Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har ikke vaeret paa bloggen siden La Paz - vi brugte den foerste uge paa at savne drengene helt forfaerdeligt. Her kommer opdateringen for den forloebne uge!
Torsdag den 7. var Kristina syg og havde ikke vaeret paa arbejde. Fredag den 8. var Kristina fortsat syg, og en dame fra Projects Abroad tog hende til laegen, hvor hun fik taget nogle proever. Derefter hentede Kristina Sofie paa arbejdet. Vi stod og snakkede lidt med Gabo, da vi saa en ung mand med et fantastisk soelv-graat haar, som vi hurtigt blev ret vilde med. I loebet af faa minutter, fik vi inviteret en masse mennesker med paa CasaBlanca (en italiensk restaurant) om aftenen.
Klokken 20 (eller rettere kl. 21 - bolivian time…) moedtes vi med Gaby, Rosaria og Claudia (Sofies elever), Gabo, Jorge og Manden med soelhaaret (herefter kaldet Soelvfisken) og tre vrede piger som Soelvfisken havde inviteret. Det var en super hyggelig middag, bortset fra at Claudia fik stjaalet sin taske.
Da vi havde spist koerte Jorge og Gaby afsted paa motorcykel, og vi andre koerte afsted I Gabos bil. Vi satte de vrede piger af og koerte hjem saa Sofie kunne skifte sko, da hun havde glemt hvor lav Gabo er og havde taget hoejhaelede paa. Derefter koerte vi hen til La Recoleta (bargaden). Her stillede vi bilen og begyndte at gaa hen mod diskoteket Hooligans. Vi moedte Franco paa en restaurant ved siden af Hooligans - foerste gang vi saa ham i aedru tilstand. Soelvfisken og Gabo ville alligevel ikke paa Hooligans, saa vi gik derind alene, da vi skulle moede de andre frivillige - Johanna holdt afskedsfest.
Hurtigt kom to bolivianske og meget fulde maend hen for at danse med os. Fyren som dansede med Sofie kunne ikke engelsk. Han havde igen stemme og blev ved med at vaese haest ind i hendes oere paa spansk. Fyren som dansede med Kristina blev ved med at hive op i sin T-shirt. Sofie var paa toilettet, og Kristina moedte Japaneren, Diego og Sheldon (Rafael - lignede Sheldon fra Big Bang Theory!). Sofie snakkede med aedru Franco, som ikke gad danse. Vi tog videre til La Piminta, Diego tog hjem. Her slikkede Japaneren og Diegos dobbeltgaenger Sofie i ansigtet. Kristina dansede med Sheldon.
Sidst paa natten moedte Kristina Jorge (en anden end ham fra tidligere). Pludselig skulle vi med Jorge og hans venner hjem til et afterparty. Vi medbragte Enzo. Vi dansede i damens hus. Vi var Ariel (grinede meget ad hans navn), Jorge, Enzo, Damen, En Anden Bolivianer og os. Sofie gennemsoegte koekkenet for mad men maatte noejes med vindruer. Jorge blev vred paa Kristina, fordi hun ikke ville danse - troede vist, Kristina ikke ville danse, fordi han foerst havde danset med Sofie. Kristina dansede med soede Ariel. Vi skulle allesammen med en taxa hjem. Kristina stoppede en taxa og kunne ikke hoere forskaeld paa quince (15) og cincuenta (50) bolivianos. Chauffoeren sagde 15, Kristina raaber NO! Og smaekker doeren. Derefter stod alle vi andre og stirrede underligt paa hende. Vi fangede en ny taxa, indvilligede i at betale 15 bs og tog hjem.
Loerdag den 9. ville vi havde sovet en time efter middagsmaden, men kunne ikke vaagne igen og sov hele dagen. Om aftenen tog vi alene paa CasaBlanca og spiste pasta. Bagefter fik vi ondt i maven. Vi skulle moedes med Gabo, Soelvfisken og Jorge senere, men var i god tid og gik en tur. Vi tog en taxa til La Recoleta og ventede laenge paa drengene - bolivian time. Der var ingen salsamusik paa Escamanga, saa vi koerte i evigheder for at finde en bar - drengene var meget ubeslutsomme. Endelig fandt vi et sted hvor vi drak oel og spillede terninger. Naar man tabte skulle man udfoere en strafdans oppe paa stolen.
Omkring kl. 1 tog vi paa La Pimienta, Soelvfisken tog hjem. Sofie gad alligevel ikke danse med Gabo, saa hun dansede hele natten med Jorge. Kristina maatte danse med meget lille Gabo - han proevede at laere hende at danse fraekt "Try to dance sexy!". Drengene insiterede paa denne aften og fremover at omtale os som "sexy ladies". Selvfoelgelig moedte vi ogsaa Enzo.
