Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik turen endelig til Beijing.
Danny og jeg tog flyet som planlagt søndag eftermiddag, dog med lidt tømmermænd så vi havde lidt ondt af os selv. ;-) Da vi landede i Beijing fik vi hurtig indtrykket af, at der bor virkelig mange mennesker, og på vej til hotellet i taxa var der så lange køer og alt lignede kaos selvom det enlig gik rimelig let igennem trafikken. Hotellet vi bor på er rigtig fint. Vi har godt nok lidt problemer med varmen, den står på fuld knald på værelset, og vi har bedt tre gange om at få den slukket, og det er ikke sket endnu, så vi ved ikke helt hvad det er de ikke forstår. Der er en del koldere her i Beijing så det er fint med varmen når vi kommer hjem om aften, men når vi skal sove bliver det altså for varmt! Vi spiste på hotellets restaurant den aften vi ankom. Der var virkelig mange forskellige kinesiske retter at vælge imellem hvilket var godt så Danny kunne se et stort udbud af hvad kineserne spiser. Alt hvad vi bestilte af mad var koldt mad. Selv risene var ikke varme, det undrede os lidt men maden var da okay alligevel. Danny har også sagt at han syntes ikke han føler sig mæt på samme måde når vi har spist kinesisk. Så det er da dejligt at han kan bekræfte det, for det er jo sådan jeg har det når jeg spiser kinesisk.
Mandag stod den på silkemarked. Jeg glædede mig helt vildt til at se alt det vi kunne købe. Og hold da op der var virkelig gang i den. Alle sælgerne stod og tilbød os masser af forskellige slags ting, alt fra jakker, tasker, skræddersyet jakkesæt osv. Alt det, de sælger er selvfølgelig ikke ægte. Jeg fik da en Canada Goose jakke, og mange andre rigtig gode billige ting. Danny fik også købt en jakke, og har bestilt to skræddersyet jakkesæt. Jeg har fået meget ros for at jeg er en hård dame at handle med af sælgerne. Så derfor ved jeg også jeg får det til en go pris. ;_) Det er virkelig hårdt for mig at gå derinde. Der er så mange fede kopivarer og de ligner virkelig meget! Vi spiste frokost på en restaurant som er ejet af en dansker. Han servere smørrebrød, frikadeller, og fransk mad, og så hans eget hjemme brygget snaps. Det var rigtig hyggeligt at sidde der, for samtidig hørte vi dansk musik. Thomas Helmig og gammel dansk musik var bare nogle af sangene. Efter vi havde spist tog vi tilbage til silkemarkedet. Så ja vi brugte stort set en hel dag på silkemarkedet. ;-)
Vi havde bestilt en privat tur i bil, så vi kunne planlægge vores egen tur. Mange af de ture vi kunne vælge som busture indeholdte den forbudte by som vi faktisk næsten er nabo til her på hotellet. Så vi planlage vores egen tur til muren, sommerpaladset, og OL bygningen som blev brugt under de olympiske lege. Vi blev hentet kl. 8.00 og så gik turen ellers derudad med guide og chauffør. Når man vælger ture som kineserne skal hjælpe dig med, har de altid nogle særlige stop du skal ind at besøge. De får sikkert en hvis procentdel af salget hvis stedet sælger noget til os turister. Så ud over vores egen planlagte tur, skulle vi også omkring et sted hvor de lavede alt ud af silke og til sidst skulle vi smage på te. Det te vi har smagt smager virkelig godt, men det er virkelig også dyrt, og vi drikker slet ikke te i samme stil som kineserne, og det kan de vist ikke helt forstå. ;-) De bliver jo meget skuffet når vi siger nej tak til at købe noget, men jeg er glad for vi har lært at sige nej tak. ;-)
Vi startede med at se muren. Vi skulle transporteres i skilifte for at komme op på den del af muren vi havde valgt at se. Det var jeg virkelig ikke glad for. Jeg var så bange og den tur i skiliften var bare så lang og det gik bare op ad! Jeg havde aldrig gjort det hvis jeg vidste på forhånd at turen var så lang og stejl. Danny syntes det var fedt og nød udsigten. Da vi endelig var kommet op og jeg havde genfundet mig selv, blev vi virkelig overrasket over den flotte udsigt, over muren og bare at gå der, det var virkelig en stor oplevelse! Oven i det havde vi bare det bedste vejr den dag, koldt men solen skinnede, og vejret var forholdsvis klart den dag. Vi tog videre efter et af de besøg som guiden havde planlagt. ;-) Vi ankom til sommerpaladset. Det var virkelig flot og stort. Der var en kæmpe sø, hvor paladset så havde udsigt udover. Der var mange flotte bygninger, og "skov" som man kunne gå rundt at se. Et sted op til paladset sad der rigtig mange kinesere som spillede kort, og hyggede sig, selvom der var fyldt med turister. Det var meget sjovt at se, og det lignede de mødtes hver dag for at spille. Til sidst efter vores te besøg kom vi til Ol bygningen. Det var meget sjovt at stå der og se det i virkeligheden. Der er ikke noget af det som bliver brugt til noget i dag, det er kun udstilling ude fra. Jeg kan forstille mig der har været mange mennesker der måtte flytte, for det var virkelig et stort areal. Bare det sted du kunne gå var bredere en strøget i Århus, og du kunne ikke så hvor vejen endte nede i den anden ende, det lignede at vejen var uendelig. Efter vi havde afsluttet turen med guiden skulle vi tilbage til silkemarkedet da Danny skulle tilpasset jakkesættene. Det så virkelig godt ud, så vi tog hjem med sandwich og så skulle der bare spises og hviles så vi kunne være klar til vores næste udflugt dagen efter.
