Profile
Blog
Photos
Videos
Det er laenge siden, vi sidst har skrevet, saa vi laver en opdatering for den forgangne uge.
Tirsdag var planen, at vi skulle rejse hjem fra Oruro tidligt om morgenen. Carmen forsikrede os, at vi havde billetter til bussen, hvilket viste sig at vaere loegn. Ved busstationen holdt der omkring ti busser mod La Paz og efter lang ventetid en enkelt til Cochabamba. Folk skubbede og masede for at komme ind I bussen, heldigvis lykkedes det os alle at faa en plads. Resten af dagen var vi traette, og onsdag var vi paa arbejde.
Torsdag havde Sofie et moede med soede Fredy og fik samme eftermiddag lov at skifte til et andet arbejde som engelsklaerer paa et universitet i Cochabamba, hvor hun startede samme eftermiddag. Kristina var syg og blev hjemme fra arbejde.
Om aftenen skulle vi ud at spise med de andre fra Projects Abroad for at sige farvel til Arley og Elien, som skulle rejse hjem I weekenden. Vi skulle moedes paa restauranten La Muella, som efter sigende skulle vaere ret god. Vi fandt ud af, at deres pizzaovn var i stykker. Paa La Muella kommer de fleste for at spise pizza, og restauranten loeb derfor hurtigt toer for pasta, saa det var ikke os alle sammen, som fik mad den aften.
Vi tog tidligt hjem for at paabegynde forberedelserne til Kristinas foedselsdag. Vi fandt en aaben kiosk og koebte singani (en speciel type vodka som primaert findes I Bolivia), rom, oel og sodavand. Det viste sig at vaere meget tungt, men heldigvis var de fem paa arbejde I kiosken, saa vi kunne blive hjulpet hjem.
Fredag morgen skulle vi op kl. 8, da det var Kristinas foedselsdag. Vi koebte ind, saa vi kunne lave lagkage til frokost. Det viste sig at vaere lidt af en udfordring at skaffe lagkagebunde i Bolivia. Heldigvis fandt vi en tysk jule-frugtkage som vi kunne skaere op I lag, senere fandt vi en helt almindelig og friskbagt sandkage. Endvidere koebte vi mango og jordbaer til kagen. Det blev et hit - vi pyntede den med 20 lys, som Kristina naesten kunne puste ud I foerste forsoeg. I Bolivia er det en tradition, at nogen holder kagen op foran foedselsdagsbarnet, som saa skal tage en bid af hele kagen. Miriam holdt kagen og klaskede den op I Kristinas ansigt, da hun skulle bide af den.
Vi skulle skynde os paa arbejde efter frokost - vi var alle lidt sent paa den.
Kristinas casita-mor havde bedt hende om et koebe myggespray til sovevaerelserne, men det var umuligt at faa fat i. Heldigvis var hun ikke paa arbejde, saa der blev ikke behov for at forklare det paa spansk. Kristina brugte det meste af dagen paa at tale med Thijs og blive udspurgt af to piger om Mathias.
Sofie brugte dagen paa universitetet sammen med en anden frivillig (Anne - pensioneret laerer fra Canada). Hun fik ogsaa at vide af kontaktpersonen paa Universitetet Manuel, at hun skal have sine egne tre klasser fra mandag eftermiddag.
Da vi begge var kommet hjem fra arbejde begyndte vi at forberede Kristinas foedselsdagsfest. Vi var kommet til at bede baade Carmen og Franz om at bestille tre pizzaer, saa vi frygtede, at der ville dukke seks pizzaer op, og vi kunne ikke finde Franz nogen steder. Heldigvis var der ingen problemer. Vi fik stress, da gaesterne var inviteret til 19.15, og vi kom hjem fra arbejde kl. 18. Vi naaede det hele, og mange af gaesterne kom foers kl. 20. Vi havde lavet "Chuflay" - en fantastisk boliviansk drink bestaaende af singani, sprite og lime (Franz laerte os at lave den), samt mangosmoothie med jordbaervodka.
Af Sofie fik Kristina en dejlig misser-sweater, og en misser-hat af Sofies mor. Joanna kom med en kage, Eva gav hende en flaske vin, og mange af de andre have ogsaa taget mere alkohol med. Carmen kom hen til Kristina sammen med Sebastián (Patys soen) og sagde, at han gerne ville sige noget til hende. Han var soed og genert og kiggede ned i jorden, hvorefter han gav hende en perlealskaede som han og Valentina havde lavet og sagde tillykke med foedselsdagen. Derefter fik hun baaede oereringe af Carmen og af Paty og hendes familie.
Resten af aftenen hjemme hos Franz forloeb perfekt med masser af pizza, chuflay, hyggelig snak og dejlige mennesker.
Omkring kl. 23 tog vi i byen. Foerst tog vi paa en kedelig bar og gik derefter amok paa danseguvet paa diskoteket Hooligans. Det er et dejligt sted, da det har en overdaekket tagterasse, saa man kan danse uden at svede og uden diskoteklys.
Vi fik hurtigt smag for drinken White Russian og fik danset en masse gangnamstyle sammen med alle de andre piger.
