Profile
Blog
Photos
Videos
Lille opdatering.
Der er ikke sket så meget her på det sidste. Det er bare almindelig hverdag som der hjemme, men her i Kina er den dog meget ens fra dag til dag, da der ikke rigtig er den store udfordring mere i at sidde i børnehaven længere. ;-)
Sidste uge var jeg lige med Mette Maja i fitness. Det var nu meget sjovt at prøve. Vi skulle til yoga og jazz. Yoga gik fint og som forventet, men der skal vist øves et par gange før jeg bliver ligeså smidig som kineserne. Vi glædede rigtig til jazz for at prøve det. Meen det var vist ikke lige helt jazz vi dansede. Det var mere noget moderne dans som du kan danse på diskotekerne, og samtidig skulle vi gå meget ud af at se rigtig lækre ud når vi dansede. Hun var også lidt optaget af sig selv, jeg har aldrig fået danse undervisning hvor læreren har stået med ryggen til os hele timen for at kigge på sig selv i spejlet. ;-) Men øm var jeg mange dage efter, samtidig fik jeg også lige en slem forkølelse som gjorde jeg lå hjemme hele weekenden. Trods ømhed og sygdom fik jeg alligevel startet på min opgave som vi enlig først skal skrive når vi kommer hjem fra Kina.Jeg er sikker på, at jeg ikke har tid og overskud til den opgave, da jeg nok skal en masse andre ting når jeg kommer til Danmark igen. Charlotte og jeg mødes så engang imellem for at snakke om opgave osv. det er rigtig rat så man ikke når at køre helt på vildspor hvis der er noget der er skrevet forkert.
Jeg var i Mette Majas børnehave i går hvor vi så skulle undervise hendes børnehave børn og det gik også rigtig fint så vi vil gøre det samme når vi skal undervise hos mig på tirsdag i næste uge. I går købte vi juletræ, og fik pyntet det med lys, julepynt som vi har fået tilsendt osv. Det er blevet rigtig flot, og vi er faktisk rigtig glade for det, så vi har besluttet at der er jul indtil vi tager hjem den 28. januar. ;-)
I dag er jeg så startet i en ny klasse igen. De er rigtig søde børnene og de vil mig rigtig gerne. Lærerne har jeg dog ikke så meget kontakt med da de ikke kan så meget engelsk og de er meget generte også for at sige de få ord de kan. Men det kender jeg jo godt selv. Første læreren er dog lige en tand for hård mod børnene syntes jeg. Der var en pige her fra morgen stunden hun fik skæld ud i et kvarter foran de andre børn, og man kunne se hun kæmpede med, ikke at begynde at græde. Det var så synd for hende. Jeg håber ikke det bliver sådan hele ugen.
Xián tager vi til her i weekenden hvis vi kan få billetter. Det er en lang tur på ca. 12 timer hver vej i tog. Det bliver vist min sidste store udflugt da der ikke er penge til så meget mere. ;-) Det er dyrt at se så meget i Kina på 5 måneder. Men jeg er også godt tilfreds jeg har set så meget og jeg føler ikke der er noget jeg er gået glip af.
Uhh den bedste nyhed jeg har fået i dag er, at jeg skal til Take That koncert i kbh. til juli. Det glæder jeg mig helt vildt til. Det er dejligt at der er nogle derhjemme som lige kan sørge for billetter osv. TAK Mette. ;-)
Så er vejret også blevet koldt nu. Vi har imellem 9 - 15 gader og det svinger meget. Jeg ved det ikke er ligeså koldt som derhjemme, men når man sidder i træk en hel dag som føltes det som om der minus grader nogle gange.
Til sidst vil jeg sige tak til alle jer som skriver kommentar inden på bloggen. Jeg læser det hele selvom jeg ikke svare tilbage på selv bloggen.Det varmer det hele. ;-)
Knus fra
Sidse
Ps. Billedet er fra den anden klasse jeg har været hos de sidste 3 uger. Det var her vi var på udflugt til supermarkedet.
- comments


