Profile
Blog
Photos
Videos
Fængsel, sporvogn og den røde hængebro
Efter to nætter i et værelse uden funktionelle vinduer og dermed uden noget som helst dagslys og med håndværkere LIGE UDEN for vinduet fra kl. 8-18 hver dag, hang der en fin lille seddel på vores dør fra den flinke hotel-dame. De havde nu et nyt og stort hjørneværelse til os på 2. sal MED sollys og uden håndværkere. Det var fantastisk! Udsigten er ud til et krydset mellem California Street og Larkin street. Begge veje som godt nok larmer sindssygt meget hele døgnet - men det er lige som om, at det slet ikke gør så meget at blive vækket tidlig morgen af trafik - når værelset er lækkert og det er sporvogne, man kan høre J
Selvom vi er i USA føles et allerede som om, at vi har været verden rundt. Vi har allerede været i China-town, Japan-town, Mexico-distriktet og Little Italy - ja faktisk kan man gå fra Italien til Kina på 2 minutter - i hvert fald her i San Francisco J Disse byområdet er virkelig, som at være i landene - I Little Italy er der fyldt med små og hyggelige pizza- og pastarestauranter og servitricerne er italienske kvinder med stort temperament. I Mexico kan man ikke opdrive andet en Taco-restaurant med mexicanske kokke bag disken - og alt for meget corianter i maden J
Alle kvarterer er unikke her i San Francisco. Finanskvarteret med dens imponerende høje bygninger, dyre hoteller og fine restauranter, kvarterne lidt uden for midtbyen med husene de kalder for "De sminkende damer", som er træhuse, der er smukt dekoreret i flotte farver, og så Castro-kvarteret som er kendt som San Franciscos "homo-kvarter", hvor især bøsserne har fundet sig til rette. Over alt i Castro-kvarteret så vi mænd holde hinanden i hånden - unge som gamle. Gaderne var fyldte med smukke regnbueflag, butikkerne bugnede af ting i regnbuens farver og så har vi stået på "The gayest four corners of the earth" J Castro var virkelig en stor oplevelse og et sted, hvor vi følte os hjemme og følte, at vi passede ind - lige præcis som vi er! De lesbiske holder mere til i Mission-kvarteret, som også er det mexicanske kvarter - ja her i San Francisco trives alle med hinanden lige meget hvilken seksualitet, religion, kulturel oprindelse mm. man har. Det er fantastisk at opleve!
Efter at have spist en af de mærkelige og lange snoede vaffelstænger med kanelsukker på, som man kan købe over alt i byen, sejlede vi i torsdags ud til det berømte (tidligere) fængsel Alcratraz, hvor nogle af historiens værste fanger har siddet - bl.a. Al Capone. Vi blev på en 45 min. lang audio-tur guidet rundt i det store fængsel af tidligere fanger og ansatte, som har indtalt audio-guiden. Vi hørte spændende historier om, hvordan det var at være indsat og ansat der, hvordan det var at ankomme til fængslet og gå nøgen ned langs cellerne, hvordan folk havde prøvet at flygte uden held osv. osv. Vi prøvede sågar, hvordan det var at være i total mørke-isolation og buret inde i en celle - ikke noget man skal ønske sig!
På sejlturen fra øen til fastlandet har man den smukkeste udsigt til Golden Gate Bridge og byens sky-line, hvor man kan se de imponerende bygninger og de fortsat imponerende snorlige og stejle gader! - Èn ting er, at gaderne er uendelig lange og går stejlt op og ned - men at de også går op og ned på kryds og tværs af hinanden er uforståeligt. Vi har mange gange talt om, hvordan her mon så ud, inden byen blev bygget på bakkerne. Du kan gå ned af en stejl gade og længere fremme se, at den snart går lige så stejlt op ad igen, kigger du ned af den første sidegade til højre, går den måske stejlt opad, den næste sidegade til højre går lige ud, den næste igen går op af og den fjerde ned af… det er ubegribeligt - lige som det er, at her faktisk er en hel del cyklister…
Vi får gået rigtig mange kilometer her i San Francisco op og ned af gaderne på kryds og tværs af byen - Ja trods alt det vi har set, har vi faktisk kun taget offentlige transport to gange! I går gik vi sågar ud til - og halvt over - Golden Gate Bridge, som må være en af de smukkeste og mest fascinerende hængebroer i verden med sin flotte røde farve. Fra broen er der en smuk udsigt ind over byen og Alcratraz!
Da vi kom ind til byen igen, hoppede vi på en af de berømte sporvogne som trak os hele vejen op over de stejle veje fra Fischerman Wraft ved havnen til Union Square i midtbyen. Det er en fed følelse at hænge på siden af en sporvogn, mens trafikken suser forbi, og bare mærke vinden i håret og nyde ferien J
Sille og Helle-Mai
PS: Vi har lagt en nyt album op for de sidste oar dage :)
- comments
Bedste Det er meget I allerede har oplevet, ha`fortsat en god tur.Jeg følger jer i mine tanker, og her KNUS Bedste
Lulle Hvor er det skønt at høre nyt fra jer. Har lyst til at opleve det selv... kys og kærlighed herfra
ulla det r så spændende at "være " med på jeres tur. dejlig berskrivelse og dejlige billeder. knus fra jøzze og mor
Keld og Inga Dejligt, at læse om alle jeres oplevelser. Vi kan høre, at i har oplevet meget mere i SF end vi gjorde. Fortsat god ferie!
Mor og Bent Hej. Nu er kufferterne snart pakket i Danmark, vi har snakket om vi skulle tage flyveren over til jer i stedet for, for hvor er det spændene og dejligt at følge med på jeres rejse og ikke mindst jeres dejlige kommentar til billederne. Bent tøver alligevel, i ved han er jo ikke så glad for at FLYVE. Ha Ha. Sille kunne 4 dråber klare turen. Skulle hilse fra Hvornum og Nørager. Stor knus fra Kåtrup og kør ........t
Conny Thornton Hej Sille og Helle-Mai. Det ser ud som om i har jeres livs oplevelse. Den kan i leve på i mange år. Dejligt at kunne følge med herinde. varme knus Conny
Sebastian SF er vidunderlig at gå i. Jeg sidder her og længes tilbage :-) Tak for det.