Vi er vendt tilbage til Danmark og skriver derfor hjemmefra, hvad vi lavede og oplevede de sidste 10 dage i Bolivia.

Fredag den 19. tog vi om aftenen ud for at spise 'trancapecho' for første gang. Det vil sige hele Silpancho-retten inde i et brød. Da vi havde spist, ville vi på Trotamundos, men selvfølgelig var Jorge ikke klar. Han manglede at tage hjem for at hente sin telefon. Vi vædede med ham, og lovede vi ville betale den første øl, hvis han kunne hente sin telefon på mindre end to minutter, hvilket underligt nok lykkedes for ham.

Vi tog på Trutamundos, hvor vi tilbragte nogle timer. Bagefter tog vi på La Tirana for at danse. Omkring kl. 4 valgte Sofie og Gabo at lave en Victor. Kort efter at Jorge og Kristina opdagede, at de var væk, skulle Jorge hjem. Kristinas nøgle og mobil lå i Gabos bil, og derfor tog hun på La Pimienta, fordi hun vidste at Fifty befandt sig der. Hun mødte ham, men da hun kom tilbage fra toilettet dansede han med en anden sexy lady. Derfor valgte hun at tage hjem, da hun håbede, at Gabo og Sofie hang ud foran huset (i virkeligheden var de på lovehostel). Da hun fandt ud af, at de ikke var der, ringede hun på nogle gange, men ingen kom ud for at lukke op. Hun besluttede sig for at se om hun kunne komme ind i huset via altanen og kravlede derfor op over lågen, op over muren og derefter hen over deres meget tynde plastictag. Hun nåede dog kun halvvejs inden hun faldt igennem taget med et brag, landede på bilen og trillede ned på jorden. Hun kunne høre, at folk kom løbende ud og besluttede sig derfor for at kravle ind under bilen, for at gemme sig på den anden side - så ville de nok ikke opdage, at det var hende, som var faldet gennem taget.

Richard kiggede desværre ind under bilen og lyste med en lommelygte. På den måde opdagede han Kristina. Han kom og hjalp hende op, Bibi fik hende ind i huset hvorefter Kristina løb ind i seng.

Lørdag morgen kom Sofie hjem kl. 9 og blev meget overrasket over at se Kristina ligge i sengen. Bibi kom oprevet ind på værelset og fortalte Sofie et eller andet. Det eneste hun forstod var, at Kristina var faldet ned fra et eller andet og havde slået sin arm. Sofie fandt dette så hylende morsomt, at hun straks måtte ringe og fortælle det til Jorge. Bagefter gik hun i seng og vågnede først kl. 16, da Kristina stod op. Kristina var først virkelig vred og fortalte hvad der var sket om natten. Heldigvis gik der ikke mange minutter før vi begyndte at grine af historien. I løbet af dagen fik Kristina sagt undskyld til Bibi og måtte svare på masser af spørgsmål fra børnene i stil med: "Hvorfor faldt du gennem taget?" "Hvorfor er hullet så stort?" og "Man må altså ikke gå på taget!".

Om aftenen var vi inviteret over på Zubelzas bar. Her ventede vi på drengene en times tid. Vi var virkelig trætte, og musikken var høj, så da Jorge kom smuttede vi udenfor. Jorge havde medbragt Sølvfisken og Sølvfiskens tre kedelige venner. Vi tog på Trotamundos hvor vi spillede drikkespillet "The ring of fire" - Sølvfiskens kedelige venner drak juice. De var virkelig kedelige og to af dem kyssede med masser af lyd og tunge, hvilket var virkelig klamt.

Lidt senere kom Gabo, og de kedelige venner gik. Gabo snakkede med sin virkelig fulde og irriterende veninde, som senere kom hen til os. Hun var forfærdelig, var flere gange ved at hælde øl ud over os, snakkede i virkelig høje toner og insisterede på nærmest at sidde på skødet af Kristina. Hendes ligeså pisse irriterende ven blev ved med at sige "do you speak Germany?" og "nein, nein, nein, nein". Rockfyrene var der og vi fik snakket lidt med Felix og Benjamin. Gabo var virkelig fuld, selvom han ikke havde drukket noget.

Søndag den 21. var vi ude at sejle med Victor og Jorge på en sø, som ligger en times kørsel fra Cochabamba. Vi sang drengene fra Angora - sange hele vejen i bilen og Jorge kørte igennem en masse vand, der kom vand igennem bunden af bilen. Da vi kom tilbage til Cochabamba tog vi på Chicken's Kingdom med Jorge, hvor vi snakkede om Esther. Senere sluttede Victor sig igen til os, og vi drak the i Jorges køkken, indtil vi tog tidligt hjem, fordi vi alle var meget trætte.

