Profile
Blog
Photos
Videos
I Kina kan man aldrig vide hvad dagen byder på.
I mandags Blev Mette Maja ringet op af hendes vejleder, og fortalte at vi fik besøg hjemmefra den samme dag. Så wupti så bød dagen på noget andet end ventet. Vi fik af vide, at det var Ulla fra internationalt kontor fra Jydsk som ville komme på besøg. Det er hende som har hjulpet os med alle papirerne som skulle sendes til Kina osv.
Da de havde besøgt Mette Maja´s børnehave, kom Mette Maja og Ulla hen til mit sted. Vi satte os i et mødelokale hvor alt var så fint med frugt og the, og den øverste leder i børnehaven var der også. Det er så mærkeligt, for vi får først af vide den samme dag der skal ske noget, at den og den kommer, og det virker som om de hele tiden har vist det. Nå men jeg fik meget nyt af vide på det møde. Grunden til de havde valgt børnehaven med de 4 årige børn var, at jeg skulle falde til først inden jeg så skal undervise i den anden børnehave fra 1. oktober hvor børnene er mellem 5 - 7 år gamle. Jeg vil lige sige at, jeg har altså spurgt mange gange, om hvordan fremtiden ville se ud med undervisning, men der skulle åbenbart være den rigtige person før jeg kunne få det af vide.
De blev også enige om at Mette Maja og jeg skal undervise sammen en gang om ugen skiftevis i hver børnehave. Det blev vi bare så glade for, det var virkelig en go ide, så det glæder vi os rigtig til. Det er også rat at komme et andet sted hen engang imellem, og så lidt forandring i hverdagen. Så kan vi også rigtig reflektere sammen. (rigtig pædagogisk)
Efter mødet så de børnehaven, og vi fik af vide vi skulle ud at spise frokost sammen. Uha, allerede der kiggede Vi på hinanden, Åhh mad mad mad. Noget af maden var faktisk okay, men der blev ikke serveret ris eller nudler til, så vi spiste kun kød og grønsager. Vi fik også serveret kyllingen med hovedet og det hele, det skulle jo komme. Ulla var altså også lidt urolig for noget af maden. Hi hi. Men det var rigtig hyggeligt. Dejligt at der kommer en fra skolen, og ser hvordan tingene i virkeligheden er.
Jeg sagde farvel til Ulla og Mette Maja og gik tilbage mod børnehaven, sammen med Amy og hendes leder (den bekymrede). Og ja, det var hun også denne dag, så vi gik lige forbi frugthandleren og købte 2 meloner. Hun blev ved mad at sige, spis, spis. Hun sagde også at det var godt fordi der er så meget olie i maden, så vi skal da have renset ud. Jeg tror aldrig jeg har tisset så meget på en time før!!
Inden alt dette nåede jeg også at opleve børnene komme til tandlæge. Eller tandlægerne kom til børnehaven. Jeg kunne desværre ikke helt få forklaret hvad det var det gjorde ved deres tænder med den tingest der skulle sidde i deres mund i 1 minut. Men en ting er sikkert, de har rigtig dårlige tænder. Tænderne er grimme, mange har allerede rigtig mange huller, og det er tydeligt at se. Man kan håbe på når de skifter tænder, de nye tænder bliver plejet bedre. Herefter skulle de lige til en anden læge, for at få tjekket hørelsen. Børnehaven klare alle ting for forældrene. Medicinen kommer sygeplejersken med til dem der skal have hver dag, og når børnene møder ind, får de et sprøjt at noget ind i munden så de kan holde sig sunde og raske.
Tirsdag var vi blevet inviteret hjem til Mette Maja´s vejleder Ann. Det var rigtig hyggeligt og vi skulle hjælpe med at lave en slags kinesisk ret. Den film som er under videoer. Vi fik da spist lidt, men igen ingen ris eller nudler til. Det var lidt underligt for vi sad kun os, Ann, og hendes barn Dora, og hendes veninde, sammen med sin mor og spiste. Ann´s forældre stod kun ude i køkkenet for at forberede mad til os. Mette Maja og jeg blev også enige om, at de ikke opdrager deres børn i hjemmet, for sådan som de børn sad ved bordet, havde vi aldrig gået med til i Danmark. Efter maden gik vi en tur hen til en park, som var kendt for ham sten manden jeg har taget billede af. Det var virkelig en flot og meget stor park. Der var folk som dansede, dyrkede motion, hørte en slags kinesisk opera. Der er altid meget aktivitet i parkerne om aften, det er her kineserne virkelig slapper af.
Det var en rigtig hyggelig aften selvom jeg må indrømme, at vi gik lidt sultende i seng.
I dag, onsdag er der så helligedag frem til fredag for kineserne. Det kaldes China's traditional fesitival:Mid-Autumn Day. Her køber de mooncakes og deler sammen med familien, imens de kigger på månen. Vi fik mooncakes med hjem fra Ann i går så dem skal vi spise i aften, dem glæder vi os til at smage. Smagsoplevelsen og kagerne skal i nok få at se og høre om.
Vi har fri fra i dag til søndag, så Mette Maja og jeg har besluttet at tage til Shanghai for at se EXPO. Vi har hørt, at der er smørrebrød i den danske del, så det er virkelig det vi stræber efter lige nu, at få noget dansk mad!
Knus
Sidse
- comments
Onkel Lars Hej Sidse Først vil vi lige sige det er en god blok du har her, det er utroligt spændende at læse om det du foretager dig i kina. Hvis du hungre efter den danske mad så kan vi da lige bytte plads en uges tid :-) den film hvor i er på returant får mine tænder til at løbe i vand, det ser da rigtigt lækkert og spændende ud. Så kunne du jo lige komme hjem og arbejde for mig og spise rugbrød med leverpostej eller spejepølse ;-) ja og så lige arbejde de 60 timer jeg skal arbejde i næste uge !!! Når i nu kommer til expo så må i jo lige huske at fortælle dem at i kommer for at se den lille havfrue, kineserne tager jo til danmark, men her viser de hende jo kun på en storskærm som står ude i vandet hvor den lille havfrue skulle have stået :-) Freja er jo startet i 0 kl og det er hun rigtig glad for. Vi cykler i skole de dage det kan lade sig gøre, det er hun efterhånden også blevet god til. Hun er også nem at ligge i seng om aftenen, for hun glæder sig meget til dagen efter, når hun skal i skole igen. Vi havde også en rigtig hyggelig fødselsdag her i Galten med familien. Vi glæder os til at høre mere fra dig og dit job i Kina. Hvis der er noget du godt kunne bruge så skal du endelig sige til. Mvh onkel lars og resten af familien.