Profile
Blog
Photos
Videos
New York City, Manhattan, kan bare noget. Med det samme jeg sætter mine ben midt i byen, føler jeg mig hjemme. Som om at her kan jeg alle spillereglerne, kender lydene og folkene.
Jeg tænker, at det må være sådan det er, og det man lærer, når man får børn - at kunne se igennem det knap så rosenrøde - at kunne sætte sig tilbagelænet og smile og nyde det lille pus uden at høre de til tider lidt for larmende lyde og knap så delikate lugte og legetøjsrodet - bare sidde og smile og tænker: Er han/hun ikke bare fantastisk, en lille engel med den skønneste duft - det der er mit barn!! For sådan har jeg det, når jeg står midt i larmen mellem hundredevis af højt-dyttende taxa'er, tonsvis af kæmpe lysende og blinkende neon-skilte, den til tider skrækkelige lugt og de tusindevis af mennesket som prøver at krydse hinanden på gaden. Af en eller anden grund så føler jeg mig hjemme, slapper helt af, læner mig tilbage, smiler og tænker: Sikke et fantastisk, fredfyldt og skønt sted at være!
Meeen man skal jo lige hertil først... Og da kl. var 11.55 - 5 min. fra at man Skulle forlade campingpladsen, sætter vi os i bilen for at køre de sidste kilometer for denne gang. Jeg sætter nøglen i, drejer og.... bum - intet sker! Jeg smiler - kigger på Sille som også smiler - sætter nøglen i igen... stadig ingenting. Havde det været for 3 uger siden, havde vi nok ikke smilet, og havde vi holdt på den lille campingplads på grænsen mellem Verginia og West Virginia, hvor der absolut ikke var et øje, havde vi nok heller ikke smilet. Men her var vi tæt på slut-destinationen og med en masse folk omkring os, og jeg tror, at vi begge tænkte det samme: "Det måtte jo ske!". Vi har været forskånet hele turen for uheld og bilen har fungeret upåklageligt, så skulle der sket noget, var det nu 3 timer før aflevering. Og vi havde jo købt en forsikrig i starten som gjorde, at vi bare kunne ringe, hvis sådan noget skete - og her havde vi for en gang skyld også mobilsignal :)
Men før vi ringede, gik jeg over til den eneste familie, som boede på vores del af campigpladsen og spurgte pænt, om de viste noget om biler, og ville hjælpe - det ku' jo være. Manden gik straks med og tjekkede alt på bilen og sagde på gebrokken engelsk, at han viste ikke meget om biler, men han havde haft mange virkelig gamle og dårlige biler, så han kunne en del tricks :) Det viste sig heldigvis kun at være batteriet, som var fladt (vi har jo en køler i stik i bilen det meste af tiden og dagen før havde den lyst rødt, som betyder, at nu skal den meget gerne ud af cigar-stikket, da der snart ikke er mere batteri på bilen. Det er sket før og det plejer ikke give problemer, når bare vi tager sikket ud og tænder bilen lidt. Det gjorde vi også denne gang og alt fungerede fint - men bilen havde åbenbart ombestemt sig i løbet af natten :)
Os op til campingmutter og spørge, om der var nogle med nogle startkabler og evnen og bilen til at hjælpe os. Hun smilede sødt og kaldte med den største naturlighed på en fyr over camping-radioen - det var vist ikke første gang, at nogle gæster havde haft det problem ;)
Så kort efter kom der en fyr med en kæmpe truck og nogle startkabler, og så gik han og vores nabo ellers igang og snart summede vores bil igen, og campigfyren fortalte, at det skete virkelig tit for folk lige som, at han måtte hjælpe mange med at få inde-smækkede nøgler ud igen.