Soendag den 10. stod vi op til middagsmaden. Vi ville have lavet noget , men var alt for traette. Hen paa eftermiddagen gik vi en tur efter frozen yoghurt. Om aftenen skulle vi paa La Muela, da Julie holdt afskedsmiddag. Vi gik derud og var i god tid. Vi aftalte at blive to maaneder laengere og rejse op gennem Sydamerika. La Muela var lukket, saa vi spiste pizza et andet sted. Vi var Robin, Christina, Julie, Thijs, Juanjo, Diego, Diegos dame og os.
Vi fik laekker tunpizza med mayo. Midt i maden fik vi et mystisk opkald. Vi kunne ikke hoere hvem det var - Sofie blev ved med at tale spansk. Det viste sig, at det var Harsha. Bagefter graed vi naesten af glaede, de andre grinede ad os. Vi fik sagt farvel til Julie, tog en taxa hjem, var vrede over lektier og faldt i soevn.
Mandag den 11. var Kristina til laege for at faa svar paa proeverne - betalte 100 bs. for at faa at vide, at hun er rask. Kristina besoegte Sofie paa universitetet.
Tirsdag den 12. hjalp vi Anne paa universitetet. Vi skulle vises rundt af hendes elever, som skulle tale engelsk til os. Kristina var heldig at faa Boris og Martin, som er vildt sjove - spillede bl.a. bordfodbold. Paa Kristinas sidste tur moedte hun Rotten (Justie), som hurtigt blev vild med hende og meget gerne ville laane hende sin jakke. I pausen moedte vi endeligt Jorge fra det skoere afterparty. Vi havde diskuteret ivrigt, hvorvidt han var paen eller ej. Vi huskede ham som lidt skummel, men han viste sig at vaere virkelig paen og sofistikeret med skjorten nede i bukserne og firkantede briller. Herefter knaekkede Sofie sin tand og fik gratis tandlaegehjaelp.
Om aftenen tog vi paa Oasis. Vi var de foerste som ankom og ville spille Bolivias beroemte terningespil. Vi kunne ikke helt huske reglerne, men Ronald (ejeren af Oasis) ville meget gerne hjaelpe os, og endte med at sidde hos os hele aftenen.
Senere ankom Soelvfisken, Gabo, Jorge og Jorge. Vi roeg vandpibe, drak Paceña black og spillede mere terninger. Ronald gav en omgang. Kl. 2 tog vi hjem for at spise nudler.
Onsdag den 13. havde vi en fridag. Kristina havde en aftale med Gustavo om aftenen, og derfor brugte vi hele dagen paa at arrangere en date mellem Sofie og Jorge. Sofie tvang Kristina til at ringe til ham - de snakkede i ti minutter og fik arrangeret en date, hvorefter han sendte en sms om, at han ikke forstod det, og at hun skulle skrive det paa spansk. Sofie fik selv arrangeret daten. Om aftenen tog vi makeup paa og gjorde os klar. Saa ringede telefonen. Gustavo braendte Kristina af 40 minutter foer daten! Vi snakkede om "The walk of shame" hvor Kristina maatte gaa op og tage makeuppen af. Vi spiste aftensmad og gik ud for at vente paa Jorge. Pludselig kommer Kristina i tanke om, at hun havde Enzos nummer. Hun tog en hurtig beslutning og ringede til ham, han kunne godt huske hende og ville gerne med paa date. Kristina frygtede, at daten ville blive akavet, da de aldrig har talt sammen foer. Kristina tog en taxa hen til plaza Colon, hvor hun moedtes med Enzo. De tog ud og drak Mojitos og havde en sjov aften.To timer senere tog de paa La Muela og moedtes med hans venner.
Sofies koerte rundt med Jorge paa hans motercykel, drak oel i parken og havde det sjovt. De moedtes senere med Kristina og Enzo paa La Muela. Vi moedte Franco derinde. En af Enzos venner; en tyk pige med grimt haar, kunne vi virkelig ikke lide. Ud over hende moedte vi Hende med Dobbelthagen og tre andre. Vi spillede mejer og drak mere oel. Senere spiste vi fladt koed (milaneza) sammen med Jorge og Enzo. Jorge koerte Sofie hjem og Kristina og Enzo tog en taxa.
