Profile
Blog
Photos
Videos
En anderledes tirsdag ;-)
Tirsdag skulle Mette Maja og jeg for første gang undervise sammen i min børnehave som var blevet aftalt for læge siden. Dagen startede lidt anderledes. Vi stod og ventede på bussen da der kom en mand forbi som nærmest var klædt ud, og gik glad som om alt var normalt. Det var det jo enlig også (vi er jo i Kina) meen vi kunne nu ikke undgå at ligge mærke til ham, da det ikke lige er noget vi ser hver dag. I bussen gik snakken på ham manden end til vi steg ud af bussen og var gået 100 meter. Der stod så en mand midt ude på en åben grund som ellers var i gang med at tørre sig efter, han da vist lige havde lavet stort! Man kan ikke se det så godt i baggrunden på billedet, men der går altså mennesker forbi og bare kigger på at han blotter sig. Det var altså meget mærkeligt!! Det syn kunne vi ikke lige få ud af hovedet resten af dagen. ;-)
Da vi kom til børnehave og have hilst på min klasse gik Mette Maja ellers med til morgendans osv. som om hun har været i børnehaven hele tiden. Børnene var rigtig glade for hende, og I kan tro de kiggede da der igen kom en ny person med mig i børnehaven, sidst var det jo Danny.
Vores leg/undervisning gik rigtig godt. Vi legede "alle mine kyllinger" bare i en ny udgave Katten efter musen, da det er nemmere at sige på engelsk for børnene. Det gik lidt vildt for sig men det lod til at læreren syntes det var okay.
Pausen benyttede vi til at gå til massage, nu har vi jo ikke været der i tre uger ;-) Det viste sig så også at ende lidt skørt. Da vi lå der og fik massage kom der en ny dame fra personalet ind for at ville snakke med os. Hun kunne rigtig godt engelsk og det må man sige de udnyttede. Det var kun Mette Maja der blev udspurgt om alt muligt, og hun blev spurgt gentagende gange om hun og jeg ikke havde lyst til at komme til deres woman party i morgen (onsdag). Vi skulle bare betale 2000 og så ville vi få en gave og 20 x massage. Øhh nej, vi skal hjem om 2 måneder og vi har 7 gange tilbage ud af de 12 gange massage vi allerede har købt for 300… Nu var vi jo alle venner så vi kunne få det for 1000 så. Nej nej nej.. det forstod de bare ikke, og til sidst udlad Mette Maja at svare for nu ville hun gerne nyde sin massage af det kvarter der var tilbage! Da vi så var færdige med massagen kom ejeren så ind imens vi lå der og prøvede at få toppen på igen ;-) og så lå vi, og de sad imens vi så snakkede om alt muligt. Det var altså lidt en mærkelig situation og lidt akavet. Nå, vi fik lov til at gå ud at klæde om og da vi ville sige farvel skulle vi ellers bare stå model med balloner og juletræ i baggrunden til jeg ved ikke hvor mange billeder imens der stod piger på række og bare kiggede på os og tog billeder. Ja i kan se det hele i fotoalbummet. Da vi endelig var færdige blev vi da også fulgt helt ud til vejen og der blev sagt pænt farvel, og vi slap for det dyre woman party ;-)
Vi kom tilbage til børnehaven og den sidste halve time børnene have spurgte læreren om det var okay hvis vi legede legen igen. Det havde jeg enlig ikke regnet med, så det var jo bare vildt fedt, og vi sagde straks ja.Det var virkelig en god dag, og dejligt med lidt afveksling. På mandag skal jeg så hen til Mette Majas børnehave.
I dag onsdag da jeg så mødte i børnehaven kom læreren og spurgte om jeg ikke ville fortælle hende mere om hvordan vi gjorde i vores børnehaver i Danmark. Så der må jo være noget der har vækket hendes tanker, og at hun syntes det var godt det vi gjorde i går. Hun ville bl.a. gerne høre om hvordan vi fik børnene til at "tænke" selv, og hvordan de selv kunne sætte gang i ting og sager. Det er jo så fedt hun spørger ind til det, og hun nævnte at hun gerne ville prøve det af på børnene en dag. Det syntes jeg er en god idé men det skulle ikke undre mig at børnene slet ikke ville kunne finde ud af det, fordi alt altid er planlagt hvad de skal. F.eks. selve tegningen de skal male er malet så de kan se hvordan den skal se ud. Men jeg vil da meget gerne være med til et forsøg. ;-)
Mette Maja og jeg er i gang med at planlægge at tage en tur til Xián og jeg har lige spurgt om en dag fri til det. Uha det var lidt svært nu når man lige har haft fri.Men jeg håber det kan lade sig gøre for jeg vil så gerne opleve noget her i Kina nu når jeg er her. Jeg ved godt jeg allerede har oplevet en masse. ;-)
Håber i kan klare sne stormen derhjemme i morgen.
Glædelig 1. dec.
Sidse
- comments