Profile
Blog
Photos
Videos
Vi starter, hvor vi slap - ved ankomsten til Caracas.
Vi gik rundt i den lille lufthavn paa jagt efter noget frisk frugt. Paa en eller anden maade endte vi paa en sushibar - vi fik jo ikke noget i frankfurt. Her gjorde vi vores foerste opdagelse omkring, at ingen sydamerikanere taler engelsk.
Ejeren af sushibaren viste sig hurtigt at vaere en lystig faetter. Vi tog vores spanskkundskaber i brug og fik bestilet noget mad. Vi proevede at bestille en cola, men han insisterede paa, at vi skulle koebe to - heldigvis viste det sig, at de var 'on the house'.
Ejeren, Haido, var meget snaksagelig og fotogen. Han ville meget gerne have os til at posere med alkoholflasker paa bordet. Vi proevede at fortaelle ham, at billederne var til vores blog. Han misforstod det med internettet, og endte med at give os sin mailadresse.
Herefter satte vi os ind i flyet mod Lima/Santa Cruz (vi vidste endnu ikke, at vi skulle skifte fly). I de to fly lavede vi ikke andet end at sove og vaere vrede paa dem som sad bag os, fordi de sang. I flyet mod Santa Cruz blev der sagt en masse paa spansk i hoejtalerne og Kristinas navn blev raabt op. Manden ved siden af fortalte, at de sagde, at vi var med det forkerte fly, og vi gik i panik. Vi fandt aldrig ud af, hvad der i virkeligheden blev sagt, og der skete ikke andet, end at Kristina skulle vise sit boardingpass.
I Santa Cruz vendtede vi laenge og blev en time forsinkede, fordi de ikke aabnede checkin stedet i tide.
Vi ankom til Cochabamba omkring kl. 8 om morgenen og blev moedt med kys paa kinderne af soede, soede Fredy i lufthavnen. Han er vores kontaktperson hernede, og han koerte os hen til vores vaertsfamilie. Her blev vi moedt af Franz, som er en slags "familiens overhoved", og den eneste som taler engelsk. Vi fik vores vaerelser og fandt ud af, at der bor en masse frivillige ud over os, men vi har endnu kun moedt tre af dem.
I dag (5/2-13) blev vi hentet af Fredy kl. 8. Han laerte os at koere med micros (en slags smaa, farverige busser) hen til det boernehjem, hvor vi skal arbejde. Her tilbragte vi et par timer med boernene og nogle af de andre frivillige. Herefter tog vi hjem for at spise frokost. I Bolivia er det meget normalt at spise 4-5 maaltider om dagen og frokosten er enorm. I dag fik vi f.eks. en slags groentsagssuppe til forret, til hovedret: Avokado med tomat, en speciel slags bagt banan, noget der mindede om chili con carne, spejlaeg og en masse kartofler. Til dessert var der friske bananer.
Klokken 15 skulle vi have foretaget en psykologitest, fordi vi skal arbejde med boern. I testen skulle vi bl.a. tegne fiktive personer og svare paa spoergsmaal i kategorien "Hvad er personen bange for?", "Hvad kan personen bedst og mindst lide ved sin krop", "Kunne du taenke dig at vaere den person?" osv.
Nu sidder vi paa en internetcafe og spiser pomfritter. Vi maa gaa nu, inden vi tisser i bukserne.
- comments