Vi moedte en engelsktalende bolivianer i en blaa sweater som var ret vild med Julie fra Norge. Da Julie var taget hjem spurgte han efter hende og ville ikke tro paa, at hun var taget hjem, men endte med at beslutte sig for, at Kristina var god nok som andenprioritet. Da Kristina ikke kunne slippe af med ham, endte det med, at Eva bildte ham ind, at Kristina er lesbisk.
Vi er begge to i gang med vaenne os til det der kropskontakt. Bolivianere er meget direkte og meget taet paa. Sofie havde foelgende "samtale" med en meget lav bolivianer: "Hvad hedder du?", "Hvor kommer du fra?", "Vil du med hjem til mig?". Da hun sagde nej, kastede han sig over Julie i stedet.
Vi moedte 30-aarige Gustavo, som gerne ville have Kristinas adresse, som hun "desvaerre" ikke kunne huske.
Hen paa aftenen stod vi alle sammen og dansede, da en meget entusiastisk danser (Franco) kom hen til os og masede sig ind i midten af vores gruppe. Han dansede totalt i sin egen verden, med spiritfingers op og ned ad sin krop og lukkede oejne, mens han vuggede fra side til side - rent faktisk kunne han godt baere at vaere saa underlig paa grund af hans stil og selvtillid. For at opretholde illusionen om, at Kristina skulle vaere laesbisk var vi noedt til at bootyshake op ad hinanden, hvilket han aabenbart synes var meget flot. Det er virkelig svaert at forklare, at han rent faktisk ikke var ulaekker og naergaande, men virkelig sjov. Han brugte aftenen paa at spinde som en mis, kalde baade sig selv og Sofie for naughty girl, drikke fernet branca og danse med Sofie hele aftenen. Da vi skulle hjem fik Sofie at vide omkring 20 gange, at hun var "f***ing sexy", mens Eva var ved at braekke sig af grin og Kristina ingenting opdagede. Vi tog en taxa og var hjemme kl. 4. Kristina (og vi andre) havde en super fed foedselsdagfest.
Loerdag morgen vaklede vi blege og udmattede ned til frokost kl. 13. Vi brugte hele dagen paa at gaa rundt i byen for at lede efter Cochabambas karneval, men det var hegnet af. Til gengaeld spiste vi en dejlig pizza, saa det kom ud paa et.
Om aftenen var vi meget traette, men amerikanerne som vi moedte i Oruro ville gerne have os med i byen, og vi endte med at sige ja. Vi moedte dem paa La Reculeta (en plads i byen med en masse barer). Vi startede paa en bar, hvor vi drak white russians og andre drinks. Det var ikke akavet som frygtet, og de var virkelig soede at tale med.
Dernaest gik vi ind paa et salsa-dansested. Det viste sig, at amerikanerne var dygtige til baade salsa og andet boliviansk dans, saa de forsoegte at laere os det, hvilket var lidt pinligt. Sofie dansede med Andy (som ligner McLovin fra Superbad helt vildt, men som sjovt nok blev paenere og paenere, jo mere det gik op for Sofie, at han var vildt god til at danse) og Kristina med Oscar, som hele tiden ville snurre hende rundt, uanset hvor svimmel Kristina var. Vi blev der et par timer, og rykkede derefter videre til Hooligans, hvor der var ret tomt, men vi dansede selvfoelgelig alligevel og fik drinks. Sofie dansede meget med Andy, men foelte sig lidt splittet, da Franco dukkede op pa diskoteket. Kristina snakkede med Franco og fik at vide, at han kun var lidt jaloux. Andy var forsat den soedeste af dem, indtil han proevede at kysse Sofie, som pludselig foelte sig som deltager i dating in the dark, og fik en ubehagelig aabenbaring og dansede derfor ogsaa med Franco.
Vi tog hen til et andet og meget fyldt diskotek omkring kl. 2.30. Vi var lidt sammen med amerikanerne her, indtil de forsvandt. Andy begyndte at klistre lidt og vaere en lille smule irriterende, fordi han hele tiden skulle holde om Sofie. Til gengaeld var Franco stadigvaek virkelig underholdende. Han har en evne til at foelge efter en paa en meget diskret maade. Han dukker altid op ved siden af eller foran en, aldrig bagved. Man faar slet ikke fornaemmelsen af at han foelger efter, og pludselig staar han der bare igen, naar man gaar forbi. Det gode ved Franco er, at han paa ingen maade klisterer, og man behoever ikke blive holdt oeje med hele tiden. Ud over det danser han altid virkelig morsomt.
Kristina stod i baren og fik oejnkontakt med en person i en roed sweater. Det skete et par gange i loebet af aftenen, som om han var der hele tiden. Han begyndte at tale til hende, da hun var forladt, fordi Sofie dansede. Paa trods af store sprogbarrierer lykkedes det dem at foere en slags samtale - Kristina lod vist som om hun forstod lidt mere, end hvad tilfaeldet var. De dansede lidt, til trods for at hun maatte traede et skridt tilbage en gang imellem.
Han fulgte efter Kristina hele aftenen og inviterede hende ud at spise (og ringede rent faktisk soendag morgen!).
Vi tog hjem kl. 6 om morgenen. Uden for diskoteket skulle Sofie have en burger, og sjovt nok stod Franco pludselig foran os et par meter vaek. Vi gik hjem i seng efter en god aften.
- comments