Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 24. tog Kristina tidligt paa arbejde. Hun skulle moedes med Christina for at forberede Thijs´ foedselsdag.De pyntede op med en masse balloner, og der var kage, slik og dans. Nogle af boernene havfe forberedt nogle danse og sketches for ham.
Da Sofie moedte paa universitetet, fik hun at vide, at hun fra i dag skulle arbejde sammen med en laerer. Indtil videre har dette bestaaet i at sidde bagest i klassevaerelset og observere to uhyggelige kvinder som underviser.
Om aftenen tog Kristina paa Oasis med Enzo. Her drak de ferskenjuice uden sukker og spiste pomfritter. Bagefter bestilte Enzo to glas vand, som de drak med sugeroer.
Sofie blev hentet af Jorge, Gabo og Soelvfisken. Det var egentlig tanken at tage hjem til Jorge for at se film, men de tog ud at spise i stedet. Sofie havde spist hjemmefra, men aad alligevel det meste af drengenes mad. Bagefter tog de paa Novecentos for at spise desserter - cheesecake og tiramisu. Her sluttede Kristina sig til dem, da aftenen med Enzo var slut.
Da vi kom hjem, kunne vi ikke finde ud af at aabne doeren indtil den del af huset, hvor vi bor. Det var meget moerkt, men vi var noedt til at klatre over gelaenderet til trappen, for at komme ind og aabne doeren.
Tirsdag den 25. tog Sofie foerst paa arbejde. Paa vejen ud af doeren moedte hun Hollaenderen, som vi laenge gerne har villet tale med. Hun loeb tilbage til vaerelset for at hente Kristina, men han var forsvundet, da vi kom ned. Sofie var gaaet paa arbejde, men Kristina skulle hente sine penge inde i huset. Hun gik ind for at spoerge, om nogen kunne laane hende nogle moenter, og pludselig stod Hollaenderen der. Kristina fik inviteret ham med paa Oasis om aftenen. Denne dag fik vi begge meget tidligt fri fra arbejde. Vi var ude at shoppe og spise is, og besoegte derefter Gabo paa arbejdet.
Om aftenen tog vi paa Oasis med Gabo, Jorge, Christina, Hollaenderen og Enzo. Soelvfisken kom ogsaa, men forsvandt efter et kvarter. Vores ven Ronald, ejeren af Oasis, var der selvfoelgelig ogsaa. Vi spillede Cacho og drak oel. Det var en hyggelig aften. Da vi skulle hjem, kyssede Ronald Sofie paa munden, men vi tror maaske, det var et uheld.
Endnu engang kunne vi ikke komme ind i huset, og maatte kravle over gelaenderet.
Onsdag den 26. havde Sofie fri. Vi var meget traette da vi vaagnede - vi skulle hentes af Gabo og Jorge kl. 12.30 for at tage ud i naturen. Efter en lang koeretur ud ad byen, fandt vi et sted hvor vi spiste oerred - det var lidt ulaekkert, fordi den stadigvaek havde sit hoved. Jorge aad dens ojne og vi fodrede en hund med rester. Derefter gik vi en lang og hyggelig tur ved en soe og skrev vores intialer i en kaktus.
Dagen foer var det Elisas foedselsdag, og hun havde inviteret os ud at spise paa Casa Blanca. Bagefter skulle Kristina hjem til Gustavo, og jagtede derefter en flaske vin meget laenge, men alle butikkerne havde lukket. Kristina tog en taxa, og fandt paa vejen en aaben butik som havde vin. Kristina og Gustavo saa film, og Gustavo gad ikke drikke vin alligevel, fordi han skulle have lavet et hul i sin tand.
Sofie blev hentet af Jorge og fik langt og laenge lov til at komme med ham hjem - men ikke med ind paa hans vaerelse, fordi der var rodet. De drak the, og fik lidt senere selskab af Gabo som var meget glad fordi han havde vundet en fodboldkamp.
Torsdag den 27. var Sofie meget syg. Vi skulle med ud at koebe ind til vores weekendtur til Torotoro. Fordi det er paaske er torsdag en halv fridag og man har helt fri fredag. Naar det er paaske i Bolivia maa man ikke spise koed og drikke alkohol - vi er ikke helt sikre paa reglerne, men det lyder som om, de mener det alvorligt. Torsdag er det en tradition at besoege 12 kirker, fordi Jesus faldt 12 gange med sit kors.
Om eftermiddagen tog vi ud til markedet, La Cancha, for at koebe ind med Gabo - bl.a. et kilo poelser. Om aftenen virkede det som om, der virkelig var fest i byen. Der var virkelig mange mennesker og alle madboderne havde aabent. Vi tog ud for at spise milanesa og pique. Vi blev hentet af Gabo omkring kl. 22.30, hvorefter vi tog en taxa til universitetet hvorfra bussen gik. Vi frygtede at komme for sent, da bussen egentlig skulle vaere koert kl. 22, men vi kom foerst afsted omkring kl. 24. Bolivian time. Turen var arrangeret for en masse elever fra Linguistic paa universitetet, hvor Sofie arbejder og hvor Gabo og Jorge laeser.
Man kunne vaelge imellem sovebussen og partybussen - vi kom med partybussen og havde en vild fest bagest i bussen, hvor vi drak rom og singani og sang mega hoejt. Jorge blev virkelig fuld, og senere meget vred paa en brasiliener (Maxo). Senere faldt vi i soevn. Da vi vaagnede var vi ankommet, og Jorge var mere frisk end nogensinde.
