Profile
Blog
Photos
Videos
Den 7. Moedte vi for foerste gang Sophie som bor i vores hus. Dagen kaldes "comadres", vi har ikke helt forstaaet, hvad det gaar ud paa, men man skal i hvert fald feste. Vi besluttede at tage med Sophie og Alena. Franz er en god vaertsfar og ville derfor foelge os hen til festen - han drikker ikke selv og ville gaa hjem igen med det samme. Af uforklarlige aarsager koebte han alligevel en stor flaske vodka paa vejen. Det viste sig at det var en ret privat fest med Alenas arbejde. I starten var det lidt pinligt, fordi vi ikke kendte nogen, men Franz var saa flink at mixe drinks til os, saa det blev hurtigt sjovere. Franz blev desuden til festen hele aftenen, og vi saa ham drikke masser af drinks, som i foelge ham selv udelukkende bestod af sprite.
Den 8. Om aftenen tog vi bussen til Oruro sammen med Antonio, som ogsaa bor hos Franz, og hans to venner, Alena, som bor hos Franz, og Carmen (vores spansklaerer). Vi var fremme kl. 4 om natten og moedte Eva, som ogsaa bor hos Franz, og hendes veninde som bor i La Paz. Vi gik i seng og vaagnede naeste morgen kl. 10. Da vi var klar, tog vi afsted til karnevalet, hvor vi brugte det meste af dagen paa at se paraden. Til aftensmad fik vi kylling fra den snuskede restaurant paa hjoernet (hvorfra Sofie havde spist frokost tidligere paa dagen). Om aftenen var vi tilbage for at se mere karneval. Vi ville have vaeret paa diskotek, men der var fuldt da vi kom derhen. Til Sofie og Kristinas glaede tog vi hjem - vi var meget vrede og traette.
Dagen efter kom vi foerst afsted igen kl. 13. Vi saa paraden til kl. 20, hvorefter vi tog ud at spise. Vi skulle have smagt lama, men der var lukket. Derfor fik vi kylling fra den snuskede restaurant paa hjoernet. Senere tog vi hen paa diskoteket, og var de foerste og eneste derinde den foerste halve time. Vores forventninger var meget lave, da vi var vrede og traette, men som regel ender lave forventninger med at blive overgaaet, og denne aften var ingen undtagelse.
Aftenen i korte traek; ankom til diskoteket og var alene paa dansegulvet. Bestilte drinks og drak dem. Dansede. Der kom flere gaester. Forsoegte at laere hele dansegulvet gangnamstyle. Herefter moedte vi Ham med Tungen, som stak sin tunge langt ud af munden naar han talte. Dansede. Saa Ham med Kroellerne. Moedte 49-aarig bolivianer som boed Kristina op til dans - mente ikke dette var et problem, da hun lignede en paa 25. Fandt ud af, at den 49-aarige bolivianer havde finsk kone og at han havde set tv fra Danmark. Koebte ny drink - daarlig Strawberry Margarita som smagte af tomat og Mango Tango som smagte af sprit. Moedte Bruno og co. Som dansede "fraekt" op ad Kristinas ryg uden at hun opdagede det. Flygtede ud paa toilettet - gad ikke smage deres whisky. Moedte Alena, som ogsaa var paa flugt. Sofie raabte "tú tener bonita!". Dansede. Saa Ham med kroellerne. Moedte Oscar i baren og blev inviteret ned til hans bord. Fandt ud af at det var tre amerikanere med boliviansk baggrund. Gik udenfor. HAY GRINGAS! Kom indenfor. Dansede. Forsoegte at laere bolivansk dans af lille mand. Saa Ham med Kroellerne. Sofie dansede med Ham med Kroellerne. Hentede 2 x Strawberry Daiquiri. Drak 2 x Strawberry Daiquiri med amerikanerene. Moedte Aron, som ogsaa bor hos Franz. Flygtede for at undgaa dans med amerikanere. Dansede alene. Moedte Jack Sparrow aka. Halleluja samt John-Phillip, som var ifoert identiske skjorter og som forsoegte at bilde os ind, at de var boesser. Moedte meget fuld og meget kaerlig Antonio. Mens Sofie dansede med Jack Sparrow belaerte John-Phillip Kristina om de bedste hovedstader i Europa (London og Berlin). Dansede kort i akavet firkant med amerikanerne. Ventede paa Carmen. 30-aarig bolivianer insisterede paa at danse med Kristina til trods for adskillige afslag. Kristina stak af for at finde Carmen. I mellemtiden blev Sofie sulten. Gik ud for at finde mad. Flinke bolivianere mente ikke, at vi skulle gaa alene. Fik underlig sandwich med salat, tomat og underlig, meget roed poelse (fik katastrofale konsekvenser dagen efter!). Gik tilbage. Sagde farvel til bolivianere. Tog hjem kl. 4.30. Grinede. Var traette efter en god aften. Sov.
Mandag morgen ved 6-7-tiden vaagner Kristina ved vedvarende, uforklarlig larm. Hun forstaar ikke, at ingen gjorde noget, og var sikker paa, at larmen stammede fra familiens anlaeg. Kristina kravlede derhen i sin sovepose og trykkede paa alle knapperne. Da der ikke sker noget, vil hun hive stikket ud, men kommer i sin iver efter at sove til at hive to ledninger ud, som ikke burde kunne hives ud. Larmen stoppede ikke. Det viste sig, at det var franskmaendenes vaekkeur. Kristina slukkede det og proevede at vaekke de gryntende franskmaend, som skulle tidligt hjem. Nogle andre overtog vaekningen, og Kristina sov videre. Om morgenen viste det sig, at Antonio havde vaeret for fuld til at tage med hjem, og vi manglede nu en plads i bussen. Det viste sig at vaere ligemeget, da der ingen busser koerte, pga. regn og mudder i bjergene. Nu er vi paa internetcafé og venter paa at komme hjem i morgen tidlig. Nu skal vi gaa, for vi skal spise lama.
- comments