Søndag den 20ende til Fredag den 25ende: Hvori der synges Queen, råbes HAI!!, spredes viden om chuck norris, og diskuteres Final Fantasy til langt ud på natten.
Den følgende uges tid forløb som den forrige; Dagtimerne røg på studier og leksier, og især Cancer og Human Biokemi fagene er spændende. Og så fik jeg endelig ordnet min forsikring. Sådan!

Det meste af aftenerne blev tilbragt sammen med de internationale studerende.
Søndag stod den på Kareoke nede i byen sammen med et stk englænder, en amerikaner og en masse historiestuderende fra canada, og jeg gav den da selvfølgelig gas til både "tainted love" og "Bohemian Rhapsody".
Mandag var der stor fødselsdagsfest for New Zealænderen Franceska på cafeen the Spoke, hvor der blev drukket øl, spist pomfritter og danset til den store guldmedalje. Det lykkedes tilmed mig og hollænderen Vedrana at få skaffet hende et gratis fødselsdags-shot.
Tirsdag var jeg først til trivia-aften sammen med kareokegruppen. Dette bestod i at man var i en bar og formee en masse hold, fik udleveret et svarark, og så skulle man have paratviden klar til de 60 spørgsmål som blev læst højt. Meget af det var absurd svært, især for en europæer som ikke kender så meget til London/Canada/canadiske nyheder, men jeg fik da gættet slutningen af en Chuck Norris quote!
Efter quizzen valgte jeg at springe fra et gangmøde hjemme på kollegiet, og tog ind på universitetes ultra-billige biograf og så filmen Gamer. Lad os bare sige at det var godt filmen var billig, og at jeg ikke vil råde folk med sarte nerver til at se den. Et interessant budskab sølet ind i diverse ubehagelige ting der gerne skulle blive i kroppen.
Så var mit andet biografbesøg om torsdagen hvor vi så Harry Potter noget mere fornøjeligt, omend stadig ikke hvad jeg ville betegne som stor filmkunst. Min HP filmrangliste: 2>1>5>6>3>4.
På Delaware var der ikke gang i så meget, udover om onsdagen hvor der var talentshow for kollegiet; åbenbart fejres gamle elevers aften yderst ekstravagant herovre, og de bedste nye elever skal underholde de ældre. Vi fik set klaverspillere, en fløjtespiller og tonsvis af guitarister, men i sidste ende blev det fløjten der løb af med sejren.
Samme aften blev det også gjort tydeligt for mig at ikke alle skulle op kl 7.30 næste dag, og for første gang i mit ophold var jeg nødt til at bede de folk der sad ude foran min dør om de i det mindste ikke kunne sætte sig ind på et værelse og feste videre. Dette virkede i 5 minutter, indtil de havde vækket deres indtil da sovende roommates og festen eskalerede. Kl 2 gik jeg lettere vaklende igen ud for at kræve lukkede døre, og endelig trængte det igennem til etagens boss som kaldte folk i seng. Det er aldrig sjovt at være bussemand, men det må jeg tage op med dem næste gangmøde
Min sejr var dog ikke komplet, da jeg for første gangmissede en time ved at sove en time over mig.

På den sportsmæssige front prøvede jeg fægtning om mandagen, hvilket var meget hårdt, men også meget sjovt. Man får det dog ret ulideligt inde i de dragter og biavlemasker, men motion fik jeg da, og jeg fik lært de mest elementære manøvrer.
Tirsdag var Thomas og jeg for første gang nede i kolegiets træningscenter, som var kaotisk, men veludrusted. Efter at have styrketrænet var det meningen at vi skulle tage en hurtig skylle inden kantinen gik ind i den døde fase mellem 7 og 8, og dette udviklede sig hurtigt til en ny omgang motion. Ikke nok med at jeg lige netop nåede indinden de lukkede (5 minutter før tid! Urimeligt!), jeg skulle hele vejen op på 3 og tilbage i kælderen igen da jeg havde glemt mit studie-id som man betaler maden med. Ved at gå ind af udgangen nåede jeg dog også at blive bespist i denne omgang.
Dette er dog ikke noget at spøge med, da jeg efterhånden har udviket et forhold tilden canadiske mad hvor jeg kan A: ruinere mig eller B: sulte. I de fleste tilfælde fører B til A, og jeg er røget ind i en stime med 4 måltider på en dag.
Og så skal det også siges at jeg ganske frivilligt valgte fisk til aftensmad en af dagene.
Den lader vi lige stå et øjeblik.

Onsdag var jeg til den sidste af de mange gratis prøvetimer, denne gang i karate. Det føltes helt autentisk med bukken, respekt og en gammel lille japansk lærer som åbenbart er den højest rangerende kampkunstner i landet (10ende Dan). Når man ved at ens lærer kan slå en ihjel på to sekunder kommer respekt ret naturligt, men det var skam også sjovt og jeg tror endelig jeg har fundet den endegyldige kandidat til min sportsklub. Det var simpelthen for sjovt at slå ud i luften og råbe "HUUUARH!"

Endelig var denne uge også "clubs week", hvor man kunne checke alle de ikke-sportsrelaterede klubber udved en stor messe. 2 fangede med det samme min interesse: electronic gaming associationg, og Western Anime (japansk animation) Video Explosion. Om fredagen var jeg derfor til første møde for WAVE, som blev fejret med en 4½ timer /ti episoder lang marathon af 3 forskellige serier: Black Lagoon om pirater (somalia slagsen), Welcome to the NHK om en arbejdsløs der nægter at forlade sin lejlighed, og When they Cry, en horror/krimi serie om mistænksomt søde små piger med kødhakkere. Det var ret skønt at få sluppet den indre nørd fri, og bagefter sad jeg da også oppe indtil halv to og snakkede popkultur og videospil med et andet klubmedlem som boede på Delaware.

En sidste notits: HVIS NOGEN HAR NOGET AT SIGE ELLER NOGLE KOMMENTARER ER I VELKOMNE TIL AT SKRIVE I FORUMMET