Mandag den 22. var vi på Novecento. Gabo var mega sur, fordi han havde haft en dårlig dag på arbejdet. Vi andre spillede spil på Gabos computer.

Onsdag den 24. brugte vi dagen på La Cancha med Gabo som guide. Vi fik købt de sidste souvenirs og gaver. Om aftenen skulle vi holde afskedsfest på den restaurant, som ikke er Tunari. 25 personer havde lovet at komme, men kun 7 dukkede op - bolivian style. Vi var: Ricardo, Enzo, Israel, Sølvfisken, Jorge, Gabo og Nohelia.

Vi havde en hyggelig middag, hvor vi bl.a. fik gaver af Nohelia. De fleste af gæsterne tog hjem, Israel, Enzo, Gabo og os tog i Cine Center, hvor vi hang ud i arkaden og spillede danse spil, hvorefter vi tog i biografen.

Torsdag den 25. mødtes vi ved Chicken's Kingdom med Israel hvor vi spiste aftensmad. Vi tog igen i Cine Center for at vente på Jorge. Vi sagde farvel til Israel, samlede Jorge op og tog op i bjergene. Vi lavede bål mens drengene satte teltet op, derefter drak vi en paceña black og dog derefter hul på vores vino fino. Det første stykke tid sang vi bare en masse sange, hvorefter vi gik over til at lege sandhed eller konsekvens. Sølvfisken blev mere og mere fuld og der kom en masse skumle sandheder på bordet. Resten af natten dansede vi rundt om bålet som indianere, og hen på morgenen gik vi i seng efter en fed fest. Jorge vækkede os kl. 10 - han havde været vågen siden kl. 8, og var irriterende frisk. Derefter kastede Victor op, han lignede en kravlende sommerfuglelarve i en sin blå sovepose. Jorge synes, det var så ulækkert, at han også selv blev nødt til at kaste op. Siden har vi gjort meget nar af Victor. Jorge fik os vækket og slæbte os med op til vandfaldene, så vi kunne rappelle, selvom vi alle var meget trætte. Her tilbragte vi et par timer indtil vi tog tilbage til byen og havde tømmermænd. Vi blev sat af i Cine Center, hvor vi spiste en masse mad og derefter gik hjem i seng.

Om aftenen tog vi på Oasis med Gabo, hvor vi bl.a. mødte Ariel. Vi mødte også en meget akavet mand, som gerne ville score Kristina. Han snakkede meget til Sofie og Gabo og spurgte bl.a. om vi elskede hinanden, fordi det var tydeligt. For at slippe af med ham bildte vi ham ind, at Israel var Kristinas meget jaloux kæreste, som gerne ville slås, hvis hun snakkede med andre mænd. Det virkede åbenbart.

Senere tog vi kort på La Tirana. Kristina tog afsted for at mødes med Israel, og Gabo og Sofie tog på lovehostel.

Kristina gik tur med Israel, og ingen ville rigtigt tage initiativet. Men de endte til sidst også på et lovehostel.

Lørdag den 27. fik vi købt vores flybilletter. Vi var på vej ud for at få frokost, da Gabo ringede for at arrangere picnic. Vi besluttede os for at medbringe pizza og ved et uheld fik vi fat i en "jumbo" som var ganske stor. Vi hang ud i parken, spiste en masse pizza, havde en vandkrig og spillede bold. Ud over det så vi Espiderrman, som faldt over en pæl.

Om aftenen var vi på Chickens's Kingdom med Jorge. Bagefter skulle vi købe cigaretter, og Kristina stjal en oplukker udenfor butikken.

Lidt senere mødtes vi med Victor på Trotamundos, og endnu senere fik vi selskab af Gabo.

Senere på La Tirana mødte vi desværre Angelica, som gjorde det til aftenens mission at gøre Sofie jaloux ved at tage Gabo på røven. Vi brugte hele aftenen på at kæmpe om Gabo. Heldigvis vandt vi, og hun tog ikke med videre til La Pimienta, hvilket Victor heller ikke gjorde.

På La Pimienta var alt som i gamle dage, og vi dansede en masse. Da de skulle til at lukke, gik det op for os alle, at dette var vores sidste party nat sammen. Vi endte med at stå tæt sammen i en cirkel og vugge til musikken, og begyndte alle at græde.

