Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er der kommet skred i tingene.
Det startede med, at Wendy som er vores kontakt person her i Kina skrev en mail til os alle om generelle spørgsmål. F.eks. om vi fik undervist, og om vi havde problemer med lejligheden osv..
Jeg skrev tilbage at jeg kun havde undervist 3 gange på de 2 måneder jeg har været her. Wendy skrev hun ville kontakte børnehaven, og det er der så kommet noget ud af nu. I tirsdags, sad jeg så til møde med lederen fra børnehaven og Lily som så kunne oversætte imellem os. Jeg syntes virkelig det var dejligt jeg kunne komme til at snakke med lederen selv i stedet for det skal gå igennem så mange led, det er altså en del nemmere at snakke direkte med folk.
Vi sad og snakkede i lang tid og alt sammen gik godt. Så nu skal jeg undervise alle 5 dage om ugen. Jeg fik så også nogle opgaver til gengæld. ;-) jeg skal skaffe billeder af min familie, vores lejlighed, mor og far´s hus alt hvad der indikere Danmark og hvordan vi lever. Jeg har jo fortalt at Danny er i gang med at søge ind til politiet, fordi de selv har spurgt om hvad han lavede hjemme i Danmark. Jeg for fortryder lige nu at jeg har fortalt sandheden. For de syntes det er MEGET spændende at han er hos politiet, det har nok noget at gøre med hvordan politiet er her i Kina, de har jo magt. Jeg retter dem hele tiden at han ikke er hos politiet, men er i gang med at søge ind, og måske bliver han optaget som politimand. Men lige den sætning forstår eller vil de ikke forstå. Danny er politi mand i kineser øjne. Det har så resulteret i at jeg har sat Danny på endnu en opgave nemlig at skulle tage billeder af politiet, og alt hvad der har med politiet at gøre. Ej det er lidt synd for ham, men han skal jo alligevel på politigården i dag, så det passer da heldigvis lidt sammen. ;-) Jeg har så også forberedt Danny på at når han møder i børnehaven, kan han nok godt forvente at han muligvis får en kommentar med på vejen. ;-) politimand eller ej.
Det er lederen der har bedt mig om at skulle skaffe alle disse billeder. Så der må jo være nogle i børnehaven som har fortalt at Danny "er" politimand. ;-)
Lederen sagde også at jeg ville få en pre- school bog hvor jeg så kunne lære kinesisk. Jeg går ud fra det er en 1 klasses bog i kinesisk. Hi hi Så i morgen skal jeg have kinesisk undervisning for alvor tror jeg. Jeg håber da ikke lige frem, at jeg får lektier for. ;-)
Jeg kunne forstå på Lily at ham som har været i børnehaven før mig har sagt nej tak til at undervise. Så de har måske tage det som en selvfølgelighed at jeg heller ikke ville, selvom jeg har bedt om det. I dag fik jeg af vide, at de er trygge ved mig. Det betyder nok også lidt med hensyn til hvor mange undervisnings timer de giver mig, i hvert fald i den her børnehave. Jeg har lidt indtrykket af, at de syntes jeg er meget flittig. Både fordi jeg sidder med computeren, og gerne vil undervise. Så det er da en dejlig indstilling de har til mig, så må jeg håbe jeg kan leve op til den. ;-)
Jeg har haft min første undervisnings dag i går i den nye klasse jeg er kommet i. Jeg havde forberedt at de skulle lære alfabetet og så havde jeg en a,b,c sang vi skulle synge sammen. Det gik faktisk okay, til jeg jo ikke er en lærer. I dag har vi så leget stoledans. Børnene syntes det var sjovt, men det lignede nogle gange at lærerne syntes det var noget skørt noget. Men jeg syntes de har godt af lidt ny inspiration, så jeg fortsætter i min egen stil. ;-)
I morgen står den så på kinesisk undervisning, så det bliver spændende men det er jo fradag i morgen, så jeg ved jeg kan klare undervisningen når der står massage på programmet efter børnehaven.
Lørdag Vil Mette Maja og jeg ind til byen på et billigt marked, hvor vi vil kigge efter noget varm tøj, og prutte det ned til en go pris! Om aften skal vi til Halloween fest, hos Susanne og Thomas fra holdet. Søndag skal vi úd at spise frokost med en lærer fra Mette Maja´s børnehave. Vi er blevet inviteret ud på krabbe, de skulle være rigtig gode nu, og så er det også den lokale landkrabbe. Det går kineserne meget op i hvor det kommer fra. F. eks. Så skal vi altid huske at sige vi ikke kan lide fisk fra havet og fra søen. Jeg har stået i en situation hvor jeg sagde jeg ikke spiste fisk fra havet. Så fik jeg svaret jamen det her er fra søen så det kunne jeg godt li. Hmm. Mette Maja har sagt at vi ikke spiser krabbe og grunden til det er, at vi simpelthen mister appetitten, når der kommer hele krabber på bordet. Og det gør der her i Kina uden tvivl. ;-)
Det må i høre nærmere om hvordan vores weekend så er gået med krabbe og det hele.
I må alle have en go weekend.
Knus
Sidse
- comments