Profile
Blog
Photos
Videos
"Dunk, dunk, dunk" sagde det på taget af teltet og endnu højere da det ramte bilen. Vi kunne ikke forstå, hvad det var for en lyd, vi vågnede til. Haglede det eller var der nogle børn udenfor, som smed sten?
Der var nogen udenfor, men det var ikke børn men et meget aktivt, sulten og sødt lille egern, som havde fundet ud af det smarte system, at hvis den kravlede virkelig højt op i træ-kronerne og fik de Agern det sad i træet skubbet løs, så faldt de ned på vores telt eller bil, så knækkede skallen af og de var spiseklare. Det var bare så sødt og så hygeligt ud, når den rendte rundt på jorden og spiste sig mæt -og det så vildt ud når den sprang fra den ene tynde gren til den anden for at skaffe sig mere mad :)
Vi skyndte os at pakke teltet sammen, og håbede på ikke at få nogle af de mange Agern egernet skubbede ned i hovedet, da de altså kom med en virkelig høj fart nogle af dem.
Generelt på campingpladserne er der mange egern. De fleste dage får vi besøg af dem og de render rundt om os med deres fine buskede haler og spiser og leger ta-fat med hinanden :)
De sidste tre dage havde været nogle virkelig lange og hårde køredage. Denne dag ville vi bare gerne slappe af og nyde det lidt men KOA-campingsystemet drillede, da vi ville booke næste plads og dermed sikre os nok point, til at kunne få en rabat på 25 dollars den sidste nat. Vi var endt på en campingplads, hvor medarbejderne bestemt ikke havde tænkt sig at gøre noget for at hjælpe os - hvilket er meget atypiske for KOA, da de plejer at være virkelig hjælpsomme. Så vi endte med at bruge hele formiddagen på alt det bras.
Så lunterne var alt for korte, hovederne gjorde alt for ondt, maverne var så sultne eftet andet end friture-mad, det var ved at gå op for os, at vi desværre snart skulle hjem og hvad med vores usikre fremtid jobmæssigt, de alt for mange timer på vejen de sidste par dage, som havde gjort os virkelig trætte, uvidenheden der hele tiden er ift. om det nu i denne stat er vellidt for os at være kærester eller ej, om vi kan have alle vores ting i bagagen hjem osv. osv. var alt sammen en virkelig dårlig kombination (Så vi er så glade for, at vi inden vi skal hjem, har 6 dage i New York, hvor vi bare skal slappe af, nyde, ikke køre bil og bare være :) )
På grund af ovenstående besluttede vi os for bare at køre en lille times tid og så holde frokost. Der krydsede vi nemlig grænsen til staten Rhode Island. Dens hoved-by, Providence, var en rigtig hyggelig og smuk by med kanaler der snoede sig ind mellem husene, kæmpe og flot dekoreret højhuse, store gamle paladser og en dejlig stemning. Vi kørte rundt lidt tid og oplevede den og dens stemning og fandt bagefter et velkendt frokoststed, hvor vi fik velkendt mad og velkendt cola og bare sad en times tid og slappede af uden planlægning - det var SÅ dejligt :)
Bagefter kørte vi direkte til aftenens KOA, hvor vi landede kl 17. Her var de virkelig hjælpsomme - skældent er vi blevet mødt med så store smil og hjælpende hænder. Vores problem, som de gjorde alt for at hjælpe os med, er, at hver gang med overnatter på en KOA sparre man point sammen. Når man har 15.000 point får man 25 dollars af sin overnatningspris (150 kr). Vi har over 15.000 point MEN ikke i deres system. Der har vi kun 14.000 fordi to af campingpladserne ikke har indberettet vores overnatning, som de skulle... Og da vi jo kun havde to dage tilbage i telt, var det rimelig vigtigt, at vi fik det ordnet, så vi kunne få vores point og dermed vores rabat. Alle andre KOA-folk har ikke villet gøre noget, men her satte de hele familien i spil med at ringde til hovedkontoret, de tjekkede os ud i deres system med det samme, så pointene fra denne overnatning burde komme ind på vores konto inden for 6 timer osv. De lovede os, at de nok skulle fikse det, inden vi kørte derfra igen - virkelig søde folk!!!! Så det krydser vi fingre for :)
Da vi fik pakket teltet ud, trængte vi virkelig til at slappe helt af og det betød øl :) Campingpladsen havde ingen øl, så vi kørte til en lille gammel tankstation 5 km væk, fik den søde mand der arbejdede der til at anbefale nogle øl og hastede hjem med en 6-pak, åbnede to stk, tændte den lille vandpibe, vi har med og så kom roen endelig over os... Det var SÅ dejligt! Efter nogle øl og vandpibe lavede vi lidt trangia-mad, alt imens campingpladsens brandbil kørte rundt med blink på og en masse børn bag på ladet, som synes det var alle tiders at få sådan en tur. Godt vi havde læst, at brandbilen kørte rundt to gange om dagen, da det ellers lyder og ser noget voldsomt ud med høje sirener og røde og blå blink der kommer kørende i mørket gennem pladsen :)
Kl. 22.20 lå vi i teltet. Dagen som startede som en væreste på vores tur sluttede som en af de bedste! Fantastisk udvikling :)
S og H
- comments