Onsdag skulle vi så se den forbudte by, tempel of heaven og lama templet. Da den forbudte by som sagt ligger rigtig tæt på hotellet gik vi der til. På vejen så vi en dame som sad og solgte masser af kål midt på fortovet, og længere henne var der en slags park hvor der var mænd som havde små fuglebure med. De hang dem op i træerne og så sad fuglene ellers inde i burene og træk frisk luft. Det lignede at det var deres kæledyr. Da vi kom til den forbudte by blev vi lidt overrasket fordi det var så stort, og man skulle beslutte sig for hvad man ville se da man ikke kan nå at se det hele på en dag. Vi valgte at gå igennem hele den forbudte by, og ikke gå til nogle af siderne. Der var igennem hele byen store arealer med flotte bygninger, vi kunne slet ikke få det med på et billede så man kunne fornemme hvordan bare en af de mange arealer var. Det skal vist opleves af en selv. Vi tog videre til tempel of heaven. Det var så dejligt vi bare lige kunne køre med metro rundt til de tre ting. Her bad de i templet for at få en god høst. Det var nogle flotte templer vi så, på billederne ser det nok meget ens ud, og det ligner det også engang imellem, men de er altså unikke hver især. ;-) Sidste stop var ved lama templet hvor der var mange forskellige templer. Alle templer hørte inden for budishme, men hvert tempel har hver sin egen gren inden for budishmen plus sin egen buddah statue. Man kan så gå i det tempel med statue man vi tilbede. Da vi kom hørte vi hurtigt at der var nogle der talte dansk. Det var en gruppe ældre mennesker som havde dansk guide på, som blev vist rundt. Vi tilsluttede os hurtigt gruppen i smug så vi kunne få lidt historie med. Guiden fortalte blandt andet at, kineserne ikke rigtig har en fast tro. (nogle har selvfølgelig) Hvis nu kineserne fik af vide at en bestemt buddah stod for noget bestemt, som de også syntes var godt, jamen så kom den buddah også op på væggen til alle de andre. Det var meget sjovt at høre men vi så mange munke eller hvad man kalder dem gå rundt i lama templet. Vi så da også en i metroen med mobil det virkede lidt mærkeligt. De to ting kan vi ikke lige forbinde med en munk, også fordi de står der i deres fine tøj og med den specielle halskæde på.
Til sidst skulle vi lige forbi silkemarkedet igen for at hente Danny´s jakkesæt, og handle resten af de ting ind vi gerne ville have. Jakkesættene var blevet rigtig flotte, så nu skal de bare bruges. Vi kunne næsten ikke gå hjem til, sidst vi havde virkelig ondt i benene og fødderne. Så vi gik helt som kineserne (mange af dem går som om de har skidt i bukserne.) Vi spiste aftensmad et lidt mere europæisk sted det var enlig okay. Vi havde ellers sat os ind på en anden restaurant først hvor der var hot pot. Men vi var ikke helt sikre på hvordan det fungerede da det var meget anderledes ting vi kunne vælge end vi lige havde regnet med. Tjenerne på restauranten kunne ikke forklare os det, så vi valgte at gå derfor fik vi altså noget mere vestlig mad!
Torsdag rejste vi hjem igen til Changzhou med masser af gode oplevelser i rygsækken ;-)
Kina hilsner fra
Danny og Sidse
- comments
Malene Ih, hvor lyder det som en god tur til Beijing - det er sjovt at se de billeder fra stedet og høre om alle de steder, som vi var for 6 år siden. Der er nok sket meget siden dengang, da der jo har været OL og sådan noget. Det lyder som om I har en dejlige tur sammen og får en masse oplevelser, så det er bare så dejligt at læse. Ha' det rigtig godt begge to. Knus