Torsdag den 14. havde vi spansk og var paa arbejde. Kristina var hele dagen i boernehaven paa boernehjemmet, hvor de mindste boern laver lektier. Det var meget godt, da hun her har med de mindste boern at goere, som er saa soede at lege med. Kristina havde en ny "maaske-date" med Gustavo, men intet var aftalt. Sofie arrangede en date med den anden Jorge. Vi tog makeup paa og var noedt til at gaa ud at spise, da det ellers ville vaere the walk of shame at blive braendt af. Paa restauranten moedte vi Julie og Hanne fra Norge. Kristina ringede til Gustavo, som lovede at ringe tilbage en time senere. Vi blev inviteret ud af dem fra Projects Abroad, men vi havde jo aftaler. Vi tog hjem saa Sofie kunne goere sig klar. Klokken 10.30 tog Sofie afsted for at hente Jorge paa universitetet, hvor han arbejder. Paa vejen blev hun antastet af en skummel mand. Sofie og Jorge tog paa Oasis, hvor de spillede terninger og drak oel. Herefter tog de ud at danse og kyssede lidt, selvom det var en daarlig ide. Sofie var hjemme kl. 3. Jorge havde betalt for alt, og vi begyndte at se de foerste tegn paa, at han minder om Fifty fra Fifty shades of Grey. Jorge er herefter kaldet Fifty.
Kristina hoerte ikke fra Gustavo, men havde en fantastisk aften med nudler og tre timers chat paa facebook med dejlige Gio, som bl.a. skrev "I´m not gay by the way. I like women. Sexy women".
Fredag den 15. var det Annes sidste dag paa universitetet. Hun havde inviteret de frivillige og alle hendes elever paa Globos (en meget stor cafè) for at spise is. Det var en hyggelig eftermiddag, hvor vi blev behandlet som superstjerner - alle ville have taget billeder med os. Anne betalte for vores is (en peter plys is). Da vi skulle til at gaa, raaber Rotten (som selvfoelgelig ogsaa var der): "NO Kristina, don´t leave me! I am going to miss you!!" Det var ufatteligt akavat. Kristina stirrede paa ham, og alle andre grinede som om de troede, de havde noget koerende. Om aftenen holdt Marjorie afskedsmiddag paa en restaurant med et ufatteligt lille udvalg. Der moedte vi den nye norske frivillige Tommy, som vi synes virkelig godt om. Sofie sad ved siden af Marjories bolivianske ven "Guy", som senere skulle vise sig at vaere en underlig stalker. Kristina sad ved siden af en anden bolivianer, som er virkelig soed, og som vi senere har moedt i byen tre gange.
Om aftenen tog vi paa Oasis. Vi havde inviteret en fyr, som hedder Mike. Desvaerre medbragte han Enrique, som var udenfor hele aftenen. Vi havde ogsaa inviteret Gabo og Jorge. Sofie ringede for at spoege, hvornaar de kom, da det var lidt kedeligt. Fik svaret "2 minutos bolivianos". De ankom halvanden time senere. f***ing bolivian time. Vi brugte selvfoelgelig aftenen paa at spille terningespil, ryge vandpibe og drikke oel.
Enrique og Mike tog hjem, og vi andre tog paa La Tirana, (et meget overfyldt, men gratis diskotek) hvor vi selvfoelgelig moedte Enzo. Enzo havde sin meget underlige ven med, som blev ved med at sige, at hvis vi skulle rejse i Sydamerika, ville vi faa brug for noget weed til de lange busture, og han kunne sagtens hjaelpe med at skaffe det til billige penge.
Senere tog vi hen paa La Pimienta, hvor vi dansede med Enzo og moedte nogle af de andre frivillige. Sofie dansede med Gabo, men maatte flygte da han sagde "light my fire". I virkeligheden er Gabo ikke ulaekker, men en virkelig god ven. Desvaerre og heldigvis (fordi det er sjovt) forstaar han ikke altid betydningen af sine engelske udtryk.
Senere paa aftenen blev vi bestjaalet og blev noedt til at tage hjem for at spaerre visakortet. Dog var der tid til burgere paa gaden, inden vi skulle hjem.
Loerdag den 16. sov vi, intil vi skulle ned og spise frokost. Vi skypede med vores foraeldre om eftermiddagen. Pludselig fik vi travlt, fordi vi skulle naa at koebe en masse ting inde i byen, inden vi ville blive hentet af Gabo. Vi tog det dog ikke saa tungt, pga. faenomenet bolivian time. Vi skyndte os at lave tunsandwich med masser af mayo og blev derefter hentet af drengene, som rent faktisk var on time. Vi havde aftalt at tage ud til Cristoen. Det er en meget stor statue af Jesus, som er placeret paa et bjerg, saa han kigger ud over Cochabamba.
