Profile
Blog
Photos
Videos
I gaar, den 6., havde vi vores foerste dag paa boernehjemmet og dermed vores foerste tur alene i mircoen. Turen derhen gik fint og uden problemer. Vi blev taget godt imod af alle boernene, som kalder os tía (tante). Vi har faaet tildelt hvert vores "casita", som er de smaa huse, boernene bor i.
Vi brugte dagen paa at laere navne, lave lektier, passe paa vores kamera, som boernene laante og male lidt paa legepladsen.
Vi var foerst hjemme kl. 18 og tog kort efter ud at spise med de andre frivillige. Vi var paa en meget fin restaurant, men kom kun af med ca. 55 kr. hver alt i alt. Vi afsluttede aftenen paa baren Oasis.
Da vi kom hjem fra baren, gik det fint med at forcere den første doer. Problemet opstod, da vi skulle ind ad nummer to doer, som ville give os adgang til vores vaerelse. Noeglen virkede overhovedet ikke, og doeren var laast! Derfor maatte Kristina, paa trods af moerket, kravle op over gelaenderet paa den udendoers stige, og tvinge sig adgang til huset. Heldigvis lykkedes missionen uden andre ofre end nogle smadrede planter.
I dag har vi haft fri fra arbejde, fordi vi skulle holde en slags "foer-carneval" med de andre frivillige og medarbejdere fra P.A. Der var live musik, en masse dans og en vild vandkrig.
Vi har besluttet, at lave en slags opsumering over de sjove, underlige, anderledes og farlige ting i Boliva so far.
- Det VIGTIGSTE punkt: Fredy!
Fredy er vores kontaktperson i Bolivia, det indebaerer, at han passer paa os 24 timer i doegnet, hjaelper os med ting og sager, viser os rundt og finder os i bjergene og andre steder, hvis vi skulle blive vaek. Vi kan roligt sige, at Fredy er den nye, og lidt aeldre udgave af Tracy (indviede vil forstaa betydningen af dette).
Fredy er en soed og kaerlig gut, som elsker at laere nye ord paa engelsk, men ikke rigtigt orker at hoere forklaringen.
Han kommer af og til med udbrug som Kriiiistin! eller Sofiiii! men der kommer sjaeldent mere end det.
Hvis Fredy ikke kan finde paa noget at sige, eller ikke forstaar hvad vi sporger ham om, begynder han altid at tale om toiletter der lugter eller ikke virker.
Som sagt er Fredy ikke ligefrem en oern til engelsk. I dag brugte vi omkring fem minutter paa at fortaelle ham om en episode, vi ikke havde vaeret helt tilfredse med. Fredy lader som om, han lytter godt efter. Da vi endelig er faerdige med at tale, udbryder han: "So everything is good, yes?", giver os thumbs up og gaar.
Fredy er desuden helt vild med at kysse os paa kinden, naar vi moedes - mere vild end de andre bolivianere. Det er lidt kompliceret med Fredy, fordi han er lidt entusiastisk og meget dejlig, saa i dag kunne Sofie naesten ikke naere sig for at dreje hovedet, da de skulle kysse farvel, desvaerre blev det ikke til mere end et kys paa siden af munden.
- Den farlige trafik
I Bolivia koere folk baade i hoejre og venstre side og ogsaa midt paa vejen, uanset hvilken retning man koerer i. Dog tror vi nok, at nogle af deres veje er ensrettede.
De har ingen hoejrevigepligt, hajtaender eller ret mange lyskryds (ej heller for fodgaengere), saa naar de kommer til et kryds, bliver de noedt til at dytte for at advare andre billister. Det er derfor ogsaa meget farligt, naar man skal krydse en vej.
Naar man skal stige ind i en bus eller taxa, stopper den op midt paa vejen. Afhaengig af hvor langsom man er, kan der blive skabt en koe paa omkring 10 biler bag transportmidlet.
- Franz
Franz er en form for familieoverhoved i vores casa. Det lidt specielle ved Franz er, at han ligner Sweeny Todd. Han har nogle smaa humoersvingninger, er lidt moerk om oejnene og ligner i det hele taget Sweeny Todd paa en underlig maade (specielt hans mund er ret karakteristisk). Franz bor bl.a. sammen med sine tre soestre, hvoraf de to er gift. I et svagt og flygtigt oejeblik fik vi ondt af Franz, fordi han maa se sine soeste og deres maend hver eneste dag, naar han selv er blevet fraroevet muligheden for at vaere sammen med sin elskede - indtil det gik op for os, at han slet ikke er Sweeny Todd i virkeligheden.
Franz er som en af de faa rimeligt god til engelsk, men foretraekker alligevel at henvende sig til os paa spansk, saa der opstaar tit situationer hvor begge parter stirrer paa hinanden uden at svare, indtil vi bryder ud i grin og Franz udbryder "Whaaaat" paa sin karakteristiske Franz maade.
Et andet problem er, at vi er meget i tvivl om, hvordan man udtaler Franz´ navn. Mulighederne er: Frrranz (spansk), FrAnz (engelsk) eller bare Frans paa dansk.
Franz er en dejlig mand, og vi glaeder os til at laere mere spansk, saa vi bedre kan kommunikere.
- Fraekke maend
I Bolivia er det et saersyn at vaere lys i huden. Desvaerre er det mest den lidt aeldre generation, som synes at finde det saerligt tiltraekkende. Indtil videre har vi oplevet at blive floejtet, piftet og dyttet efter. Vi har oplevet biler med skumle maend, som koere langsomt forbi os - en af dem lavede en form for scoreblik ved at rette paa sin kasket, en anden lavede et uhyggeligt smil og thumbs up.
- Busserne
Her i Bolivia koerer man meget med Micros, som er smaa farverige busser. Busserne har en fast rute, men man kan komme paa overalt, hvis bare man raekker armen frem. Naar man skal af, skal man gaa op forrest i bussen og sige hvor man skal af. F.eks. har vi laert "a la esquina" (hjoernet) og "A la pasarela" (broen).
- Alle dyrene
Endnu en ting vi elsker ved Franz er, at han har masser af katte, omkring syv faktisk. En ting vi ikke saa godt kan lidt ved Franz er, at han ikke har gjort dem tamme, dog har vi laert Franz at sige misser.
Hos Franz er der ogsaa en stor og fin papegoeje som hedder George, men den kan ikke andet end at spise og larme.
Derudover har byen masser af hjemloese hunde, samt masser af ulaekre hoens paa boernehjemmet.
I weekenden skal vi til Oruro til carneval, saa vi skriver foerst i naeste uge.
Nu skal vi tisse igen. Farvel.
- comments