Lige en opsummering til det sidste blogindlæg.

Som i måske kunne læse lidt var det hele meget stressende i denne uge i børnehaven.Dagen efter hvor det virkelig havde været en hård dag for både Lily og mig psykisk, sad vi igen og snakkede om hele situationen til frokost. Hun fortalte at hun havde været ked af det da hun kom hjem, og hun følte sig som en djævel over for børnene. Hun var ked af hun skulle gå imod sine principper som Ikke, at tage hårdt i børnene, råbe,og i det hele taget bare være hård mod dem. Hun sad virkelig med tåre i øjnene da hun fortalte det. Jeg fortalte hende jeg var også helt fortvivlet og opgivende da jeg kom hjem den dag. Og at jeg også følte, at jeg gik imod mine principper medhensyn til håndtering af børnene. Ja og så har jeg jo også bare så ondt at Lily fordi der ligger et pres på hende fra den øverste leder, om at denne dans bare skal være klar på mandag. Som Lily selv sagde hvis børnene ikke kan dansen vil hun blive set på som om hun ikke kan håndtere børnene, og gennem føre det hun skal. Faktisk samme dag hvor det hele bare var så uoverskueligt, fik vi af vide at børnene skulle kunne en dans mere til på mandag. Ej der vidste jeg slet ikke hvordan jeg skulle regere. Efter vi så har set dansen, er den heldigvis rimelig nem, forstået på den måde, at børnene står på samme sted hele dansen igennem. ;-)

Jeg syntes trods omstændighederne i denne uge, at jeg har fået lidt mere mod på at skulle møde i børnehaven igen på mandag. Jeg tror grunden til det er fordi, at Lily er så åben over for mig. Hun fortæller at det er hårdt for hende, og bare generelt viser og fortæller flere følelser, og er bare mere ligesom os hjemme i Danmark. Kineserne får jo alt til at se godt ud udefra, og det tror jeg også de skal, og det er rat at Lily lukker mig ind bag den facade.

Hun fortalte at hun ikke kunne lide den måde landet blev styret på. Og inden for lærer faget har de lært så mange gode ting, men de kan ikke bruges da de skal følge regeringens faste og stramme regler. Men som hun sagde, jeg bruger alle de gode ting jeg har lært på min søn derhjemme. Hvilket jeg også syntes er godt, men han vil jo komme i klemme når han er i børnehaven da den opdragelse hun bruger i hjemmet, er så langt fra den de bruger i børnehaven. Men Lily ved det godt, hun gør sit bedste for at få det til at fungere.

Det må også være hårdt, at skulle arbejde med noget hvor man sket ikke er enig i den politik man køre over for børnene. Der hjemme skifter vi jo bare job, og i Kina hjælper det ikke at skifte til en anden børnehave, for det er jo de samme regler som gælder. Mette Maja fortalte også at, enaf hendes kinesiske kollegaer, fortalte at der er mange som ikke kan lide det kinesiske system, men der er ingen der tør sige eller gøre noget.Hun fortalte også at der er mange kinesere som ikke er lykkelige og glade. Det har vi elles ikke indtrykket af, men hun siger meget af det bare er en facade så alt ser godt ud udefra.

For at komme tilbage til børnehaven havde jeg også en lidt sjov situation i går fredag. Lily og jeg sad igen og snakkede da en af lederne underviste børnene. Hun skulle lære dem at synge nationalsangen. Lederen sad ved klaveret med ryggen til børnene (hvilket de vist gør i alle klasser) og jeg sagde til Lily at jeg ikke forstod idéen med det. Hun fortalte at klaveret jo ikke så, så godt ud bag til osv. Efter middagspausen Begyndte Lily og lederen at flytte rundt på hele klasselokalet. Der skulle være lidt mere harmoni som hun sagde. Kort efter begyndte de at rykke på klaveret og stillede det sådan så man kan se børnene imens man spiller. Imens de rykkede rundt på klaveret, stod Lily bag lederen og stod med tommelfingeren op ad og blinkede til mig med et smil på læben. Hi hi det var lidt sjovt. Lily må have fortalt det til hende lederen og hun har i hvert fald villet give det en chance nu. ;-)

Med hensyn til undervisningen har Lily spurgt efter Mette Maja´s undervisningsplan, som jeg så har givet hende. Så jeg ved at Lily gør hvad hun kan for mig. Så jeg er optimistisk nu og er sikker på der nok skal ske noget nu. ;-)

Jeg vil da også lige tilføje at børnene er faktisk er ved, at forstå de to danse og at det nok skal gå på mandag, selvom det ikke er perfekt. ;-)

Ja vi har travlt osv. men hvis der er noget kineserne altid har tid til imens de passer børn, så er det at shoppe på internettet. Imens børnene larmede og lederen gik og flyttede rundt på de sidste ting, fik jeg da lige vist 4 hjemmesider, hvor jeg kunne købe masser af tøj og andre gode ting. De er altså lidt skøre engang imellem. Det man vil have tid til får man tid til! ;-)

Det er også dejligt at Mette Maja og jeg har hinanden. For der er altså meget store kulturelle forskelle fra Danmark til Kina, så der er nogle ting der skal snakkes igennem engang imellem, specielt om børnehaven. Vi har snakket om at vi ikke kunne klare det uden hinanden. ;-)

Mette Maja og jeg var ude at spise med nogle af pigerne fra holdet igår. Vi hyggede os rigtig, og vi kan rigtig sladder og specielt om de andre "hvide" der er her i Changzhou. Man begynder ligeså stille at vide hvem de forskellige er. Man skal bare tage en tur i byen og så kender man alle de andre hvide her i byen. Vi så i går en fyr som en af pigerne fra holdet har snakket lidt med. Han var lige pludselig på date med en kineser på den samme restaurant som vi sad på. Så kan I jo forstille jer hvordan tøse snakken rigtig gik i gang, og hvor vi bagefter rigtig kan sende sladderen videre.

Så jeg vil slutte med at sige, at jeg har det godt her i Kina land, og vi hygger os rigtig meget især med MASSER af dvd film. Vi tøser er gået helt over gevind med at købe og se dvder.

Mange knus

Sidse