Profile
Blog
Photos
Videos
Update!
Mandag kom jeg i en ny klasse igen. Jeg skifter klasse hver 14 dag, så kan jeg nå at komme rundt til alle klasserne. Jeg syntes både det er godt og skidt at jeg flytter klasse. Jeg syntes det er fedt jeg kommer rundt til alle lærerne og børnene, for de vil så gerne møde mig alle sammen. Men mht. til min undervisning bliver det hele meget overfladisk da jeg kun har børnene i 14 dage. Hvis jeg havde de samme børn i et halvt år, kunne jeg bedre repetere, og bare lære børnene mere engelsk. Men jeg underviser og det er det vigtigste. Jeg fik lige af vide, at der går 800 børn i børnehaven. Jeg syntes slet ikke det føltes sådan, men alligevel når jeg møder ind om morgen skal jeg sige hej til RIGTIG mange børn, men 800 siger jeg dog ikke hej til. ;-) Der erikke så mange børn i den klasse jeg er kommet i nu. Da jeg i fredags skulle se den klasse jeg skulle i, hilste jeg pænt på dem og de var bare musse stille. Så jeg tænkte åhh, det her bliver svært at lære dem noget hvis de alle er så generte. Da jeg så mødte ind i mandags var det heldigvis nogle meget glade og larmende børn jeg kom ind til. De var bare så åbne, og de kunne allerede få engelske ord som børnene hurtig prøvede af på mig, for at se om jeg forstod det. Jeg underviste den i frugter og lavede legen frugtsalat. Det er altså en hitter!!!
Tirsdag eftermiddag, skulle vi besøge Camilla i hendes børnehave (fra holdet). Wendy har fået arrangeret at vi kan komme ud at besøge hinanden i børnehaverne. Det var rigtig spændende. Camilla skulle starte med at vise os en engelsk undervisning, så vi andre kunne få inspiration. Her efter så vi piger og drenge som skulle danse for os. Det var virkelig flot, de kunne bare så meget og selvfølgelig perfekt. Børnehaven er privat ejet og er international. Der går dog kun en udlændinge i børnehaven men til gengæld har de engelsk undervisning hver dag. Det kunne man god høre i Camillas undervisning, de var virkelige dygtige til engelsk. Der går 130 børn i børnehaven, og nogle børn bor der fordi deres forældre arbejder så meget, at børnene kun kommer hjem i weekenderne. Det virkede lidt som børnehjem, men det virkede også som et godt sted. Vi blev så inviteret til at skulle lave dumplings med børnehaven den 26. nov. Nu har jeg jo prøvet det før så jeg burde være god til det nu. ;-)
I morgen, torsdag kommer Danny. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg håber han når at få et indtryk af min hverdag her i Kina selvom ferien bliver lidt hektisk. Lily har inviteret Danny og jeg ud at spise sammen med hendes mand. Lily snakkede noget om vi skulle prøve hot pot, det har jeg heller ikke prøvet endnu, så det bliver spændende at prøve. Jeg er nu også meget spændt på hvordan Danny regere på det hele for det er meget anderledes, og de har helt andre vaner som er acceptabel her i Kina det tager lidt tid at vende sig til. Jeg skal hente Danny i Shanghai 17.25 når han lander, og så begynder ferien ellers ;-)
Jeg ved, at der er mange som venter på at høre om Danny er kommet ind. Og ja det er han ;-) Vi ved ikke hvornår han skal starte måske til februar kunne være et gæt. Politiet skal spare penge igen, så det betyder desværre også, at Danny skal på SU i skoleperioderne. Han kan selvfølgelig ikke betale husleje både i Århus og KBH på SU så det er lidt en svær situation vi står i. Vi kan ikke rigtig gøre så meget før vi høre fra politiet, hvilket også er lidt frustrerende. Men nu nyder vi ferien sammen og hygger os, og så må vi lade det andet vente på sig.
I må alle have en go weekend når i kommer der til, og jeg vil prøve at opdatere bloggen så godt jeg kan imens Danny og jer holder ferie ;-)
Knus
Sidse
- comments