Så skete der alligevel lidt inden turen til Xi'an.

Jeg mødte ind i børnehaven onsdag, og der var en dreng som ikke havde været der de foregående dage. Alle børnene pegede på ham, og det viste sig, at han kunne snakke engelsk. I kan tro han er sød. ;-) Jeg spurgte om begge hans forældre kom fra Kina, og han sagde nej, men jeg har selv lært engelsk fra computeren. Det blev jeg lidt overrasket over. Nu har jeg prøvet at lære engelsk på så mange forskellige måder og så lære han bare lige via computeren. Det er lidt sjovt, for så når jeg spørger ham om lidt forskellige ting så sidder han længe hvor han ikke siger noget og pludselig så kommer svaret. Han sidder og sammensætter ordrækken inde i hovedet og så svare han ellers uden fejl, og er meget bevidst om hvordan han svare. Når han taler engelsk kan man slet ikke høre at han har den kinesiske dialekt efter de engelske ord. Han er virkelig dygtig.

Hende læreren som er i klassen bryder jeg mig enlig ikke om, fordi hun ikke lige altid behandler børnene efter min smag, og desuden kan hun ingen engelsk så jeg har slet ikke snakket med hende eller fået en fornemmelse af hvem hun enlig er. Nå men vi skulle så have læsnings time, hvor børnene skal sidde og læse i bøger, her har børnehaven et rum kun til det, så det også bliver lidt inspirerende for børnene at være der. Hende læreren sørgede da lige for at drengen som kunne engelsk skulle sidde imellem os for at oversætte vores samtale. Det var så synd for ham for han ville så gerne læse i sit dinosaur bog, men hende læreren blev ved med at holde fat i den, imens han stille sad og rev i bogen. Men han vi oversat vores samtale, som handlede om at hun gerne ville invitere mig hjem til hende, så vi kunne spise sammen. Åhh jeg sad virkelig der og ikke havde lyst, men kunne ikke rigtig sige nej. Grunden til jeg ikke havde lysten er, at jeg ikke kender hende, hun snakker ikke engelsk, og ja det hele vil bare blive ret akavet. ;-) Men vi aftalte torsdag, altså i går.Senere på dagen kom hende læreren som jeg har været ved de sidste 3 uger, og hende er jeg bare rigtig glad for, og det virker også at det er gengældt rigtig meget! Hun kom med informationer fra lederen. Uhh hver gang der er det, er jeg også begyndt ligesom lærerne, at frygte hvad det nu kunne være, men jeg har jo ikke noget at frygte… men det smitter åbenbart. Jeg havde også lige spurgt om fri en mandag og samtidig om jeg kunne gå før i dag fredag pga. vi skal nå toget til Xi'an. Så jeg tænkte nå nu har jeg nok nået grænsen med at spørge om fri. ;-)

Men nej det var ikke det informationen var. Der var nogle praktiske oplysninger fra Alice ang. Juleaften og så havde Alice også skrevet i mailen til lederen at hvis jeg skulle have hjælp til visum til Hong Kong så skulle jeg bare sige til. Øhh okay, tænkte jeg, så kunne jeg altså ikke lade vær med at spørge om jeg da kunne få fri til det siden de gav mig den besked videre, for jeg har ikke nævnt noget om Hong Kong til Alice eller dem fra børnehaven. Det mente hende læreren godt jeg kunne siden de gav mig beskeden. Så nu er Mette Maja og jeg ved at undersøge om vi begge kan få fri og så tager vi af sted hvis vi kan få lavet vores visum om som lovet. Jeg ved godt jeg lige skrev sidst at jeg ikke skulle rejse mere rundt i Kina nu efter Xi'an turen. Meeen denne mulighed kan jeg altså ikke sige nej til. Jeg har skrevet med Daniel som i sin tid ansat mig i BR. Han bor i Hong Kong og han vil meget gerne mødes med Mette Maja og jeg hvis det passer ind. Han er lige rejst til Danmark for at holde jul. Jeg håber da han kommer tilbage engang i januar hvor vi har planer om at rejse. ;-) Men der er jo ikke noget som er helt sikkert endnu, men vi håber rigtig meget på det lykkes!!

Ja så kom torsdagen så, og jeg havde det ikke særligt godt i maven, og gik og tænkte på hvordan jeg kunne aflyse osv. for jeg kan bare ikke finde ud af at håndtere de der akavede situationer med de kinesere. Det tror jeg aldrig helt jeg lære, men selvfølgelig er jeg blevet bedre til det ;-) Jeg fik af vide at hendes mand kunne engelsk, men jeg følte ikke rigtig det hjalp mig jeg havde bare ikke lysten. En halv time før vi skulle af sted fra børnehaven kom hende læreren som jeg syntes rigtig godt om, og fortalte at hun skulle med til middag. ÅÅhh gud jeg blev lettet!!!!! Tror også hun kunne se jeg blev rigtig glad. ;-) Nå men så skulle jeg nok klare det hele, det hjalp jo en hel del. Vi tog på et lokalt marked hvor der var store mængder af grønsager, kød, og hvad der ellers hørte til i det kinesiske køkken. Alle lærerne har ofte spurgt mig om hvorfor jeg aldrig spiser suppe. (det er jo godt for helbredet). Jeg har prøvet at forklare at vi ikke helt får de samme slags supper som der hjemme og heller ikke i så store mængder som de gør. Så jeg havde nævnt på et tidspunkt at jeg godt kunne lide kartoffelsuppe. Så det var selvfølgelig en af de ting vi skulle handle ind til. Jeg kunne simpelthen ikke forklare hvordan man laver en kartoffelsuppe, og her i Kina har de ikke engang en stavblender!! Men det blev til en suppe med porre, kartoffel stykker, og kylling i. Det smagte virkelig godt, og smagte slet ikke kinesisk. Alt det andet vi havde handlet ind og som hun havde lavet til os det smagte også rigtig godt. Hun havde også spurgt dagen før hvad jeg gerne ville have at spise, og jeg havde svaret mad som vi får i børnehaven. Og det havde hun lavet. Så det var virkelig lækkert. Inden vi fik maden skulle den jo laves, og det sørgede de to lærere for, og imens sad jeg inde i stuen og snakkede med hendes mand, om hvad jeg nu lige kunne finde på. ;-) men han var nu meget flink. Han fortalte at han havde en ven som kom hos ham et par gange om ugen og han ville komme at spise sammen med os, så håbede han vi kunne snakke lidt sammen så hans ven kunne få brugt det engelsk han havde lært. Åhh tænkte jeg det er typisk de kinesere de kommer altid med overraskelser. Men hele aften forløb rigtig fint, og de var alle rigtig søde, og jeg fik da snakket med ham vennen men jeg kunne mærke han var meget nervøs. ;-) Jeg blev kørt hjem så det var jo luksus. Da jeg kom hjem skulle jeg bare under dynen med varmedunk og det hele. Jeg havde bare siddet i 3 timer og frosset hjemme hos hende læreren. Det var ligesom at være i børnehaven. Vinduerne stod åbne, og vi sad med jakker på og spiste, og så blev der ellers bare serveret kogende vand du kunne drikke for at holde dig varm. Og det smager altså lidt underligt, så det kunne jeg altså ikke klemme ned.

Jeg fik også lige snakket med Søren og Danny i går det var nu meget rat så jeg lige kunne fortælle om min nervepirrende dag, som blev vendt til noget godt. ;-)

Håber i alle får en go weekend, og glædelig jul til jer alle! ;-)

Knus

Sidse