Profile
Blog
Photos
Videos
I går gik turen videre fra Black Canyon Camping til Grand Canyon Camping, hvor vi havde forudbestilt til 2 nætter. :-) Undervejs dertil fik vi også lidt på opleveren. Midt i ørkenen blandt den øde landevej og kaktusser dukkede der pludselig en McDonald op som en anden fatamorgana! Men så glemmer man da heller ikke i farten at man befinder sig midt i USA. ;-) Vi tog et stop ved McD'en for at få lidt at drikke og for at få noget is til vores køler-taske som i den 45graders hede efterhånden varmede maden mere end kølede den! :)
Foran os i køen stod en mand med et godt og grundigt Cowboyer moustache, hænderne i lommen OG intet mindre end en kæmpe Gun i bæltet! Åbenbart ikke et usædvanligt syn herude! :-/ Inde i et almindeligt supermarked i Phoenix så vi forleden hele rækker med guns og rifler som man kunne købe ved siden af mælken. Crazy stat!!
Nå men.. Turen gik videre. Vi tog med vilje en større omvej da vi ville se nogle anbefalede 'Oak Creek' bjerge - og det sku vise sig ikke at være et dumt valg! :) kæmpe ild-røde bjerge med nærmest figurformede toppe skød pludselig op fra den golde jord - præcis som dem man ser i tegnefilm ! I 3 timer kørte vi gennem dette underskønne bjerglandskab - og jeg (Sille) snog med bravur bilen op og ned af de stejle bjergveje med alle dens store og helt små hårnåls-sving, der til tider var helt ud til kanten! Helle-Mai synes jeg var ret sej ;-)
Vi ankom til vores nye og ret hyggelige Campingplads - igen med en lækker swimming-pool. :-) Temperaturen her er med sine 25-35 grader meget bedre at opholde sig i. Stedet har sin helt egen lille cowboy-cafe. Og om aftenen kom der også en "vaske ægte" cowboy med sin guitar (og rytmeboks - med trommer og fler-stemmet kor) og sang sine Country sange for os. Sååå hyggeligt :)
Idag oprindede så dagen hvor vi skulle til Grand Canyon! :-D
Vores Camp ligger kun 40 miles derfra, så de var hurtigt overstået.
Hvad mon der ventede os? :)
Helle-Mai havde været her en gang før - så da vi gik ned af en lille skovsti, og åbenbart nærmede os, bad hun mig lukke øjnene og følge hende. "Nu må du gerne åbne øjnene" sagde hun så spændt. Det gav et kæmpe sug i maven, da jeg åbnede øjnene og pludselig stod direkte ved kanten til og foran et af verdenen 7 vidundere - GRAND CANYON!! :-D WAUW siger jeg bare!!!
Grand Canyon er et kæmpe flodkrater - 446 km lang, 1,6 km dyb og 26km bred - og helt nede i bunden løber resterne af Colorado Floden. (Den flod vi sobbede i forleden :) )
Et storslået syn var det - faktisk ubeskriveligt! Vi anbefaler jer derfor at se det selv i vores Album her på siden :-)
Vi var her hele dagen - først på gå ben langs kanten til de kendte udkigspunkter, derefter med hop-på-og-af shuttle-busser, som kørte os flere kilometer længere ud langs kanten. Vi tog os den tid vi skulle bruge ved alle stop undervejs, og nød bare dagen og de fantastiske udsigter i vores helt eget tempo. :-)
Nu vi tilbage på Camp'en efter en flot dag :-) Her er lidt køligere her til aften - men det er egentlig meget rart for en gang skyld. :) Vi undrede os over, hvorfor der pludselig var så meget affald i vores Camp da vi kom tilbage - det var i hvert fald ikke os der havde svinet sådan ved vores eget telt. (Det koster 1000 dollar at smide skrald i naturen i denne stat!!). En ansat fra campingpladsen kom tilfældigt forbi - vi undskyldte rodet, og sagde det ikke var os der havde svinet sådan. Han smilede bredt, og svarede "Nej nej, det ved jeg godt - imens I var væk kom der en lille støv-tornado igennem lejren. Den kørte uden om jeres telt - men har smidt godt om sig med skrald på resten af pladsen." Sejt!
I morgen går turen mod Las Vegas, hvor vi allerede har booket os ind på det VILDESTE 5-stjernede Luksus-hotel i 2 nætter!!! :-D Det SKAL man bare når man kommer til LAS VEGAS, og vi Glæder os!! :-D Men inden vi når Las Vegas i morgen, skal vi først en tur ud på den Helt gamle, traditionelle og ikke mindst retro-fede Route 66!!! ;-) jubii
Knus for nu, fra Helle-Mai & Sille
PS.
Lidt Svært at forestille sig at Las Vegas ikke ligger mere end kun tre timers kørsel herfra, når det eneste man kan høre i Radioen herude er Country-musik - og dette vel og mærket selvom man tuner radioen ind på "Top 40 Hits-listen" !! :-D - men hold da alligevel op, hvor det danner den perfekte ramme om og stemning på bilturen ;-)
- comments
Bedste Igen spændende at læse om jeres oplevelser KNUZ
ulla wauv!
Lulle Hej Tøser... sikke en masse spændende oplevelser at læse om. Har jo været væk en uge fra computeren. Jeg bliver pænt misundelig... Har selv lige været i tyrkiet og på kos, men oplevelserne er få fra en solstol.. Håber stadig alt er vel hos jer. Her går turen blot til Kbh i morgen... KH
Far Hej i to Cpuntry tøser. Dejligt at høre om jeres fede oplevelser. Håber der stadig er lidt penge på kontoen efter besøget i Las Vegas. Fortsat god tur. Hilsen Mette og far.