Der var en fantastisk udsigt, og vi fik taget en masse billeder, som desvaerre viste sig at vaere blevet taget i sort-hvid ved et uheld.
Vi brugte lang tid med at vippe paa en lille legeplads. Jorge havde brug for et trae, som han sagde, og drengene begav sig ud for at finde et. Vi gemte os for at goere dem bange, men de opdagede det ikke, og gik lige forbi os.
Vi blev koert hjem til aftensmadstid. Kl. 22.30 blev vi hentet Jorge/Fifty og hans ven Fernando. Vi tog hen paa en lille bar og drak mojitos. Selvfoelgelig var Enzo derinde. Bagefter tog vi paa Oasis. Vi drak oel, spillede terninger og roeg vandpibe. Vi fik ogsaa rusos blancos og en enkelt ruso negro. Fernando rykkede lidt taet paa Kristina og ville meget gerne have taget billeder sammen med hende.
Senere havde vi en fest i Fernandos bil, inden vi ankom til La Tirana, som er et diskotek, som altid er meget proppet, fordi det er gratis at komme ind. Deres hovedattraktion er en brandmandsstang, som man kan rutsje ned ad, hvilket vi selvfoelgelig udnyttede. Sofie brugte aftenen paa at danse med Fifty, og Kristina brugte aftenen paa at flygte fra Fernando. Enzo var selvfoelgelig derinde.
Kristina moedte hollaenderen, som har spansk i vores hus. Han viste sig at vaere en soed og interessant person.
Da vi skulle ud fra diskoteket, moedte vi en af Fiflys venner, som vi tidligere var stoedt paa. Sofie klappede ham i roeven, og Fifty blev vred.
Paa La Pimienta vandrede Kristina alene rundt, fordi Sofie fortsat dansede med Fifty. Da vi ville hjem ud paa morgenen, fandt vi ud af, at Fernando var taget hjem. Problemet var nu, at vores ting laa i hans bil - ogsaa vores noegler. Vi var derfor noedt til at aflaegge ham et besoeg, inden vi udmattede kunne falde om i vores vaerelse.
Liste over hvorfor Fifty er Fifty - herunder ligheder med den rigtige Fifty:
- Han ser meget sofistikeret ud med skjorten nede i bukserne.
- Han vil meget gerne "hjaelpe med" (laes: overtage) spillet, naar vi spiller terninger.
- Han er vild med at drikke vin.
- Han blev virkelig vred, da Sofie kom til at smide raflebaegeret paa gulvet, og dermed tabte spillet.
- Han vil meget gerne bestille og betale for alt.
- Hans ansigsudtryk, naar han ikke smiler, minder om den rigtige Fifty.
- Han blev vred, da Sofie klappede hans ven i roeven.
- Han har to soeskende.
- Han foretraekker brunt haar.
Soendag den 17. lavede vi ikke noget om dagen. Om aftenen tog vi ud at spise paa CasaBlanca sammen med Fifty. Mens vi ventede paa ham (bolivian time), fik vi meget daarlige nachos. Mens vi spiste, spillede vi Uno. Da var havde spist, skulle Kristina moedes med en ven paa Oasis. Sofie og Fifty tog med. Vennen dukkede aldrig op. Til gengaeld spillede vi terninger med et par meget fulde og smaairriterende bolivianere. Da vi forlod Oasis for at tage videre, sagde Kristina, at hun havde set en laekker mand derinde, hun gerne ville have med. Sofie loeb tilbage for at se ham, og Kristina inviterede ham og hans ven med videre, hvilket de gerne ville.
Vi tog hen til et diskotek, som ogsaa har en karaokeebar. Vi kunne danse vildt, da vi var de eneste derinde. Sofie dansede med Fifty, og Kristina gik ind paa karaokeebaren med de to andre. Da vi skulle hjem moedte vi en meget gammel og meget ulaekker mand, samt nogle virkelig soede katte.
Mandag den 18. og tirsdag den 19. var Kristina meget syg, og vi lavede derfor ikke noget.
Onsdag den 19. havde hun faaet smittet Sofie, som derfor ikke var paa arbejde. Vi havde en aftale med Gabo, Jorge og Soelvfisken om eftermiddagen, som vi blev noedt til at overholde. De hentede os og var on time. Vi skulle ud at rappelle. Vi koerte meget langt op i bjergene og gik derefter et langt stykke. Det var virkelig haardt og varmt, men alligevel en virkelig god gaatur. Vi ankom til et lille vandfald som maaske var omkring 10 meter, hvor vi skulle rappelle. Vi var lidt bange for sikkerheden, men det virkede helt i orden, da vi foerst kom i gang.
