Profile
Blog
Photos
Videos
Lige en update fra de sidste par dage i børnehaven.
I går onsdag prøvede jeg at filme lidt af dagen, så i kan se hvordan nogle af tingene forgår i børnehaven. Det var virkelig dejligt at møde i går. Børnene blev så glade for at se mig, nu er de ligeså stille begyndt at knytte sig til mig. Jeg kan også mærke de har et andet forhold til mig end til de andre lærere, da jeg mere sætter mig hen til dem og leger, og bare ikke bruger den magt forskel som de bruger. men de kalder mig da stadig miss osv.. hihi
Jeg tog for første gang en lille lur i min pause som er fra 12.30 - 14.30. Jeg kunne ikke rigtig finde ro da airconditionen var i fuld gang, lige over mig, og jeg er så bange for at blive syg igen, så jeg ville gå ind i klassen igen. Da jeg kom ud på gangen stod min leder Amy og snakkede med hendes leder. Jeg kunne fornemme at de snakkede om mig, og rigtig nok det gjorde de. Amy´s leder er meget bekymret for mig, da hun ikke syntes jeg spiser nok. Hun går åbenbart ned og snakker med kokken hver dag for at høre hvor meget jeg har spist. Det er nemlig ham vi giver resterne til når vi er færdige med at spise. I går var også en uheldig dag lige angående maden. Jeg fik af vide at det var svinekød og at jeg ville kunne lide det i dag. Men da jeg spiste kødet smagte det altså ikke som kødet på grisen. Det viste sig så også at det var leveren fra grisen, der syntes jeg altså alligevel at der er en forskel J Men jeg bliver mæt af grønsager og ris hver dag, så der er ikke noget at bekymre sig om, heller ikke derhjemme J
Men det er åbenbart ikke godt nok. Amy´s leder fik kokken til at lave en slags tyk suppe til mig som bestod af små brune bønner og nogle hvide ris kugler, det er den bedste måde jeg lige kan forklare det på. Jeg måtte ikke spise det sammen med børnene, så jeg blev sat ind på et kontor. Jeg har aldrig smagt sådan en sød ret før. Det er som om du bare sidder og spiser kogt sukker, med noget klisteret noget i. Efter 4 skefulde kunne jeg altså ikke få mere ned, og det lignede jo at jeg ikke havde spist noget, så jeg listede ud på toilettet og smed noget ud, så det da i det mindste lignede jeg havde spist noget. Det lyder som om jeg er helt vildt kræsen, men det er jeg altså ikke. De andre fra holdet har også svært ved at spise meget af maden især kødet. Lederen også bestilt oksekød til mig, så når de mener det er noget jeg ikke kan lide, laver de oksekød til mig. Jeg er begyndt ikke at protestere mere, for de vil gøre det så godt for en, så det kan alligevel ikke hjælpe noget.
Amy´s lederen er rigtig sød, men også lidt skør. Forleden dag sad jeg inde på hendes kontor for at skrive lidt, så begyndte hun at rede sit hår og syntes åbenbart ikke at mit sad godt nok, så jeg skulle lige rede mit hår og sætte en ny hestehale. Jeg fik også en pæn kommentar om at jeg var rigtig flot i dag (torsdag) fordi jeg havde en sort kjole på. Jeg plejer jo at være klædt på til at kunne lege med børnene, men her ser de vist helst at man har noget lidt mere fint tøj på. Men jeg har altså kun mit farve strålende tøj!
I dag torsdag, fik jeg ok til, at Danny kan komme på besøge til november. Det skal nok blive rigtig godt, og underligt at jeg nu ved bedst og skal vise ham rundt, det skal nok blive sjovt med min fantastiske stedsans.
I børnehaven i dag kunne jeg se at der ligeså stille bliver sat flere konsekvenser hos børnene. De får altså nogle prik og klap engang imellem, og bliver sat i skammekrog, dog meget kort tid. Jeg vil sige at lærerne er altså rigtig rigtig søde, og meget børnevenlige, men de er bare kontante i deres udmeldinger engang imellem. Det er ikke noget der gør skade på børnene, men det er godt det ikke er sådan i Danmark. Der behøves ikke, at være magt forskel for at kunne opdrage og udvikle børnene.
I aften skal Mette Maja og jeg bare hygge hjemme og se film, det har vi set meget frem til. De har helt nye film, som stadig går i biografen derhjemme, og de koster kun 10 kr. helt ægte er de nok heller ikke.
Jeg håber i alle har det godt derhjemme, og tak for alle mails, jeg vil gøre mit bedste for at svare tilbage så hurtig jeg kan.
Varme knus herfra.
- comments