Vi fandt en mark, hvor vi slog teltet op. Egentlig var det kun for en halv time, da vi skulle vaere ved bussen igen kl. 7. Jorge og Gabo insisterede paa at vi ikke skulle gaa derhen, da det var kl. 7 bolivian time, og bussen ikke ville afgaa foer kl. 9. Vi vaagnede kl. 9.30 og opdagede, at den var vaek. Vi pakkede alle tingene sammen og besluttede os for at gaa hen til det sted, hvor bussen koerte til - der var cirka seks km. i bjergene. Det var haardt og varmt, men ogsaa sjovt og rart. Vi moedte en hund som vi doebte Fredy og som fulgte os hele vejen, fordi vi fodrede ham med poelser. Vi kom hen til bussen og fandt ud af at den snart ville koere videre, saa vi naaede ikke at se grotterne. Vi koerte med bussen hen til nogle bjerge og klipper, hvor vi kunne se Bolivias udgave af Grand Canyon. Gaaturen gennem naturen var fascinerende og smuk, men meget lang. Det var hoejt oppe og det var meget koldt. Vi spiste poelser hele vejen, selvom de ikke havde vaeret i koeleskabet - vi havde trods alt koebt et kilo. Vi var glade da vi ankom til det sted, hvor vi havde efterladt bussen. Vi opdagede dog hurtigt, at bussen var koert fra os pga. regnvejret og at vi blev noedt til at gaa. Halvdelen af gruppen kom med en bil, som aldrig kom tilbage efter os andre. Gaaturen var efter sigende paa 20 km. Efter at have gaaet et par timer - halvdelen af tiden i moerke med lommelygter som eneste lys, fandt vi bussen. Vi koerte omkring en time, og kan naesten ikke holde ud at taenke paa, hvor laenge det ville have taget til fods. Sofie sov og de tre andre spiste poelser og slog Sofie i ansigtet med dem.
Vi havde daarlig samvittighed, fordi vi havde efterladt Fredy ved grotterne, men han var gaaet hjem igen og fandt os hurtigt. Vi spiste kylling til aftensmad, og havde en lang samtale om bolivianeres evne til at sutte knogler rene for koed. F.eks. saa vi Gabo tage en hel kyllingevinge ind i munden og bagefter hive én knogle ud af munden. (Det er ikke engang loegn.) Bagefter slog vi teltet op, satte os ved baalet med de andre og hoerte paa guitarspil. Gabo, Jorge og Sofie gik ret hurtigt i seng. Kristina blev siddende og snakkede med Coca-drengen og senere med Maxo.
Naeste morgen vaagnede Kristina med vildt meget kvalme og kastede op i en pose. Jorge var igen virkelig irriterende frisk, og kunne slet ikke forstaa at Kristina var syg. Hun fik det hurtigt bedre og vi naaede at moedes med de andre for at gaa ud til et stort vandfald. Vi gik et par timer igennem en masse natur, hvor vi bl.a. kravlede paa sten, hoppede over aaer og saa dinosaurspor. Vandfaldet var nede i et stort hul i mellem klipperne. Da vi ankom hertil var Kristina meget syg igen, men vi fik alligevel badet og slappet af i solen (hvilket resultede i at Sofie er mere solskoldet end nogensinde). Mens vi slappede af, kravlede drengene rundt. De kommer tilbage og fortaeller, at Jorge er faldet ned fra en klippe. Gudskelov landede han mere eller mindre paa roeven og undgik at slaa hovedet, men han havde virkelig svaert ved at gaa bagefter. Vi begyndte opstigningen paa klipperne igen. Det var virkelig haardt, specielt for Kristina og Jorge. Kristina fik det bedre da vi kom op paa toppen og det gik ligeud. Vi gik tilbage til byen og var der omkring kl. 16. Vi moedte Jorges veninde som bor i Torotoro, som inviterede os paa aftensmad og cola. De stillede spoergsmaal paa spansk, men vi gik i panik fordi alle stirrede paa os. Bagefter gik nogle af os i bad. Der var baal og guitarspil og vi faldt i soevn. Kristina vaagnede op og havde det skidt og gik hen i skovkanten for at kaste op - hun var meget bange for den tyr som stirrede paa hende. Kristina skulle finde noeglen til vaerelset, hvor vores ting var opbevaret, og tog Jorge med sig. De moedte Maxo som gerne ville hjaelpe. De fandt ikke noeglen, men Jorge ville gerne laane hende sin tandboerste. Jorge forsvandt og Kristina snakkede med Maxo resten af aftenen.
I mellemtiden vaagnede Gabo og Sofie kolde og forvirrede op, og gik ud for at finde de andre. De endte med at slaa lejr paa et gulv i naerheden af det vaerelse, hvor vi havde vores ting.
Kristina kunne ikke finde Sofie, men det lykkedes langt om laenge, og vi kom sammen ned til bussen som skulle tage os tilbage til Cochabamba, vi koerte afsted lidt over midnat. Denne gang var der ingen fest i bussen, men Gabo fandt poelser i sin taske. Vi ankom til Cocha omkring kl. seks om morgenen og var traette, vrede og solskoldede.
I dag, soendag den 31. har Kristina vaeret syg, og vi sov helt til omkring kl. 16. Derefter spiste vi pizza paa Elis, og skriver nu blog. Nu skal vi hjem.
- comments