Om aftenen skulle vi ud at spise me de andre frivillige fra vores hus. De havde alle inviteret venner, vi medbragte de tre fyre, saa vi var masser af mennesker.
Torsdag den 20. var Sofie stadigvaek meget syg. Kristina var paa arbejde og brugte hele aftenen sammen med en lille pige paa knap to aar. Da hun havde fri, fulgte pigen hende helt ned til doeren og spurgte, om hun ikke kunne komme med hjem. Det var virkelig haardt at maatte fortaelle hende, at hun var noedt til at blive paa boernehjemmet.
Om aftenen havde Kristina en date med Gustavo. Han hentede hende kl. 20.45, lige da han havde faaet fri fra arbejde. Han tog hende med hjem til sit kaempestore hus, hvor han bor helt alene. Her gik han ud for at at hente en flaske vin. Da han kom tilbage, slukkede han alt lyset, og taendte ét stearinlys. Herefter drak de vin og dansede salsa.
Omkring kl. 22.30 koerte han hende ud til Jorges ven, hvor Sofie allerede befandt sig. Vi skulle holde filmaften. Sofie var syg og gik glip af den foerste film, fordi hun fandt i soevn med Gabo som hovedpude. Vi var hjemme omkring kl. 3, efter at Jorge havde lavet Kristinas lektier.
Fredag den 21. var vi ved at vaere raske igen. Kristina var virkelig traet men overlevede spansktimen. Om aftenen tog vi ud at spise paa Paprika. Kristina fik en dyr og daarlig laksesandwich, og Sofie fik pasta med virkelig meget sovs. Da vi havde spist, regnede det helt vildt. Kristina stod alene paa gaden og provede at faa fat i en taxa. Manden ved siden af Sofie raabte, at hun gerne maatte skaffe to. Vi talte lidt med ham, og foerst da han sagde ¿De dónde sois? fik det op for os, at han ikke var fra Bolivia. (Man bruger kun den boejning i spanien). Han viste sig at vaere fra Frankring og arbejde for laeger uden graenser. Han fik vores numre, og vi moedte ham senere paa Oasis. Det var virkelig en sjov og festlig aften, og vi kom foerst afsted fra baren omkring kl. 3 - det blev ikke daarligere af, at vores ven Ronald, som ejer Oasis, var paa arbejde. Senere tog vi paa La Pimienta. Her dansede vi med franskmanden og moedte Fifty, Enzo og Franco. Vi dansede natten lang og delte en taxa med Fifty og Enzo ud paa morgenen. Fifty stod ud ad taxaen ved vores hus, og bankede paa doeren meget laenge efter at vi var gaaet ind.
Loerdag den 22. var vi inviteret til foedselsdag hos Fifty i Quillacollo, hvor han bor - det er en lille forstad til Cochabamba. Vi moedtes med Enzo kl. 16, og tog microen ud ad byen. Til festen var der masser af musik, koed, dans og mennesker. Det var virkelig sjovt indtil klokken var omkring 20, hvor Fifty blev virkelig fuld og blev ved med at haelde drinks ned ad Sofie. Til sidste blev det for meget for hende, og hun ringede til Gabo og tvang ham til at hente hende. Det endte dog med, at vi begge tog en trufi sammen med Enzo og moedte Gabo, Jorge og Soevfisken inde i byen.
Vi var paa Oasis og havde det hyggeligt. Senere tog vi paa La Tirana, hvor vi stod i koe meget laenge. Inde paa diskoteket forsvandt Kristina og Enzo, og Sofie dansede med Jorge og Gabo - Gabo er vild til at bevaege hofterne. Det var virkelig sjovt. Undervejs fik Kristina toemmermaend, men fik det hurtigt bedre igen.
Ud paa morgenen tog vi paa La Pimienta. Gabo og Jorge gjorde et fantastisk job med at beskytte Sofie mod fulde Fifty.
Omkring kl. 5.30 var vi meget traette og blev koert hjem af Gabo. Da vi kom ind, havde vi lovet Antonio at vaere stille. Det var dog lidt svaert, da doeren til vores del af huset ikke kunne laases op! Vi maatte, ligesom i vores foerste uge i landet, kravle op over gelaenderet paa trappen og kravle ind for at laase op indefra. Det lykkes uden det store postyr, og vi kunne gaa i seng efter et vildt doegn.
I dag, soendag, er vi meget traette. Farvel
- comments