøst. Vi havde kun 45 minutter til rådighed, og da alt var håndskrevet (åh gud hvor jeg hader det!) havde man ingen tid at spilde når man skulle beskrive 2 forskellige former for DNA-instabilitet, og hvordan de kunne føre til forskellige kendetegn for cancer. Jeg synes det gik ok, men min største frygt er at de ikke kan læse hvad jeg har skrevet!
Torsdag aften fik jeg mulighed for at fejre en veloverståe prøve, da vi var en gruppe der tod i byen. Da vi først tog afsted kl 22.30 og jeg havde været oppe siden kl 7 var jog dog nødt til at udsætte mig for noget intens kaffedoping, men jeg blev også opkvikket af en 200m spurt efter bussen, så jeg kune bremse den så pigerne kunne nå med. Destinationen i aften var baren Jacks, som til vores store fornøjelse havde utroligt billige drikkevarer (~10kr for en øl), men til vores misfornøjelse var fyldt til bristepunktet af selvsamme grund. På danseglvet havde vær person cirka en kvart kvadratmeter for sig, og det var derfor ikke de store dancemoves man kunne udfolde. Men så fik vi da alle, om vi ville eller ej, prøvet den Canadiske form for dans - det eneste jeg kunne gøre var at forsøge i det mindste ikke at gnubbe mig op af andre mænd.
Rart var det dog bare at chille i en boks, hvor jeg også fik prøvet at have folk tage min telefon ud af hånden på mig, og råbe "HAN ER DIG UTRO!" ind i den. Da det var Thomas der ringede på det givne tidspunkt blev han lettee forvirret.
- comments