Søndag morgen skulle vi ud at sejle med Gabo, Jorge, Sølvfisken og Sergio, og bagefter var vi ude at rappelle. Sergio lænede sig ud over kanten og tabte sin telefon ud af lommen. Overraskende nok overlevede den faldet på 20 meter. Om aftenen spiste vi aftensmad på Don Julio og snakkede med vores maver. Vi slap af med Victor, købte cheesecake og tog hjem til Jorge for at lægge en snedig plan.

Planen gik ud på, at vi ikke ønskede at have Victor med i lufthavnen onsdag morgen, og vi skulle beslutte os for hvordan løgnen skulle udformes.

Mandag den 29. tog vi Gabo og Victor med på Casa Blanca, hvor vi bl.a. fik fortalt Victor at "ingen skulle med os i lufthavnen". Sofie måtte søge tilflugt på toilettet, fordi hun griner, når hun lyver. Gabo fik virkelig ondt i maven pga. Spaghetti CasaBlanca, og Kristina havde også ondt i maven pga. sin orm.

Lidt senere kørte vi Victor hjem, han inviterede Sofie og Gabo på the, mens Kristina tog afsted for at møde Enzo. Kristina og Enzo gik en lang tur i byen og drak øl på Plaza Colon, og Enzo fik skrevet i Kristinas Slam.
om aftenen tog Gabo og Sofie på lovehostel.

Tirsdag den 30. mødtes vi med Gabo, Victor og Jorge hjemme hos os, da vi skulle holde brunch. Vi havde købt ind for 200 bs, hvilket er ret meget. Vi lavede: toasts, farmors æg, scrambled eggs, bacon, pølser, brownies, vindruer og durazno en lata.

Da vi havde spist, gik vi ned i Teleferico parken for at lege, her var vi et par timer.

Vi brugte hele eftermiddagen - flere timer, på at pakke hele vores værelse ned. Vi endte op med to meget fyldte rygsække og en hel masse skraldeposer.

Omkring kl. 17 sagde vi farvel til familien, og fik overraskende nok et knus af Richard! Vi smuttede ned til Gabo på universitetet og ventede på Jorge indtil kl. 21.30, hvorefter vi tog ud for at spise aftensmad på Chicken's Kingdom en sidste gang. Vi var os, Gabo, Jorge, Victor og Israel.

Kl. 24 var vi færdige med at spise og kørte Victor hjem som den første. Vi fik krammet ham en masse, og gav ham et vennearmbånd og tshirt, som han først måtte pakke ud senere. Vi havde hver fået en lædertaske af ham.

Næste stop var Israels hus, og efter at have krammet ham en masse kørte vi hjem til Jorge, hvor vi ville tilbringe natten. Først måtte vi dog på jagt efter Jugo del Valle og Paceña black.

Vi tilbragte hele natten i Jorges hus med at drikke juice og skrive i vores Slam.

Natten var god og meget følelsesladet. Vi græd alle meget, hvilket var virkelig hårdt, men også virkelig nødvendigt.

Som afskedsgave fik vi af Gabo en masse origami dyr, hvert sit armbånd og en lille leprechaun (irsk nisse), som vi lovede at få til at danse en masse.

Af Jorge fik Kristina et armbånd, som Jorge havde haft på til en masse koncerter. Sofie fik en lille nøglering med en missekat i. Vi fik begge to sten, som Jorge selv havde samlet op på vores fantastiske tur til Torotoro.

Kl. kvart over 5 kørte vi afsted til lufthavnen, hvor vi skulle vente halvanden time. Det var virkelig hårdt at sige farvel, og den sidste time er umulig at beskrive med ord. Kristina og Jorge prøvede at holde humøret højt og fik tiden til at gå med at skrive på hinandens sko og tshirt. Sofie og Gabo græd. Til sidst var vi nødt til at sige farvel for alvor og gå ud til flyet. Da vi havde fået tjekket vores tasker gik vi udenfor, drengene stod oppe på balkonen og vinkede til os.

Turen til Danmark var virkelig hård, men det hjalp da vi fik sovet og spist lidt mad. Vores forældre hentede os i København og kørte os hjem.

Rejsen til Bolivia har været det bedste halve år i vores liv. Vi har mødt de mest fantastiske mennesker og oplevet så meget, at det ikke kan forklares med ord. Vi er begge dybt taknemmelige for denne chance, og vi vil aldrig glemme alt hvad vi har set og alle de mennesker vi har mødt.