Profile
Blog
Photos
Videos
Soendag den 17. tilbragte vi dagen paa internetcafé. Om aftenen inviterede vi Oscar, Gio og Andy med paa Oasis. Her startede vi aftenen med at drikke strawberry margarita og ryge vandpibe. Selvfoelgelig fik vi ogsaa rusos blancos. Det var heldigvis super hyggeligt at se drengene igen. Aftenen udviklede sig hurtigt til en festlig en af slagsen. Byen var lidt tom, da det var soendag, men vi endte alligevel paa et halvtomt diskotek ved La Recoleta. La Recoleta er en slags gaagade midt i byen med en masser barer, diskoteker og restauranter. Paa diskoteket var vi alle en smule traette, men Sofie og Kristina forsoegte alligevel at faa fyret op under festen ved at danse vildt. I starten var det lidt svaert at faa drengene med, da de foretraekker salsa og cumbia. Cumbia er en typisk boliviansk dans. I starten forstod vi det ikke helt, da det virkede som om, man skulle staa stille og heile op i luften. Det viste sig dog at vaere en lidt lettere version af salsa med armene oppe i luften. Kristina brugte omkring ti minutter paa at forklare bartenderen, at hun gerne ville have en soed drink. Til sidst var hun noedt til at bestille vodka med sprite, da han ingenting fattede. Vi tog hjem fra byen omkring kl. 3.30.
Tirsdag den 19. hoerte vi, at Isabel skulle holde afskedsmiddag om aftenen. Vi dukkede op, selvom vi ikke havde hoert invitationen fra hende. Vi er stadigvaek usikre paa, om vi egentlig var inviterede, men blev dog taget paent imod. Vi spiste middag paa Casa de Campo med Isabel, Robin, Johannes, Christina og Julie. Endvidere var der en tysker, vi ikke kendte (men som muligvis har stjaalet nogle af vores penge!) samt to bolivianere, som var virkelig soede. Den ene lignede John Travolta, og kunne ikke vaere stille i mere end et sekund, og den anden naegtede at tale engelsk, selvom han tydeligvis forstod alt, hvad vi sagde.
Paa restauranten spiste vi oerred. Paa en eller anden maade, havde vi faaet overbevist os selv om, at man ikke kan faa fisk i Bolivia pga. mangel paa hav. Den soede men haanlige John Travolta fik forklaret os sandheden om dambrug.
Senere gik vi videre til Oasis og fik rusos blancos, som var meget laekre.
Onsdag den 20. var Kristina og Mathias´ treaarsdag. Om aftenen tog vi paa Casa de Campo. Fik fisk + helstegt and med kartoffelmos. Tog videre paa karaokeebar. Fik meget skidt ruso blanco. Bartenderen shakede dem i 10 minutter med strakte arme. Moedte fuld, ulaekker mand, som gerne ville foraere os alle brugte drinks. Tog tidligt hjem.
Torsdag den 21. var vi paa arbejde om eftermiddagen. Naar Kristina ankommer til boernehjemmet, bliver hun lukket ind af en vred dame. Hun gaar hen til sit casita og snakker lidt med boernene og prover at faa dem til at lave lektier, hvilket de naesten aldrig gider. Lidt senere kommer de andre frivillige - de har altid problemer med trufierne, som altid er overfyldte. Kristina snakker lidt med andre frivillige og leger med boernene paa legepladsen. Kristina foeler sig ikke specielt nyttig paa boernehjemmet, men boernene har nok mere brug for en, end man lige tror.
Paa Sofies arbejde snakker hun altid med Manu, naar hun moeder. Han er studerende, og har et fritidsjob paa universitetet. Sofie har tre klasser til engelsk hver dag. I den foerste er der tre piger, der aabner sig mere og mere som dagene gaar, og faktisk har vist sig at vaere virkeligt sjove. Den anden klasse har virkelig mange elever, bl.a. tre noerder, som er vaeldigt flinke, desvaerre er det som regel lidt af en kamp at faa startet en samtale med dem, til trods for at de taler glimrende engelsk. Den sidste klasse bestaar af Sofies yndlingselev med vennepotentiale; Enrique, samt to piger og en meget gammel mand. Den sidste klasse er som regel den sjoveste. Somme tider deltager Manus afloeser, Gabo, i denne klasse. Han ligner Brat Pitt, som han ser ud i Fightclub og er ret morsom.
Om aftenen var vi inviteret ud at spise af amerikanerne (de var alle med; Andy, Gio, Oscar, Miguel og Harsha) paa en restaurant kaldet Dumbo. Da vi ankom, synes vi, at det lignede en boernerestaurant, men maden var virkelig god (specielt kagen!). Vi fik omelet, Cesar salat og chokoladekage. Da vi havde spist, tog vi et fancy og dyrt sted med livemusik. Her moedte vi en af Gios venner, som gav os whisky med red bull. Bagefter tog vi paa La Pimienta. Det var lidt tomt da vi kom derind, og vi troede at det var gay-night (vi tror det stadivaek, selvom de paastod noget andet i baren!). Allerede her begyndte vi, af en aarsag vi ikke husker, at kalde Gio for gay. Sofie havde taget godt for sig af whiskyen paa den anden bar og fik ogsaa hurtigt fingre i en drink med vodka. Hun startede aftenen med at stjaele en smoeg ud af haanden paa en af de soede boesser, og Kristina maatte undskylde paa hendes vegne. Vi stod alle i en rundkreds og dansede med vores drinks i haanden. Sofie gik rundt paa indersiden af rundskredsen, og smagte en taar af alle de drinks, hun kom forbi. Vi dansede en masse med amerikanerne. Oscar viste sig at vaere vildt god til at twiste, det virkede som om, hans hoved var paa hoejde med vores knae. Sofie var lidt skidt. Paa vej ud paa toilettet moedte vi Enzo/Renzo - en boliviansk fyr, vi naermest altid formaar at moede i byen, selv i Oruro. Sofie havde det fortsat lidt skidt, og Kristina tog hende med udenfor, Andy kom hende ogsaa til undsaetning med masser af nus. Vi blev naesten smidt ud, fordi Sofie faldt i soevn. Vi gik ud for at finde noget mad, som den gavmilde Oscar gerne ville betale. Miguel var vis og fortalte en masse om sit medicinstudie, og vi andre gjorde lidt mere nar af Gio (liste kommer senere!). Senere dansede vi lidt mere og tog ved 5-6 tiden hjem til Miguel, da Andy var blevet lidt skidt.