Naboen sluttede af med at sige på sit gebrokne engelsk: "Nu kører I bare så stærkt, I kan i minimum 30 min: uden at sætte Aircondition eller noget til. Stopper I inden da, vil den "dø" igen, så bare kør". Så vi skyndte os at hoppe ind i bilen, og der sad vi så og kørte så stærkt, som vi kunne og måtte i den næste time (bare for at være sikker ;) ). Vi havde stadig en masse skrald på bagsædet, vi egentilg ville havde smidt ud på campingpladsen, og vi var hundesultne og skulle begge tisse helt vildt - men vi kørte og kørte og turde første efter en time - da benzin-symbolet begyndte at lyse og fortælle, at nu var det det, den var gal med, holde ind og tanke, tisse, spise og smide skrald ud - og tænde for Air Conditionen :) Tiltrængt da vi begge havde iklædt os lange bukser for at tage os lidt pæne ud, når vi kom til NY! :)
Det var med lidt spænding i blodet, at vi ankom til New York og kørte over broen til Harlem-bydelen. En smuk udsigt ventede os til byens højhuse, da vi kørte over den meget trafikerede bro, som kostede 80 kr. at krydse. Vi kørte igennem det kendte Harlem kvarter, hvor der bor en stor del af byens afro-amerikanske befolkning. Det var ikke så meget slum, som vi forventede, men man kunne godt se forskel, da vi kørte fra Herlem ind til downtown Manahattan hvor det ene smukke højhus efter det andet rejste sig i det fjerne. Wauw! Tænk at vi endelig var her - Midt i New York!
Vi fandt uden problem vores hotel, fik læsset bagagen af og så afsted for at aflevere bilen. Uden at det var planlagt, så viste det sig, at hotel og afleveringssted kun var 800 m. fra hinanden, så vi kunne gå tilbage - nu uden vores dejlige bil. Sørgeligt men også rart, da bil bestemt ikke er at foretrække her inde i NY, som er fyldt med biler, cykelister og ikke mindst - folk som går over for rødt. For det gør man - og efter 5 min. i byen havde vi også lært det. Det virker så forkert på mig derhjemme at gå over for rødt, men her så forkert at lade være, da det er mentaliteten her - også med 5 politibetjente ved siden af... ;)
Vi bor på Flathotel (flat = lejlighed). Det er et lækkert hotel, værelset er fint og stort og med en udsigt som om aftenen er fantastisk. Det er på 26. etage - som lyder højt men i en by kun med højhuse, har man ikke nødvendigvis en skøn udsigt fra 26. etage - de fleste ville bare kigge over i næste bygning. Men lige ud foran vores vindue er der en "åbning" mellem bygningerne, så vi kan se en del gader frem og om aftenen er det virkelig smukt!
- ja hvor tæt bor vi så på TimeSquare... Det kommer an på, om man spørger jyden eller københavneren.... Københavneren Sille siger, at vi bor PÅ TimeSquare og jyden her siger, at vi bor 10 min. FRA TimeSquare hehe ;) Det evige problem i et jyde-københavner forhold :) Men vi bor virkelig tæt på - nok en blanding af vores forklaringer - 5 min. på gåben. Vi bor på 52. gade og TimeSquare er på 42. gade. Hvis vi gå 100 m. til højre, når vi kommer ud af hotellet, kan vi se TimeSquare og 100 m. yderligere står vi midt på Broardway. Vi har den dyre shoppinggade 5avenue lige om hjørnet, Rockefeller bygningen også lige om hjørnet og 18 gader nede Empire bygningen og 6 gader oppe den smukke Central Park. Vores naboer er Hilton og Shareton hotellerne - så ja vi bor sgu' lige der hvor det sker, i det dyre kvarter i downtown. Tæt på det hele og det et bare SÅ fedt og så vildt!!! :)
Vi startede også den første dag med at gå ned til TimeSquare - fantastisk sted fyldt - og jeg mener FYLDT - med neonskilte og de største reklamesøjlet, man kan tænke sig med meget "levende" reklamer og reklamefilm, som kører døgnet rundet, folk over alt, folk klædt ud som alt fra Minne Mouse, Mickey Mouse, Frihedsgudinden, Edward Saksehånd osv., kontorer det sælger billetter til Broardway-stykker, restauranter med de vildeste og største skilte som reklamer, sælgere der sælger billeder, tatoo, smykker, skilte, hotdog, vand, turistturer osv. osv. Et turist-helvede eller turist-paradis alt efter, hvordan man ser det! Vi var i paradis og fejrede den første aften på Dennys BBQ med bøf, spareribs og kæmpe drinks til maden... Det så lidt skørt ud, da vi kom ind og så, at alle sad med drinks til maden meeen .... En kæmpe Pinacolada til spareribs kan klart anbefales :)
Skål!
S og H
- comments
ulla turisthelvede <3
Sebastian Haha, jeg har det præcis som du med New York. Der er jeg bare tilpas :-) London har for mig noget af det samme. Det lyder som et skønt sted, I bor!