Profile
Blog
Photos
Videos
Det er efterhaanden en maaned siden, vi har lavet en opdatering om vores eventyr I Bolivia. Her er sket en masse og vi vil fortaelle om de vigtigste ting, vi har lavet.
Fra omkring den 11. april til omkring den 25.
Cochabamba har masser af dejlige barer og et fantastisk natteliv, problemet er bare, at de altid lukker meget tidligt I hverdagene. Vi havde festet et par timer med drengene og oenskede ikke at festen skulle slutte. Vi koerte forgaeves rundt for at finde en aaben bar, og endte med at fortsaette festen i Gabos bil og koere op i bjergene. Her dansede vi vildt rundt paa en eng (stiftede bl.a. bekendtskab med mayonesa-sangen), drak oel og hoerte hoej musik. Sofie valgte at falde og slaa hul i hovedet, fordi vi dansede en dum dans, men det opdagede vi foerst dagen efter.
Paa dette tidspunkt ledte vi efter et arbejde og blev kontaktet af en skummel bekendt ved navn Fernando / El Nano. Han sagde, at han maaske kunne hjalpe os og vi moedte ham en aften paa Oasis. Det viste sig, at hans "ven" maaske havde noget frivilligt arbejde, men han havde ikke talt med vennen i to aar, og vidste ikke rigtigt hvad arbejdet gik ud paa, men det var vist noget med boern . . .
I stedet for at faa et arbejde drak vi os vireklig fulde paa Fernandos regning. Vi fik oeje paa nogle andre gringos, som saa ud til at kede sig. Vi fik hurtigt inviteret dem over til vores bor og med paa en gang oel og catcho. Senere kom Gabo og Jorge og det udviklede sig til en dejlig fest.
I weekenden skulle drengene arbejde som guider paa en rappellingtur til Parque Tunari. Vi moedtes med deltagerne loerdag formiddag paa universitetet og koerte afsted. Vi havde lagt maerke til en meget tyk pige, og vi vidste, at vi skulle gaa mange kilometer i bjergene. Nogle fra gruppen tog den stejle vej op, men vi blev sammen med Gabo, som var noedt til at foelges med den tykke pige - og det gik virkelig, virkelig langsomt. Endelig naade vi frem til det vandfald, hvor vi skulle rappelle. Da vi havde rappellet koerte og gik vi ned fra bjerget og tog paa Chicken Kingdom - Jorges yndlings fastfoodsted. Her forsoegte drengene at laere os at spise som bolivianere - dvs. spise al koed og brusk fra knoglerne.
Vi hentede vores ting i Jorges hus samt masser af "vino fino" og koerte op paa bjerget igen for at campere. Her slog drengene teltet op mens vi lavede et baal og ristede poelser paa en pind.
Om aftenen sad vi rundt om baalet og drak en masse vino fino og aftenen blev mere og mere festlig, bl.a. legede vi sandhed eller konsekvens. Kristina var vaeldigt fuld og faldt i soevn i teltet.
Naeste morgen blev vi vaekket af altid friske Jorge og tog paa en lille vandretur op til vandfaldet. Her fik vi hurtigt startet en vild vandkrig. Om eftermiddagen pakkede vi sammen og tog tilbage til byen for at spise mere Chicken Kingdom.
Den 25. april fik vi Gabo til at ringe til vores nye udlejer for at spoerge, om vi kunne flytte ind den efterfoelgende dag. Vi fik at vide, at de havde lejet vores vaerlse til en anden. Det var virkelig et problem, da vi havde sagt til Franz, at vi ville vaere ude den efterfoelgende dag, og det var ikke muligt at blive boende i huset, da nogle nye skulle flytte ind. For foerste gang i meget lang tid, var Franz virkelig soed og ville gerne hjaelpe os. Han ringede til sin bror og fik arrangeret, at vi kunne bo hos hans familie.