Oscar, Harsha og os blev sat af et forkert sted. Vi brugte hele gaaturen hjem til Miguel paa at snakke om det bind Andy af ukendte aarsager gik rundt med i lommen (i virkeligheden var det toiletpapir).
Hjemme hos Miguel fortsatte gaysnakken, mens vi fik fodmassage af drengene. Andy gik paa hovedet i seng. Miguel og Kristina sang bandeord og fraekke ord paa tamilsk (Harsha kommer fra Sri Lanka) "Puuutaah, putaputaputa, puuutaaah! Pata weseghe putah". Sofie puttede mellem Miguel og Oscar. Miguel stod op, og han og Harsha var meget underholdende. Gio var ikke helt med. Vi grinede af billederne af Miguel som barn, han har heldigvis masser af selvironi.
Sofie vaagnede kl. 8 - spansk om 1,5 time. Eva ringede fordi familien var bekymrede, vi havde glemt at give besked om, at vi ikke sov derhjemme. Vi meldte afbud til spansk med daarlig samvittighed. Vi tog en taxa, satte Andy af, og gik ud for at koebe morgenmad. Derefter gik vi hjem og undskyldte mange gange til familien, som heldigvis ikke var vrede. Pjaekkede fra arbejde, fordi vi var saa traette. Vi sov kun lidt, da vi skulle til Villa Tunari om aftenen.
Gay-jokes om Gio
Os: Can you tell us five reasons, that you`re not gay?
Gio: Five reasons are too much, man!
Os: "I´m at a gay-party, so I´m not gay!" "I got lost man, so I´m not gay!"
Kl. 18.15 samme aften tog vi en taxa til busstationen for at moedes med de andre piger, som skulle med paa tur (Marjorie, Ragnhild, Laura, Julie og Elisa). Pludselig ser Sofie Harsha ud af oejenkrogen, raaber stop og vi springer ud af bilen. Et oejeblik var vi i tvivl om, om det virkelig var ham, men vi fik oeje paa de andre drenge. Gios faetter koerte os hen til busstationen og kl. 19.30 var vi paa vej. Busturen skulle tage fire timer, men vejene var lukkede, saa vi var strandet derinde i 16 timer. Heldigvis holdt vi stille, saa der var mulighed for at komme ud og gaa engang imellem. Det vaerste var, at der var en baby som skreg samtlige 16 timer.
Loerdag den 23. ankom vi tidligt om morgenen. Det var meget varmt. Vi spiste morgenmad og fandt vores hostel. Om eftermiddagen tog vi ud for at riverrafte, og moedte et par fyre fra Chile. Det var mega sjovt, floden var ikke saerligt vild og vi fik lov at springe i vandet. Om eftermiddagen og aftenen hyggede vi med kortspil og oel. Selvom vi var vildt traette, tog vi paa diskotek med Julie. Ude paa det store dansegulv stod en raekke af par, som dansede overfor hinanden. Kristina og Sofie gjorde nar af dem, og skiftedes til at vaere manden. Senere udfylde vi hele dansegulvet selv med vilde moves. Vi gik over paa et mindre diskotek, som var alt for proppet. Vi forlod det hurtigt, men fik foerst samlet os en stime af disciple, som fulgte os til det andet diskotek. Kristina dansede med en entusiastisk og haabefuld bolivianer, Sofie dansede med en ligesaa entusiastisk bolivianer, som paa et tidspunkt bed hende "sexet" i skulderen. Da var var paa vej hjem, moedte vi fyrene fra Chile. De var lidt for underlige, saa vi ville gerne hjem, hvilket gjorde Julie vred.
Soendag den 24. stod vi tidligt op og spiste morgenmad. Vi tog ud til La Jungla, som er en park med store gynger og svaevebaner. Vi startede med en lille gynge, og endte med en som var 12 meter hoej. Det virkede meget farligt, og vi var taet paa at falde ned fra platformen. Senere tog vi til en abepark, som ogsaa havde en bjoern i snor. Vi havde kun en time derinde, saa vi naaede ikke helt op til toppen af bjerget. Vi tog bussen hjem kl. 16. Paa busstationen moedte Kristina den entusiastiske bolivianer fra aftenen foer, hvilket var meget akavet.
Tirsdag den. 26 havde vi virkelig travlt hele dagen. Foerst havde vi spansk, derefter middagsmad, derefter vask af undertoej (Valentina var vild med Kristinas pinke trusser). Derefter arbejdede vi. Om aftenen skyndte vi os hjem for at pakke og lave madpakker. Vi havde en middagsaftale med Enrique og hans ven Mike, og vi blev noedt til at tage vores rygsaekke med - vi var nemlig paa vej til La Paz! Middagen var super hyggelig, og de er begge virkelig soede. De koerte os hen til busstationen. Efter lidt besvaer fandt vi bussen og kom afsted til La Paz i en super laekker bus. Vi ankom som planlagt efter otte timer og begyndte vores eventyr i La Paz.
- comments