Den 26. afleverede vi vores ting hos Jorge og tog bussen til La Paz. Vi ankom loerdag morgen og tog direkte videre til Copacabana, som ligger i Lake Titicaca. Her moedte vi israeleren Eyal, som overtalte os til at tage direkte til Isla del Sol sammen med ham. Vi spiste laekker trucha og knap saa laekker maracuya is og tog afsted til oen. To timer senere ankom vi til den nordlige del af oen og fandt et sted at bo. Vi gik ud for at se paa ruiner og gik en tur i bjergene. Vi kom tilbage spiste aftensmad og snakkede med en britisk familie med to boern, som rejste rundt i Sydamerika. Sofie gik i seng og Kristina og israeleren snakkede paa tagterassen.
Naeste morgen spiste vi laekre sandwiches til morgenmad. Vi afleverede vores rygsaekke paa en baad og gik i gang med gaaturen mod sydsiden af oen. Der var 8 km. og vi gik 4-5 timer. Det var vaeldig smukt og haardt. Da vi ankom til byen saa vi ungdommens kilde, hvorfra vi drak vand. Bagefter spiste vi frokost og oplevede for foerste gang Eyals evne til at prutte om prisen, hvilket gjorde os lidt flove. Dog sparede vi 20 bs. paa vores pizza.
Bagefter tog vi med baaden, hvor vores tasker var, tilbage til Copacabana. Her fandt vi et hostel og tog ud for at sejle paa Titicaca i solnedgangen. Om aftenen spiste vi paa en mexicansk restaurant og moedte en virkelig soed tjener. Eyal forsvandt, saa vi kunne ikke komme ind paa vaerelset. I stedet gik vi paa bar og spillede skak. Vi tog hjem og gik i bad.
Naeste morgen spiste vi morgenmad paa en knap saa hyggelig restaurant. Damen som arbejdede der var virkelig vred og saa ud som om, hun hadede sit liv. Maden var desvaerre heller ikke fantastisk.
Bagefter gik vi to kilometer for at besoege en anden lille landsby, som bl.a. havde et museum - som desvaerre var lukket.
Resten af dagen gik med at kigge i butikker, laese boeger paa stranden og koebe gaver til drengene. Om eftermiddagen gik vi igen ned paa den mexicanske restaurant for at spise, og blev saa grebet af det, at vi bestilte to portioner mad hver. Senere spiste vi kage derinde og snakkede med den soede tjener.
Da klokken blev 18.30 skulle vi med bussen i mod La Paz. Eyal tog afsted mod Puno i Peru.
Tirsdag den 29. om morgenen ankom vi til Cochabamba efter en lang bustur. Vi havde ikke fortalt drengene, at vi ville komme hjem saa tidligt. Jorge havde ringet til os, mens vi var i bussen, og vi maatte lyve for ham og sige, at vi sad paa hotellet og savnede ham.
Vi ankom til Jorges hus os ringede paa. Resten af dagen vaeltede vi os i gensynsglaede, selvom vi kun havde vaeret afsted i faa dage.
Senere overraskede vi Gabo udenfor universitetet og gik ud for at spise frokost efter at have haft en vild vandkrig i en park. Resten af dagen tilbragte vi i Jorges hus, da vi ikke laengere havde noget sted at bo.
Drengene skulle arbejde om aftenen, saa vi tog alene ud at spise paa Casa Blanca, hvor vi fik laekker mad og spillede skak. Pludselig faar vi oeje paa en fyr ved navn Pablo, som vi tidligere var stoedt paa paa universitetet. Han var sammen med sin tyske ven, og vi aftalte at moedes med dem i byen senere.
Vi hentede drengene efter arbejde og fortalte, at vi havde inviteret Pablo. Det viste sig, at Jorge og Pablo hader hinanden og vi maatte ringe og aflyse.
Vi skulle koere drengenes chef hjem - han er en fantastisk mand; endnu mindre end gabo, men meget bredere end han er hoej pga. sin meget store brystkasse. Vi endte med at drikke tequila i en park sammen med chefen, og det var egentlig lidt kedeligt.
Chefen tog hjem og vi tog videre til "weed-baren", hvor vi fik et par oel. Senere tog vi ind ved siden af weed-baren, hvor vi drak os vaeldigt fulde i Bock og legede sandhed eller konsekvens.
Senere tog vi selvfoelgelig paa La Pimienta, som var aaben fordi den foelgende dag var en helligdag. Minderne er lidt sloerede, men vi moedte i hvert fald Fifty, som havde medbragt en blinkende, lysende plastickop. Vi moedte ogsaa Ariel, som var meget venlig overfor Sofie, som ikke anede hvem han var.
Da det blev sent paa natten, havde vi et problem; vi havde ikke noget hus at tage hjem til. Vi havde regnet med at sove hos Jorge, men han var taget hjem. Kristina tog derfor med Ariel hjem for at holde en sleepover. Sofie var alene tilbage med Gabo, og de blev noedt til at tage hen paa det lovehostel, som Kristina havde overnattet paa nogle uger forinden.
Kristina vaagnede pludseligt op i Ariels seng og var meget forvirret. Hun ville meget gerne have at vide, hvad klokken var (da vi skulle naa flyet til Santa Cruz!) men fik ikke noget svar. Derfor rejste hun sig op, og loeb ind ad den foerste doer hun saa. Her opdagede hun, at det var en anden persons vaerelse, og Ariel kom og guidede hende ud. Kristina loeb ud paa gaden og naaede 30 meter vaek, inden hun opdagede, at Ariel ikke var bag hende som forventet. Hun fandt en taxa og guidede ham hjem til Jorge. Her maatte hun ringe paa, da hun hverken havde telefon eller penge. Jorge kom ud og maatte betale taxaen, som kostede 30 bs. for en tur paa 10 minutter! (Hvilket er MEGET dyrt). Kristina snakkede med Jorge, som fik ringet efter Sofie.
Sofie vaagner op paa et snusket lovehostel, med plastic paa madrassen, ved siden af Gabo. Klokken er mange og Kristina har ringet efter hende. Det tager noget tid at staa op, men det lykkes til sidst. Paa vejen hjem i bilen maatte Sofie og Gabo opfinde en daekhistorie, saa Jorge ikke skulle finde ud af, hvor de havde tilbragt natten. Forklaringen loed; vi havde intet sted at sove, saa vi koerte op i bjergene. Vi var meget langt vaek, og derfor er vi foerst hjemme nu.
Paa vej til lufthavnen ved middagstid var vi stadigvaek lidt fulde, og sang "I got a hangover WOOOHOOH!" paa vejen ind. Efter mange kys og kram checkede vi ind og steg ombord paa flyet.
I Santa Cruz var vi ved at doe af varme. Paa de fire dage vi var der, naaede vi kun at se en stor park med soer, sommerfugle og andre dyr, zoologisk have og en film i biografen (hvor vi aad en liter yougurt is).
Hver eneste dag spiste vi paa Picolo, som havde en meget soed og genert tjener.
Paa vores hostel moedte vi en meget underlig dame. Hun fortalte os bl.a. at hostellet var et faengsel, og at hun var fanget der pga. en sammensvaergelse. Vi moedte ogsaa fem meget soede israelere.
Soendag den 4. ankom vi til Cochabamba. Vi fik noget tid til at gaa med at bade paa banegaarden, og derefter begyndte vi at flytte ind i det nye hus, hvilket Jorge senere kom og hjalp os med.
Om aftenen var vi ude at spise "pizzaña - a FUSION between pizza and pasta". Bagefter drak vi oel paa baren overfor Tabledance, hvor mandedamen arbejder.
I dag, den 10., har vi naesten boet i det nye hus i en uge. Familien er fantastisk soed, vi spiser frokost med dem hver dag, og de er meget interesserede i os. Dog har de et meget uhyggeligt barn, som af og til gaar ind paa vores vaerelse, ligner The Grudge og larmer helt afsindigt meget.
Over and out.
- comments